På gensyn Portugal

Vores hjemrejse står for døren. Vi er bænket i Portos lufthavn med ca. 1,5 time til takeoff. Vores sidste dag blev en overraskende god en af slagsen. Efter vores sædvanlige morgenindkøb ved Sno Pau fik vi pakket grejet sammen i bilen, sagt farvel til Maria, startet bussen for naturligvis at vente ved jernbaneoverskæringen en allersidste gang.
Målet for køreturen var den lille by Vila Do Conde, beliggende ved en flod nord for Porto. Byen bød på et gammel fort, samt på en smuk lille bykerne. Vi stillede bilen, og begav os ud på en sidste gåtur. Først fik vi et sidste indtryk af Atlanterhavets kræfter, så spadserede vi langs Rio Ave, hvor vi kom forbi gamle tørrestativer til Klipfisk. Slutteligt fandt vi en restaurant ved floden, med fin udsigt til en rekonstrueret Naū, en gammel Portugisisk skibstype.
Efter en god frokost, Ingeborg bestilte, desværre som den eneste en glimrende fiskeret. Vores ræsonnement med at bestille den samme simple kødet var at det dså ville gå hurtigt, lange var næserne således da Ingeborgs ret kom først!



















Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere