På gensyn Portugal
Vores hjemrejse står for døren. Vi er bænket i Portos lufthavn med ca. 1,5 time til takeoff. Vores sidste dag blev en overraskende god en af slagsen. Efter vores sædvanlige morgenindkøb ved Sno Pau fik vi pakket grejet sammen i bilen, sagt farvel til Maria, startet bussen for naturligvis at vente ved jernbaneoverskæringen en allersidste gang.
Målet for køreturen var den lille by Vila Do Conde, beliggende ved en flod nord for Porto. Byen bød på et gammel fort, samt på en smuk lille bykerne. Vi stillede bilen, og begav os ud på en sidste gåtur. Først fik vi et sidste indtryk af Atlanterhavets kræfter, så spadserede vi langs Rio Ave, hvor vi kom forbi gamle tørrestativer til Klipfisk. Slutteligt fandt vi en restaurant ved floden, med fin udsigt til en rekonstrueret Naū, en gammel Portugisisk skibstype.
Efter en god frokost, Ingeborg bestilte, desværre som den eneste en glimrende fiskeret. Vores ræsonnement med at bestille den samme simple kødet var at det dså ville gå hurtigt, lange var næserne således da Ingeborgs ret kom først!
Målet for køreturen var den lille by Vila Do Conde, beliggende ved en flod nord for Porto. Byen bød på et gammel fort, samt på en smuk lille bykerne. Vi stillede bilen, og begav os ud på en sidste gåtur. Først fik vi et sidste indtryk af Atlanterhavets kræfter, så spadserede vi langs Rio Ave, hvor vi kom forbi gamle tørrestativer til Klipfisk. Slutteligt fandt vi en restaurant ved floden, med fin udsigt til en rekonstrueret Naū, en gammel Portugisisk skibstype.
Efter en god frokost, Ingeborg bestilte, desværre som den eneste en glimrende fiskeret. Vores ræsonnement med at bestille den samme simple kødet var at det dså ville gå hurtigt, lange var næserne således da Ingeborgs ret kom først!
Kommentarer