Majstørring på Portugisisk
Dagens tur gik til Portugals eneste nationalpark. Penedes-geres beliggende i landets nordøstlige hjørne. Området er bjergrigt, og ligesom mange andre udkantsområder ligesom hægtet af udviklingen. Der var i hvert fald en stor forskel på tempoet vi oplevede i Porto dagen forinden.
I parken har der tidligere været dyrket majs, for at tørre majsen byggede man nogle magasiner af de forhåndenværende materialer, sten er der ikke just mangel på i området, og dette materiale har jo den herlige egenskab at det nærmest er uforgængeligt. Med andre ord er der bevaret adskillige af disse nævn fra en svunden tid. Deres fremtoning er mærkværdig, ud over de praktiske design hensyn betinget af brugen spiller området stærke tro også ind. Med kors i begge ender minder de mere om gravmæler fra middelalderen. Vores første stop var i landsbyen Lindoso, her var tørrebygningernes baggrund en velbevaret borg hvis kerne var fra 1200-tallet, med senere knopskydninger betinget af krigskunstens udvikling.
Efter en medbragt frokost med udsigt til borgen kørte vi til den næste lille landsby Soajo. Vejen var snørklet, og vi så spor af en skovbrand der fornylig havde raseret området. Vi så dog også en af de karakteristiske langhornede stykker kvæg engen erkendt for. I Soajo var der ingen borg, til gengæld var der lidt mere by at gå rund i efter vi havde besigtiget deres Majstørringsanlæg.
Vi er tydeligvis afsted udenfor sæsonen, vi ser ganske vist mange steder hvor der reklameres med issalg, men udvalget er i bedste fald begrænset. Vi konstaterer dog at de tidligere gæster må have haft en udemærket smag når det gælder is, de eneste is der er tilbage er dem vi heller ikke selv har lyst til at købe.
I parken har der tidligere været dyrket majs, for at tørre majsen byggede man nogle magasiner af de forhåndenværende materialer, sten er der ikke just mangel på i området, og dette materiale har jo den herlige egenskab at det nærmest er uforgængeligt. Med andre ord er der bevaret adskillige af disse nævn fra en svunden tid. Deres fremtoning er mærkværdig, ud over de praktiske design hensyn betinget af brugen spiller området stærke tro også ind. Med kors i begge ender minder de mere om gravmæler fra middelalderen. Vores første stop var i landsbyen Lindoso, her var tørrebygningernes baggrund en velbevaret borg hvis kerne var fra 1200-tallet, med senere knopskydninger betinget af krigskunstens udvikling.
Vi er tydeligvis afsted udenfor sæsonen, vi ser ganske vist mange steder hvor der reklameres med issalg, men udvalget er i bedste fald begrænset. Vi konstaterer dog at de tidligere gæster må have haft en udemærket smag når det gælder is, de eneste is der er tilbage er dem vi heller ikke selv har lyst til at købe.
Kommentarer