Gensyn med Porto
I dag ville Eva og Christian blive hjemme ved lille Eskild mens den yngre del af familien tog ind til Porto. Heldigvis hører man stadig til den del! Lone var straks med på ideen og så frem til en dag uden klapvogn og bedsteforældrene nød at have deres yngste barnebarn for sig selv. Altså tog vi atter afsted med toget til Porto og 20 minutter senere stod vi af på densmukke banegård med de flotte kakler, der fortæller en skøn historie fra svundne tider i Portugal.
Ingeborg, Malte og Christian valgte at tage metroen ind til et shoppingcenter, og Peter, Lone og jeg fortsatte til fods gennem Porto, hvor vi gik over Dom Luis I-broen, en smuk bro i en snirklet jernkonstruktion i stil med Eiffeltårnet, færdigbygget i 1876.
På den anden bred af Douro floden var de store portvinshuse side om side og der var mange turister på jagt efter den helt rigtige flaske.
Vi blev enige om at gå bagom for at komme væk fra turistfælderne og for at finde en restaurant, der havde et lokalt islæt. Det viste sig at være meget svært i denne del af byen og Peter døbte turen "back where you started" og det kom til at holde meget godt stik. Vi fandt en noget mørk restaurant, men den var hyggelig og vi fik valgt tre retter. Lone, som ikke havde været med til at lave research på portugisiske retter (efter vores stunt med kallun og klipfisk), valgte en (anden) typisk porto-ret, nemlig "Francesinha" som er en toast med fyld af kød (skinke, pølser og steak) overhældt med en tomat-ølsauce og en masse smeltet ost. Du kan få retten overalt hernede og man ser mange sidde og spise den, Lone var dog mindre begejstret for den.
Efter frokosten gik vi hen til funicularen, en smalsportet bane med en kasse på, som transporterer folk op, så man slipper for de mange trapper. Peter ville så gerne prøve den, da han mente, han ville føle sig hensat til Valparaiso, der den dag i dag stadig har 16 tilbage. En lille forsmag på det sydamerika-eventyr der forhåbentlig en dag bliver krydset af på vores bucket liste.
Ellers slentrede vi rundt og stødte på den yngre del af familien, og inden vi atter satte kursen mod Granja, fik vi turens indtil videre lækreste is. På banegården i Granja blev vi modtaget af Eskild, Eva og Christian, som heldigvis også havde haft en dejlig dag.
Ingeborg, Malte og Christian valgte at tage metroen ind til et shoppingcenter, og Peter, Lone og jeg fortsatte til fods gennem Porto, hvor vi gik over Dom Luis I-broen, en smuk bro i en snirklet jernkonstruktion i stil med Eiffeltårnet, færdigbygget i 1876.
På den anden bred af Douro floden var de store portvinshuse side om side og der var mange turister på jagt efter den helt rigtige flaske.
Vi blev enige om at gå bagom for at komme væk fra turistfælderne og for at finde en restaurant, der havde et lokalt islæt. Det viste sig at være meget svært i denne del af byen og Peter døbte turen "back where you started" og det kom til at holde meget godt stik. Vi fandt en noget mørk restaurant, men den var hyggelig og vi fik valgt tre retter. Lone, som ikke havde været med til at lave research på portugisiske retter (efter vores stunt med kallun og klipfisk), valgte en (anden) typisk porto-ret, nemlig "Francesinha" som er en toast med fyld af kød (skinke, pølser og steak) overhældt med en tomat-ølsauce og en masse smeltet ost. Du kan få retten overalt hernede og man ser mange sidde og spise den, Lone var dog mindre begejstret for den.
Efter frokosten gik vi hen til funicularen, en smalsportet bane med en kasse på, som transporterer folk op, så man slipper for de mange trapper. Peter ville så gerne prøve den, da han mente, han ville føle sig hensat til Valparaiso, der den dag i dag stadig har 16 tilbage. En lille forsmag på det sydamerika-eventyr der forhåbentlig en dag bliver krydset af på vores bucket liste.
Ellers slentrede vi rundt og stødte på den yngre del af familien, og inden vi atter satte kursen mod Granja, fik vi turens indtil videre lækreste is. På banegården i Granja blev vi modtaget af Eskild, Eva og Christian, som heldigvis også havde haft en dejlig dag.
Kommentarer