Afsted mod nye eventyr

17/3:

I dag var dagen, hvor vi egentlig skulle være fløjet til Melbourne, men de planer måtte vi jo desværre aflyse.. 

vi havde en meget rolig morgen, hvor vi først undersøgte en masse angående Fiji og derefter stille og roligt lavede bananpandekager til morgenmad/brunch. Herefter gik vi tilbage på værelset og begyndte at pakke vores ting. Jeg fik også lige vasket noget undertøj, så jeg har nok rent tøj til resten af turen. 

Da vi var færdige med at pakke, tog vi hen til Sky Tower, som vi kun bor 5 min fra. Her købte vi billetter til at tage helt op i toppen. Det var en smuk udsigt over Auckland og de omkringliggende øer som åbenbarede sig. Vi gik hele vejen rundt oppe i tårnet, inden vi tog endnu højere op. Helt oppe var der ingen glasgulve mere, hvilket vidst passede Malte fint, da han ikke er den største fan af højder. 

Vi nød udsigten og gik endnu en runde, inden vi tog elevatoren ned til Sky Café på 51. etage. Her tillod vi os at købe to kopper kaffe, da priserne var ligesom på caféer nede på landjorden. Vi nød udsigten og vores kaffe og derefter tog vi tilbage ned på fast jord. 
Rangitoto Island i baggrundenhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=160cShPBZse7038QUdDSPitWlJcNF7dHzhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1SabXWF0cTTgUBhdNhsOrngoBOcHhEG3n
Vi tog et smut hen i supermarkedet hvor vi købte lidt til aftensmaden og morgenmaden, som vi manglede. Derefter gik vi en lille tur i Albert Park og tog derefter ind på en restaurant, hvor vi havde udset os, at vi ville have en Bao Bun hver som en sen frokost. Restauranten hed ‘The Kimchi Projekt’ og de havde den hyggeligste baggård, hvor vi sad under nogle lanterne og spiste vores lækre Bao Buns. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1fu4oDLBmOG4EqLF5UotDgumBxEoDkD9Fhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=113ltAe6t8pdQ7VpOUSK_MgVe6MUzthLe

Efter den lille forfriskning gik vi tilbage til vores værelse og pakkede det sidste ned og tog den endelige beslutning om, at vi i morgen flyver til Fiji. Vi har tænkt godt og længe over det og været i dialog med vores forældre omkring det og vi synes det er den rigtige beslutning. Det er bedre end at være hjemme i denne tid og hvis alt går galt, skal vi nok komme hjem. Desuden kan vi så på bloggen stadig levere noget indhold, som forhåbentlig kan opmuntre en lidt trist og kedelig hverdag derhjemme lige i denne tid. 

Vi fik lavet aftensmad og gik derefter kort til sky tower, for at se det lyse grønt i anledning af St. Patricks Day. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1Z7C20Lh_GOtFGWQxF61X4CqEaUKys2wD

18/3:

I morges da vækkeuret ringede havde vi nogle ting der skulle ordnes. Der skulle bookes fly til Fiji og Singapore og så skulle der bookes hotel til de første nætter på Fiji. Så spontant har vi aldrig prøvet at booke en rejse før. 


Herefter lavede vi morgenmad og lidt i 10 var vi klar til at forlade vores værelse og tjekke ud. Vi gik hen mod busstoppestedet, hvorfra vi tog en ‘Sky Bus’ ud til lufthavnen. De kører alle 12 minutter, hvilket er super. 


I lufthavnen skulle alle, der skulle rejse til de stillehavsøerne først gennem en sundhedstjek. Vi skulle svare på nogle spørgsmål om vores helbred og fik målt feber. Derefter fik vi en seddel, hvorpå stod, at vi var godkendt til at fortsætte rejsen. Denne seddel skulle vi vise, inden vi kunne tjekke vores bagage ind. 

De ville også se den ved Security check, så de var ret grundige. I lufthavnen slentrede vi lidt rundt og fik købt de sidste souvenirs fra NZ. Vi fik hver en juice og købte en bagel at tage med ombord på flyet. Kl. 14:10 var vi klar til at lette. Vi skulle flyve i 3 timer og vi fik serveret mad ombord og der var også fjernsyn, så det var en ret afslappet tur. I flyet gik personalet også rundt med håndsprit. 


Da vi landede i Fiji skulle vi inden paskontrollen igennem endnu en sundhedstjek, hvor de målte feber og ville se en seddel angående vores helbred, som vi skulle udfylde i flyet. Vi kom heldigvis glat igennem og fik hentet vores bagage og fik hævet penge, inden vi tog en shuttlebus til vores overnatningssted. https://drive.google.com/uc?export=view&id=1wvuHxbZkkdxtfxek1-kKqkJauwNm6Let

De første tre nætter tilbringer vi i udkanten af Nadi, direkte ned til stranden. Vi dik vores værelse og gik derefter ned i restauranten og bestilte noget aftensmad. Vi fik Thali, som er en blanding af forskellige curry’er med Roti eller ris til. 

Det regner ret voldsomt her til aften, så vi sidder indendøre og hygger med lidt kortspil inden vi går i seng. 


19/3:

I dag havde vi ikke de store planer om at udforske øen endnu, da vi hellere ville fokusere på at få booket og planlagt de næste uger her i Fiji. 

Malte facetimede med sin søster i morges og derefter gik vi ned og fik morgenmad. Der var endda blå himmel og lidt sol, så vi sad udenfor og spiste vores morgenmad med udsigt på strand og palmer, ikke værst. 

Herefter gik vi en lille tur langs stranden, hvor Malte blev shanghajet af en ældre mand, som fortalte, at han kravlede i træer. Malte gik med ham og det endte med, at vi fik to kokosnødder vi kunne drikke og derefter spise frugtkødet. Den gamle mand kravler selv op i træerne og samler kokosnødderne. Han havde fortalt Malte, at man bare selv bestemmer, hvor meget man betaler for dem, dog da det kom til stykket, var han ikke tilfreds med sine 12 dollar, men sådan var det, for jeg gad ikke give mere for kokosnødder, som jeg i forvejen ikke er den største fan af. Herefter til vi tilbage til vores hotel og begyndte at se på, hvad vi gerne ville se her i Fiji. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1xYL7X25rQ4tr-LTMmax2UexovkUppfTDhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1jNCVywhf5bgHD1jVEsgGFH8EU0HVXcnehttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1FANNN_rwxfmG307IF7FpWuIVs0-K4Yig

Vi har fået anbefalet at tage til Yasawa øerne, det er dog ret dyrt at komme derud, så vi så på en masse forskellige løsninger på, hvordan man kunne gøre det en smule billigere. Vi fandt frem til nogle forskellige muligheder, men vi ville lige tænke lidt over det og regne lidt på det. Vi besluttede at tage en pause fra planlæggeriet og gik lidt rundt i kvarteret. Vi fandt nogle små kioske rundt omkring og så en del andre hoteller. Vi besluttede at få frokost på et andet hotel, som havde lidt mere at byde en vores eget. Det var så småt begyndt at støvregne, men det generede os ikke. Under frokosten sad vi på en overdækket terrasse og det var vi glade for, da det pludselig begyndte at styrt regne. Vi nød altså vores mad i ro og mag og havde ikke travlt med at komme derfra. Desværre så det ikke ud som om det ville stoppe lige med det samme, så vi måtte desværre begive os ud i regnen og tilbage til vores hotel. 


Her fik vi så bestemt os for, hvad vi gør. Vi har fundet nogle billigere løsninger på Airbnb på Yasawaøerne, som også tilbyder transport, hvilket er den dyreste del. Vi har således booket 2 overnatninger må Nacula øen og to overnatninger på Vuake, hvor vi bor i nogle homestays. Det glæder vi os meget til. 

Herefter er planen at tage en overnatning på fastlandet igen, inden vi tager ud på en ø ud for koralkysten her på Fiji. Her tilbringer vi 4 nætter, inden det igen går tilbage til Nadi, for at være nær lufthavnen den sidste nat her. 

Vi er begge godt tilfredse med denne løsning og det skulle fejres med en tur i poolen. Vi var de eneste der var i, nok fordi det småregnede lidt, men det forstyrrede ikke os. Våde var vi jo alligevel. Her til aften hygger vi bare lidt. 

I morgen håber vi at kunne komme ud at se et tempel og måske en populær have her i Nadi og desuden få købt nogle simkort, så vi har dækning på de små øer også. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag