Vulkansk aktivitet

2/3: 

Vi sov igen til ca kl. 9 og tog det stille og roligt, da vi ikke havde travlt, hvilket var rart. Vi fik lavet havregrød, som vi spiste i sengen til en episode af vores yndlingsserie og derefter pakkede vi stille og roligt sammen, for at køre til Huka Falls. Det tog os kun 5 min fra campingpladsen at køre til Park&Walk parkeringspladsen ved Huka Falls. Turen ned skulle tage ca 15 min, så det var jo småting. Vi kunne hurtigt høre vandfaldet og vi var hurtigt nede ved en udsigtsplatform, hvorfra vi så også kunne se dem. Vandet var utrolig blåt, hvilket var smukt at se. Det er ikke et stort fald, men det er en snæver passage, som de store vandmasser skal igennem og der er så meget fart og kraft på, at det alligevel så ret sejt ud. Vi snakkede kort med et amerikansk ægtepar, som vi tog nogle billeder for og de for os, og så gik vi videre hen ad stien, til en bro som gik tværs over vandfaldet. Der var en del mennesker her og asiaterne var tilbage. Dem har vi ikke set i lang tid. Vi fik taget nogle billeder og gik videre over broen til den anden side af vandfaldet, hvor vi betragtede dem fra en anden vinkel. 

Vi var hurtigt oppe igen ved bilen og kørte derefter til Pak’n’save, hvor vi fik købt lidt ind. Herefter satte vi bilen i en park tæt ved havnen, hvor vi skal ud at sejle senere på eftermiddagen. Vi gik en lille tur rundt langs havnen og sluttede af oppe ved biblioteket, hvor vi udnyttede det gratis internet, til bl.a. at få gårsdagens blog lagt op. 

Herefter gik vi tilbage til bilen og fik lavet lidt frokost, inden vi skulle ud at sejle. Vi var i god tid, så vi satte os ved en lille bod ved Marinaen og fik en kop kaffe, mens vi spillede lidt kort. Kl. 15:30 var det tid til at komme ombord og sejle afsted. I alt skulle sejlturen vare 2,5 timer. Det var en rigtig sejlbåd vi skulle med, hvilket vi begge synes om. Ombord var der pizza inkluderet i prisen og der var en halv til hver. Malte glædede sig over, at han så kunne få en hel, da han fik min halvdel. Desuden var der også et glas vin eller øl inkluderet. Malte fik en tui øl og jeg et glas hvidvin og så sejlede vi ellers ud på Lake Taupo og mod Mine Bay, hvor vi skulle se de flotte Maori stenudhugninger. Efter ca en times sejlads kom vi til Mine Bay og vi fik hurtigt øje på udhugningerne. Der var en masse forskellige motiver på en lille pynt, med bl.a. et firben og en masse ansigter og så var der det 14 meter store ansigt, som er udhugget på en flad og jævn klippevæg. Projektet blev påbegyndt i 1976 af to Maorier og det tog dem 4 somre at færdiggøre. De havde aldrig forestillet sig, at det ville blive en populær turistdestination, men det er det blevet. Man kan kun se ansigtet fra vandet. 
Heromkring stoppede vi også og satte anker, så de friske kunne tage en svømmetur. Vejret i dag har været ret overskyet, så det var ikke ligefrem super varmt ude på søen, men Malte og jeg tog mod til os og hoppede i. Vandet var utrolig klart og vi kunne uden problemer se bunden under os. Til at starte med var det ret koldt, men man vænnede sig til det. Vi fik filmet lidt med Christians GoPro inden vi kravlede op. Lidt over 5 sejlede vi tilbage til Taupo. 

Herefter tog vi blot tilbage til den samme, gratis campingplads som i går og lavede noget aftensmad og hyggede os lidt. I morgen kører vi til Rotorua og på vejen vil vi gerne se Wai-o-tapu Thermal Wonderland. 

3/3: 

Efter en stille og rolig morgen, satte vi lidt over 10 kurs mod Rotorua. På vejen ville vi stoppe ved Waiotapu Thermal Wonderland, som er en geotermisk park. Hertil ankom vi 11:20. Vi fik tager faste sko på, smurt os ind i solcreme og garderet med vores kameraer begav vi os ind i parken. Entréen kostede 32,5$, men sådan var det. Allerede på parkeringspladsen kunne vi lugte den rådne æggelugt, som svovl desværre medfører. 

Vi kom hurtigt lugten nærmere, mens vi gik rundt i det barske landskab og så flere varme kilder, hvor svovl boblede op og farvede stenene omkring sig gule. Vi kom forbi et mudderhul, hvor mudderet var 50 grader varmt. Stod man forkert i forhold til vinden kom det en ordentlig lugtebølge i fjæset på en, det var ikke så rart. Idet jeg har været med min familie på øen Vulcano, vidste jeg, hvad jeg skulle forvente, men det gjorde Malte ikke helt. Han blev ikke positivt overrasket.. 

Vi gik videre langs gangbroen og så på diverse kilder, som alle så mere giftige ud end de forerige. På et tidspunkt kom vi til Champagne Pools, som nok er et af highlights i denne park. Det er et stort område, med et krater, der er fyldt med vand. Krateret har alle mulige forskellige farver lige fra gul, til orange og blå og det var virkelig smukt at se. Oveni farverne var det imponerende at se al røgen stige op fra denne varme kilde. Det var knap så sjovt at stå mod vindretningen, da man så fik al denne røg lige i ansigtet. Det lugtede forfærdeligt og skyerne var helt varme, når de ramte en. Vandet i denne kilde er 74 grader varmt, hvilket er meget voldsomt! 

Vi kom videre til en anden sø, som var helt neongul og så yderst giftig ud. Vandet er overskydende vand fra champagne pool. Vandet får dens farve, i det der aflejres og opløses nogle mineraler, som genspejler solens stråler. Derfor er farven også mere prangende i solskinsvejr end i gråvejr. Vandet var kun 14 grader varmt, men havde kun en pH-værdi på 2, hvilket betyder, at vandet er højest ætsende, så man kan roligt sige, at denne sø var ret så giftig. 

Det var ret imponerende at se dette geotermiske vidunder, da det er vildt at tænke på, hvad naturen og vulkansk aktivitet er i stand til. Det var lige et sted for en kemi/fysik lærer at gå rundt. Da vi havde taget os god tid i parken, gik vi tilbage til bilen og var først og fremmest glade for at slippe for æggelugten lidt. Vi fortsatte mod Rotorua. Vi bor på en campingplads lidt i udkanten af byen, lige ned til søen. Der er ingen gratis campingpladser i området, så vi affinder os med at betale 17$ pp, hvilket ikke er galt. Her til eftermiddag har vi været lidt rundt i Rotorua og været i Government Gardens og set Rotorua Museum udefra. En meget flot bygning. Rotorua kaldes også for „Sulphur City”, så til Maltes skuffelse slipper vi ikke helt for æggelugten og man kan i byen stadig se vulkansk aktivitet i form af varme kilder der bobler op. 

I morgen skal vi på besøg i en Maori landsby, hvor vi skal lære om deres kultur, se den berømte Haka dans og spise Hangi, som er mad lavet vha. af den geotermiske aktivitet i undergrunden. Rotorua er byen med den største del af Maorier som indbyggere, så derfor er det et ideelt sted at besøge en maori landsby. Vi glæder os.