De lukkede grænser.


Den 14 marts, ironisk nok på 100 årsdagen for afstemningen i zone 2. (den del af hertugdømmet Slesvig der stemte tysk efter 2. verdenskrig) lukkede Danmark grænsen for alle udlændinge.
Grunden er sympatisk nok, nemlig bekæmpelsen af Corona epidemien. Sjovt var der kun lukket for udlændinge der ville ind i Danmark, danskerne kunne sagtens passere grænsen for at handle i grænsebutikkerne. Retfærdigvis skal det nævnes at der var meget få der var klar over dette og derfor var der gabende tomt på grænsebutikkernes parkeringspladser.

Vi gik en tur til de 3 små grænseovergange ved Niehuus, ved tidspunktet for lukningen var alt stadig åbent. Vi så den gamle grænsebom ved Rønsdam, stadig stående åben for at byde gæster velkomne- Flere passerede mod nord ind i det ifølge danske medier hermetisk lukkede land.

Senere, ved den lille sti ved borghøjen i Niehuus passerede en familie på cykler over grænsen i sidste øjeblik. For bedst som vi sad og morede os kom der en bil fra Gemeinde  Harrislee, ud steg 2 ansatte, bevæbnet med en rulle solid afspærringstape. Med denne afspærrede de den lille bro der her fører over Krusåen, der her danner grænsen. Det jeg gjort ordentligt, først afspærredes den danske side, så den tyske, så potentielle grænseoverløbere skal fremover bryde afspæringen 2 steder for at kunne passere her.


Senere førte vores inspektionsrunde os til bagvejen til Padborg, ved gendarmgården var der også spærret af med afspærringsbånd, dog kun selve stien, marken ved sidde naf var i den grad passérbar, hvad et par cyklister til fulde demonstrerede.

Næste dag gik vi atter en inspektionsrunde, denne dag først til Ostseebad ved Flensborg fjord, og herefter over verdens hyggeligste grænse ved skomagerhus. Her var der, over 24 timer efter lukningen ingen spor af grænsespærring overhoveder. Fra begge sider af grænsen passerede fodgængere lystigt uden nogle former for hindringer, eller bare henvisninger til lukningen af den frie passage. Senere gik vi over hovedgrænsen ved Kruså, og her var der mærkeligt stille, stort set ingen biler passerede overhovedet.



Om mandagen lukkede tyskland så også grænsen mod Danmark, så nu er der store tilbud på kølevarer i grænsebutikkerne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag