Endelig på tur

27/3:

I morges vågnede vi igen til strålende solskin. Vi fik spist morgenmad og så måtte vi se, hvad vi kunne finde på at give os til. Vejrudsigten sagde, at det skulle tordne omkring kl. 11, så indtil da ville vi ikke bevæge os for meget ud, hvis det nu skulle holde stik. Malte hoppede derfor i poolen og jeg fik tiden til at gå med at læse lidt. Kl. 11:30 var der stadig ingen regn eller torden og skyerne så også ud til at trække væk igen, så vi besluttede os for at gå ned til Naisoso Island. Her er der et stykke kyststrækning, hvor vi ville se os lidt omkring. Vi havde spurgt i receptionen og de anbefalede det ikke som badestrand, men bare for at komme lidt ud og se noget, gik vi alligevel derned. Vi gik i ca. 35 minutter i varmen. Et par hundrede meter fra hotellet drejede vi ned til venstre og så gik det ellers bare ligeud. Vi blev hilst venligt på af forbipasserende indfødte vi kom forbi. Vi gik i flotte omgivelser med bjerge og palmer omkring os. Vi kom til starten af Naisoso, hvor de lidt rigere lag i befolkningen bor. Her var mure og hegne foran husene og der var store biler i indkørslerne og selve husene var også større og mere robuste, end hvad vi så den dag, vi kørte rundt i landsbyen nær Nadi. Vi gik lidt videre og kom til et stort anlæg og en sikkerhedsvagt til Naisoso Island. Vi spurgte om det kun var for gæster, eller om man godt bare måtte gå en tur. Det måtte vi gerne. Vi gik gennem den lille port til forgængere og på den anden side kom vi over en bro. Herunder var der en lille yachthavn, hvor der lå nogle flotte skibe. Vi gik videre ned mod vandet og her kom beboelsesområder for de rigtig rige. Kæmpe store huse med pool og store biler, lige ned til vandet. Her var der også endnu en sikkerhedsvagt. Vi gik helt ned til vandet, hvor der var en lille pynt ud med to palmer for enden. Til højre side var der en lille strækning af kunstig anlagt strand og en flot udsigt ud over havet, med små øer i sigte. 

Da vi havde beundret udsigten længe nok, spurgte vi den ansatte i vagthuset, om hun kunne hjælpe os med at ringe efter en taxa. Vi var nemlig blevet sultne og det var tid til frokost. Det gjorde hun gerne og 15 min senere blev vi hentet af en taxa, som kørte os hen til vores foretrukne frokoststed. 

Her fik vi en varm velkomst af medarbejderne og de spurgte, om vi allerede havde fået mere at vide med hensyn til, hvornår vi kan komme hjem. Meget sødt af dem. Vi fortalte, at vi måske kan blive hentet engang i næste uge, men at vi ikke kan sige det med sikkerhed endnu. Vi fik vores mad og nød at sidde inde med Aircon tændt. 

Da vi var færdige gik vi tilbage til hotellet. Hee fik vi smurt os ind i solcreme og lagde os hen til poolen, for at sole os lidt og bade. Her fik jeg læst en del. Da der begyndte at komme et par mørke skyer, hoppede vi en sidste gang i poolen, tog en tur på rutsjebanen og kom så ellers op igen, da det begyndte at tordne. Kl. var 16:30 efterhånden. Vi ville tage os et bad, men vi havde fået brev på værelset om, at der lukkes for vandet mellem 4-5, for at reparere et vandrør... Vi satte os så ud på terrassen med lidt at drikke og læste i vores bøger, mens vi lyttede til regnen. Det var nu meget hyggeligt. 

Efter vi var kommet i bad, fik jeg ordnet mine billeder lidt og Malte fik snakket lidt med sine forældre derhjemme. Herefter gik vi hen for at få aftensmad. I aften var der kun et ældre ægtepar ud over os, så personalet havde ikke meget at lave.. Der er dog en del, der bestiller aftensmad på værelset, så vi er dog flere end 4 gæster. 

28/3:

Morgenen og noget af formiddagen foregik stille og roligt uden vi lavede noget specielt. Senere gik vi i poolen og brugte vores nye badminton sæt til børn, som vi havde købt forleden dag i supermarkedet. Det fik vi nogen tid til at gå med og fik også filmet et par klip. Her snakkede vi lidt med nogle australiere, som også er strandet her. Vi lagde os lidt i solen for at tørre og begyndte på en ???-lydbog. Da vi var blevet tørre og havde fået nok sol, fik vi tøj på og gik så småt ned til vores frokoststed. På vejen filmede vi også en del klip, så vi senere kunne lave en lille video til de kære derhjemme, så de kan se hvordan her ser ud og kan følge med i, hvad vi præcis får tiden til at gå med. Vi fik igen en varm velkomst hos Grace Kitchen og de spurgte igen ind til, om vi havde hørt nyt om vores fly. Det havde vi desværre ikke. I morgen, søndag, har Grace Kitchen desværre lukket, hvilket de var så søde lige at informere os om. Vi sagde farvel, ønskede dem en god fridag og sagde, at vi ville komme igen på mandag. Vi gik tilbage til hotellet og filmede lidt mere. Da vi kom tilbage, fik jeg desværre ret ondt i maven, så vi lå bare i sengen i lidt tid. Her hvilede jeg mig lidt mens Malte fik klippet vores lille video. Efter knap en time havde jeg det bedre igen. Det udnyttede jeg ved at tage hen til hotellets chauffør og spørge ham, om der stadig var mulighed for at komme lidt rundt på øen og se noget. Han anbefalede en flot strand ved koralkysten, hvor man kan snorkle og et vandfald lidt længere nede ad kysten, hvor der skulle være skønt at bade. Det lød alt sammen super godt. Jeg fik hans nummer og mor og far er så søde, at sponsorere udflugten! Jeg fik skrevet til ham, at vi har en aftale i morgen. Vi glæder os meget til at komme lidt ud og opleve lidt. Da vi havde aftalt det hele omkring turen, fik vi afleveret noget vasketøj i receptionen og tog derefter i fitness. Herefter fik jeg snakket med mor og far, hvilket altid giver mit humør et boost. I mellemtiden klippede Malte dagens video færdig. 

Ved aftensmaden snakkede vi igen med et lidt ældre, australsk par, som vi også havde snakket med tidligere. 

De fortalte, at når de kan komme hjem til Brisbane, så må de ikke engang komme i karantæne i deres eget hus, men skal bo to uger i et hotel/motel. Det synes vi var ret voldsomt. De spurgte også lidt ind til, hvordan situationen ser ud hjemme i Tyskland. Vi fortalte lidt om det og de synes vi var heldige med, at vi kunne komme i karantæne derhjemme. De ville gerne komme bare lidt ud, inden de kunne komme hjem, hvor de så bare er fanget indendøre. Vi spurgte dem derfor, om de ville med på vores udflugt til koralkysten i morgen. De var de sådan set meget interesseret i og meget glade for, at vi spurgte om, men desværre havde manden en videokonference med hans arbejde, som han skulle deltage i. De kunne måske få et fly hjem på tirsdag, men hvis det skulle glippe, så ville de gerne med på en tur en af de næste dage. De hedder Tim og Diane og Diane kunne nogle tysker fraser. Jeg spurgte ind til, hvordan det kunne være og hun fortalte, at hendes bedstefar var tysker og at hun havde gået i tysk skole. Hun spurgte også, om mit navn ikke var et dansk navn, hvilket jeg var meget imponeret over. 

Til aftensmad fik jeg Kokoda, som er makrel i en kold kokosmælk sauce, med lidt tomat og agurker og kartoffelbåde til. Meget let og lækkert.
Vi fik spillet lidt kort og ellers gik vi bare relativ tidlig i seng, så vi kunne være friske til turen i morgen. 

29/3:

I morges satte vi vækkeuret på kl. 8.00. Vi kom op, fik vores badetøj på og gik så hen og fik noget morgenmad. Herefter gik vi tilbage til værelset, fik pakket det nødvendige til dagen og fik smurt os godt og grundigt ind i solcreme. Kl. 9:30 hentede Michael os ved receptionen. Vi stoppede kort for at få benzin på og for at hæve penge og så satte vi ellers kurs mod koralkysten. Michael var meget venlig og meget snaksaglig, men mest af alt var han taknemmelig. Han fortalte, at vi er hans første arbejde denne uge... Han bor nærmest på hotellet og er kun hjemme for at gå i bad og skifte tøj, fordi han prøver at være så meget til stede som muligt, hvis der nu skulle komme kunder, der har brug for en taxa. Han er dog så heldig, at få lov til at spise på hotellet, så han ikke også har udgifter til mad. Da jeg kom hen og spurgte ham om turen i går, sad han sammen med hans chef, som lige havde fortalt ham, at han ikke kunne betale ham for denne uge. Corona rammer altså også hårdt her, men på en anden måde. 

Da vi ankom til Natadola Beach, ventede vi kort på Rachel og hendes familie. De havde en lille, blå hytte ved stranden, hvor de tilbød forskellige aktiviteter som massage, hesteridning, flette hår og snorkle. Vi skulle dog kun snorkle. Ca 10 minutter senere, ankom de og låste op for hytten, hvor vi fik svømmefødder og snorkelmasker. Vi blev instrueret i, hvor der var godt at svømme. I starten var jeg lidt skeptisk, da vejret ikke bar så godt desværre og der blev skyllet en del store træstammer og diverse sager op på stranden. Da vi først kom i, hvirvlede der også en masse sand op, så vandet næsten kun så grumset ud, men da vi svømmede ind over koralrevet, så det heldigvis helt anderledes ud. Her var der ikke så megen løs sand, som kunne hvirvles op af bølgerne og der var en masse, flotte fisk at se på. Fisk i alle farve, lige fra en lysende blå til orange og lila. Nogle af dem var meget sky mens andre slet ikke var det. Der var også nogle flotte koraller i rød, grøn og lilla. Desuden var de utrolig tæt på, hvilket gjorde, at man kunne se rigtig mange detaljer. Her snorklede vi rundt i ca. en time og fik filmet en hel del. Da vi efterhånden fik lidt ondt i fødderne af at have svømmefødder på og synes, at vi havde fået set nok, svømmede vi tilbage på land, hvor Rachel og hendes søster stod og ventede på os. Sammen gik vi tilbage til deres blå hytte og fik afleveret snorkeludstyret. Selvom der var ret overskyet, var det alligevel en super god oplevelse og det var rart at komme lidt ud fra hotellet. Vi sagde farvel og satte os ind i bilen til Michael igen. Egentlig var planen, at vi nu skulle køre hen til et vandfald, som lå længere nede langs kysten, men Michael havde haft ringet derhen, mens vi var i vandet og grundet virussen har de desværre valgt at lukke ned. Det var selvfølgelig ærgerligt, men idet det var begyndt at regne, var det ikke helt så slemt igen. 

På vejen tilbage til Nadi underholdt Michael os med nogle røverhistorier og historier om, hvordan deres medicinmænd her på øen kan kurere Corona... Vi nikkede bare og lyttede høfligt, mens vi tænkte vores. På vejen tilbage stoppede vi kort ved en inder, hvor Malte og jeg fik hentet lidt frokost, som vi tog med tilbage på hotellet og spiste. Vi fik snakket med Michael om en anden tur op på et bjerg, hvor der på en klar dag skulle være en smuk udsigt. Det kan være vi gør det en dag. Tilbage på værelset fik vi spist vores mad og ellers bare hygget lidt indendøre, da regnen tog til. Det gav Malte tid til at klippe endnu en lille video sammen, fra dagens oplevelser. 

Senere på eftermiddagen tog vi en tur i fitness. Desuden læste vi en artikel om tyskere, der er strandet i Peru og vi kan kun glæde os over, at vi er strandet her i Fiji og ikke i Peru! Og at der ingen nye coronatilfælde er på Fiji.