Tredje gang er lykkens gang

8/3:

Tredje og sidste forsøg blev skudt igang i morges kl. 7:30, hvor vi skulle mødes ved båden, som skulle stå for dagens udflugt. Vi fik udleveret våddragter og fik en kop varm kaffe ombord på båden mens vi ventede på afgang kl. 8.00. 

Da alle var kommet ombord tog vi afsted. Ejeren var med ombord på dagens tur og hun var født i Norge. Vi var ca 15 ombord på båden og der var god plads til os alle. Vi måtte frit bevæge os rundt på båden, så Malte og jeg gik op på dækket foran og nød udsigten mens vi sejlede ud af havnen. Samme sted som i går, rundt om Mt Maunganuis pynt, begyndte vandet igen at blive mere uroligt og der var nogle høje bølger ind i mellem, men heldigvis ikke så slemt som i går, så vi kunne uden videre fortsætte turen. Alligevel slog søgangen to kvinder helt ud. De kastede op nærmest resten af turen og de så ud til virkelig at have det elendigt.. Heldigt det ikke var os. Vi fik en sikkerhedsbriefing og en instruktion om, hvordan vi skulle bære os ad i vandet med delfinerne og blev så delt op i to mindre grupper. Malte og jeg blev tildelt gruppe 1, så vi var første gruppe i vandet. 

Efter ca 1,5 times sejlads, fik vi den gode nyhed gennem vores kaptajn, at de havde spottet delfiner lidt længere fremme. Det var gårsdagens firma, der havde fundet dem og givet besked til vores båd. Vi sejlede derhen og den anden båd var allerede igang med at svømme med dyrene, så det lovede godt! Der er nemlig ikke tilladt at svømme med dyrene, hvis der er unger blandt flokken. Vi lå først stille og kiggede på delfinerne oppe fra båden i ca 30 min og så var den anden båd færdig med at svømme og det blev vores tur. Gruppe 1 fik besked på at tage våddragter på hurtigst muligt og gøre sig klar til at komme i vandet. Vi fik snorkelmasken på og satte os bagerst i båden på en lille trappe med fødderne i vandet. Når der blev sagt ‘go, go, go’, skulle vi hurtigt hoppe i vandet en efter en og holde fast i et slags gitter, som blev sænket ned i vandet. Det skulle vi så holde fast ved, mens vi var i vandet. Dette gav båden mulighed for at bevæge sig og sejle lidt rundt med os holdene fast bagpå. Delfiner kan godt lide bevægelse, så det at båden sejler gør det muligt at blive hos delfinerne i længere tid. Det var ret sjovt at hænge der i gitteret bag en sejlende båd. I første omgang så jeg ingen delfiner der hvor jeg holdt fast, men Malte fik set et par stykker. Efter nogle minutter skulle vi op ad vandet og bytte med den anden gruppe. Mens vi ventede på at komme i igen, sad vi på dækket og iagttog delfinerne derfra. Det var ca en gruppe på 20-25 delfiner. 

Anden gang var bedre og her fik også jeg set nogle delfiner svømme lige under mig og kigge op, hvilket var en vild oplevelse! Alt i alt var Malte og jeg i vandet tre gange og til sidst var det virkelig hårdt for armene at holde fast ved gitteret, mens båden sejlede. Det var dog det hele værd! Ved den sidste omgang svømmede 5-7 delfiner lige under os og kiggede nysgerrigt på os. Jeg løftede hovedet op fra vandet og var så heldig at se en delfin hoppe kun et par meter længere henne ved siden af båden, hvilket også var en anderledes oplevelse end at se det oppefra. 

Det var Common Dolfin vi svømmede med og de er ret flotte, selvom de lyder lidt usædvanlige med deres navn. De har en hvid bug og siderne og ryggen er grå/sort og de er relativt store. Tilbage på båden igen spiste vi noget frugt og Malte lidt banankage og så skiftede vi til tørt tøj og sad foran på dækket igen og nød solens varme stråler og udsigten, mens vi sejlede tilbage mod land. Imens fortalte kaptajnen, at mens delfiner sover, slukker de for den ene hjernehalvdel, for stadig at kunne ånde og være vagtsomme. Delfiner kan nemlig kun ånde ved ‘bevidsthed’ og ikke i søvne ligesom os mennesker, så derfor slukket de på skift den ene halvdel af hjernen, når de skal sove. Det er ret fascinerende. 

Billeder fra naturfotografen ombordMalte i vandet med delfinerne

Tilbage mod land var der stadig ret mange bølger, men da vi kom tættere på Mt Maunganui blev det mindre og man kunne rigtig nyde at ligge oppe på dækket. 

Tilbage i havnen igen sagde vi tak til nordmanden på dansk, hvilket hun blev overrasket og glad for og derefter gik vi tilbage til bilen. Vi kørte til Pak’n’save, hvor vi købte nogle småting og derefter fik lidt frokost. Herefter satte vi GPS’en på en lille flække på Coromandel halvøen. Landsbyen ligger tæt på Cathedral Cove og Hot Water Beach, som er highlights her på halvøen, så dem vil vi se i morgen. Campingpladsen er hyggelig og der er endda et bryggeri tilknyttet, hvilket er ret fedt! 

Efter aftensmaden og et dejligt, varmt bad, havde vi besluttet at teste bryggeriet. Det er Hot Water Brewery og her fik jeg en æble og feijoa cider og Malte en IPA. Vi blev af ejeren spurgt, om vi havde prøvet feijoa før og det havde vi kun i drikkevarer. Han gav os en seddel at læse om selve frugten og dens oprindelse og sagde, at det var en fornøjelse at forklare det til tyskere og at de også værdsætter frugten i sammenligning med briterne. Frugten er opkaldt efter en tysker og vokser faktisk også i Frankrig og Spanien, men ingen udenfor NZ kender nærmest til denne frugt. Vi fik bragt en bakke med 4 forskellige snapse og en frossen feijoa, som han skar op til os og fortalte os, i hvilken rækkefølge vi skulle drikke snapsen og hvornår vi skulle spise frugten. Han var helt vildt flink og meget sjov at snakke med. Det var sjovt at prøve den egentlige frugt og den smagte meget godt. Ret frisk og syrlig i smagen. Herefter lod vi aftenen klinge af med vores drikkevarer og et spil kort. 

9/3:

I morges kunne vi nyde at sove lidt længere end de forerige dage. Vi sov til kvart over 8 og stod derefter stille og roligt op og lavede noget morgenmad. 

I dag var planen at tage til Cathedral Cove. Da vi havde pakket sammen, satte vi GPS’en og det ville kun tage os ca 15 minutter at nå frem. Vi ankom til Hahei og kørte op til Cathedral Cove parkeringspladsen, men den er lukket i sommermånederne, så vi kørte tilbage til visitor parkeringspladsen i Hahei og tog derfra en lille shuttlebus op til parkeringspladsen. Bussen kostede kun 5$ retur, så det var jo ikke galt. 

Fra parkeringspladsen skulle det tage ca 45 minutter at gå til Cathedral Cove langs kysten. Det var en flot tur med udsigt ud over bugten og flot, grøn natur, selvom det ikke havde regnet siden september, hvilket chaufføren i bussen fortalte. Efter ca 20 minutter var vi dog allerede ved Cathedral Cove og vi var langt fra de eneste. Det er en meget populær destination for turister, så der er nærmest altid mange mennesker. Ikke desto mindre var det stadig meget flot at gå rundt nede på stranden mellem de hvide sandstensklipper. Vi gik gennem Cathedral Cove, som er en stor tunnel gennem klippen, som er formet naturligt. Der var mange andre sjove formationer af klipper spredt rundt i vandkanten, som var blevet formet af vandets kræfter. Naturen mindede nærmest en smule om Ha Long Bay i Vietnam, med så klippeøer spredt rundtomkring i vandet. Det bar en rigtig varm dag, så vi fandt en plads i skyggen og sad og nød naturen lidt, inden vi gik tilbage op ad trapperne og tilbage mod parkeringspladsen. 

Vi svedte godt da vi endelig kom op til parkeringspladsen igen og nød den lette vind der var på toppen. Vi blev kørt ned af shuttlebussen igen og fik et par tips af chaufføren angående Hot Water Beach. Vi besluttede at tage et smut forbi og se, om vi kunne finde en varm kilde. 

Første udfordring var at finde en parkeringsplads. Da vi endelig fandt en, gik vi langs stranden og fulgte de mange mennesker med deres skovle og spader. Vi fandt hurtigt det lille område, hvor det åbenbart var godt at grave, for der var det sort af mennesker, som sad i små sandhuller i en lille smule vand. Vi gik lidt rundt blandt de mange folk og fandt nogle tomme huller, hvor vi stak vores tæer i. De første par var kolde, men vi fandt nogle varme huller, hvor vandet virkelig havde en temperatur som et spabad, hvilket alligevel var ret vildt. Vi synes dog at der var alt for mange mennesker på meget lidt plads, så vi havde ikke rigtig lyst til at lægge os et lille vandhul, så vi gik tilbage til bilen os satte GPS’en på Auckland. 

Vi stoppede nær Thames for at få fyldt benzin på og besluttede så, hvor vi ville sove. Vi ville gerne komme nord for Auckland, så vi besluttede os for at sove på en campingplads i Stillwater, som ligger lidt nord for Auckland. Køreturen gik uden problemer, men da vi nåede Auckland, ramte vi lige ind i fyraften trafikken, det var selvfølgelig lidt træls, men vi havde jo heldigvis ikke travlt. Vi ankom til Stillwater og fik lavet lidt aftensmad og lå derefter i sengen og så vores serie. I morgen vil vi længere op nord på til Whangarei.