Vandreture i Slesvig Holsten (påsken 2020)

Da vores frie bevægelighed er en saga blot bliver påsken noget anderledes end hvad vi havde regnet med. Vi skulle i dag være tjekket ind på Øen Cat Ba ved Halong bugten. Men på grund af Corona krisen er vi nu mere eller mindre fanget her i Tysklands nordligste bundesland. Vi har dog i det mindste mulighed for at komme ud i naturen. I den forbindelse er vi ved at krydse de mange muligheder i Rothers lille røde vandrebog for Slesvig Holsten af. Vi startede med en af Peter længe ønsket tur ved Geltinger Birk. Området er en halvø i den yderste del af Flensborg fjord. ikke overraskende gik en stor del af ruten langs vandet, og på en dag hvor der var frisk vind var den en smuk, omend noget kold fornøjelse at trave rundt. På den del af ruten der gik over landkunne man tydelig se spor efter den meget våde vinter. Overalt var der vand i terrænet, og der hvor der burde havde været grønne græsmarker var der nu istedet vand. Godt nok smukt, men alligevel lidt trist at se på.

Møllen Charlotte ved starten af vandreturen

Næste tur gik til området Hüttener berge. Nok bedst kendt som stedet for en rasteplads på A7 motorvejen små 60 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Vi grinede på forhånd lidt af beskrivelsen i bogen, en Bergwanderung, store, og ofte malplacerede, ord i det flade nordtyskland.
Bogen havde dog til en vis grad fingeren på pulsen. Op og ned gik det i skiftevis skov og eng. Højeste punkt var det 99m meter høje Heidberg, og mest markante var det en meter lavere Aschberg. Her havde Bismark statuen, der ellers stod på Knivsberg lidt nord for Åbenrå i den tyske tid fundet sin plads. Nu står den og skuer mod nord mod det tabte Nordslesvig. På toppen af Aschberg ligger også en fancy restaurant, men den må vi opleve når Corona krisen engang er overstået, denne dag var den lukket som følge af forsamlingsforbuddet. Turen kan klart anbefales, landskabet var dels bakket, dels så anderledes i forhold til hvad vi normalt forbinder med vores lokalområde at vi gerne tager turen en anden gang.

Bismarrk statuen på Aschberg. Med puckel hue og det hele.

En futuristisk restaurant, med lidt af en klatrevæg ligger også på toppen af Aschberg. Kunne være sjovt at komme hertil når verden atter normaliseres.

Tur nummer 3 skulle have været en vandring ved Kiel, hvor marinemindesmærket over de faldne fra den tyske marine i verdenskrigene skulle have været udgangspunktet. Peter kørte, og vejen han valgte førte over Eckernförde. Det fik konsekvenser, for landevejen fra byen mod Kiel var spærret. Heldigvis indeholdtbogen en alternativ tur, Med udgangspunkt ved Eckernfördes banegård gik en 11 kilometer lang tur rundt om Windeby noor, en del af Eckerneförde bugt der på grund af aflejringer nu er blevet en indsø. Turen var flot, og forløb dels langs bredden af nopret, dels lidt inde i landet langs en forlængst nedlagt kleinbahn. Som en lidt overraskende oplevelse kom vi forbi et stykke af den østligste del af Dannevirke, den såkaldte østvold. Turen foregik i tidens tegn, således blev der holdt god afstand når der skulle passes andre vandrere. Egentlig frygt mødte vi kun en enkelt gang, en kvinde ville tilsyndeladende hellere risikere druknedøden end komme tættere på os end den 1,5 meter der er standart i Tyskland.

Den store ledeblok, slæbt med af isen for snart 20000 år siden. Farven er ikke naturlig, men et resultat af mange års ekskrementer fra fugle.

Tur nummer4 fra Rother bogen bleven tur rundt i Freideholz skoven ved Glücksburg. Turen var kun lige godt 5 kilometer, så den blev klaret en dag hvor malingen af huset havde første prioritet. Vejret var godt, så godt at det blev til årets første tur i åben vogn. Ja, endelig lykkedes det os at få taget hardtoppen af den lille bil. På sin vis er det underligt at gå rundt ved Glückborg uden hverken at have slottet eller vandet at se på. På den anden side var turen flot, med adskillige forhistoriske stensætninger, samt et indhegnet område med Vildsvin.