Tongariro National Park

29/2:

I morges tog vi os god tid og sov så længe vi kunne, hvilket var til lidt i 9. Vi lavede morgenmad, fik vasket det hele op og kørte derefter til Tongariro national park. Vi havde besluttet at sove på en betalt campingplads, så vi kunne komme i bad igen og denne campingplads vi har valgt, lå perfekt i forhold til starten af vores rute. Vi ankom til campingpladsen 12:30 og det var begyndt at regne, så det var et godt valg at tage en betalt campingplads i dag.  Vi fik den anden sidste ledige plads, så det var ret heldigt! Receptionisten spurgte, om vi havde planer om at vandre og gav os er kort og nogle tips til morgendagens tur. Han synes det var et godt valg, da turen skulle være smuk, være mindre overrendt og skulle være mere skånsom for knæene. 

Vi satte os godt tilrette i spiseområdet og lavede kaffe og spillede kort og nød, at der var godt internet. Vi fik lavet noget frokost og spillet endnu mere kort. 

Senere på eftermiddagen fik vi sat os ned og ordnet nogle praktiske ting. Vi fik desuden snakket om de næste par dages program og hvilken rute vi præcis vil køre, da vi jo kun har bilen til d. 15/3. Vi fik planlagt ruten frem til d. 8/3 og fik skrevet ned, hvad vi vil se på vejen. Desuden fik vi booket en sejltur på Lake Taupo, hvor man sejler forbi et stort ansigt udhugget i sten af Maorier. Her til aften gør vi os klar til vandreturen i morgen, som er på ca. 17 km og tager 5-6 timer. Derefter er planen at køre til Taupo. 


1/3:

I morges var vækkeuret sat til lidt i 7. Vi stod op, fik vandretøj på, spist morgenmad og børstet tænder. Herefter pakkede vi rygsækken med madpakker, vand og toiletpapir og kørte afsted til starten af ruten. Parkeringspladsen lå kun 5 minutter fra campingpladsen. På skiltet stod der, at det ville tage 1 time via Upper Taranaki Falls Track hen til vandfaldet og hen til Tama Lakes ville det tage 2,5 timer. Vi gik afsted. Solen skinnede og himlen var blå med nærmest ingen skyer eller vind. Den første time gik vi i et ret fladt landskab, gennem alpine marker, med en masse lyng. Foran os kunne vi se en ret kegleformet vulkan, som kaldes Mt Ngauruhoe. Til vores højre side blev Mt Ruapehu mere og mere synlig og man kunne se, at toppen var dækket med pletter af sne. https://drive.google.com/uc?export=view&id=1jwb4BltdG6twm2oMXnfyJXVupHSmp336https://drive.google.com/uc?export=view&id=1bgWfUSkummia31H26cPGTku_IHNhmQ9Chttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1uQ2b5xAbgthuM42UJ__CnqQPk4Ug575B
Morgenluften var kølig, så vi havde stadig jakker og huer på. Efter 50 minutters gåtur kom vi til et skilt, som sagde, at vi var kommet til Taranaki Falls. Man skulle gå ned ad bakke i 5 min for at komme til dem. Desuden var der et lille toilethus og et andet skilt der sagde, at Tama Lakes var 2 timers gåtur endnu. Vi besluttede at tage vandfaldet på tilbagevejen. Vi fortsatte mod Tama Lakes og denne tur var lidt mere udfordrende, da landskabet blev en smule mere bakket og man skulle op af bakker og trapper nogle steder. Vandrestien var dog igen utrolig godt anlagt, med net i undergrunden og en gangbro af træ de steder, hvor det var nødvendigt. Vi mødte ikke mange modgående på turen, så vi havde næsten området for os selv. Efter ca en time ankom vi til endnu et toilethus og et skilt der fortalte os, at Lower Tama Lake kun var 10 minutters gang herfra. Det blev vi selvfølgelig glade for at se og efter en kort tissepause fortsatte vi turen. Den første sø nåede vi hurtigt og det var et flot udsyn med det meget mørkeblå vand og Mt Ruapehu i baggrunden med sne på toppen. Vi besluttede os dog hurtigt for at gå de ekstra 35 minutter op til Upper Tama Lake. Vi gik stejlt op langs kraterryggen. Det var noget af en hård tur, især fordi der var et par steder, hvor undergrunden ikke var helt jævn. Vi kom ordentlig op at svede, men efter 15-20 minutter, åbenbarede Upper Tama Lake sig for os. Det var endnu en flot kratersø, med meget blåt vand og Ngauruhoe vulkanen spejlede sig flot i vandet. Heroppe fra kunne vi også se Lower Tama Lake og i baggrunden kunne vi endda se helt til Mt Taranaki. Det var vi ret overraskede over, da den alligevel ligger et stykke vej derfra. Men denne gang var vi heldige med vejret og den gode sigtbarhed. Udsigten på toppen delte vi med 5 andre, så det var lige til at overskue. 
Lower Tama Lakehttps://drive.google.com/uc?export=view&id=182ehNb80dJvGbMn0bwN4moQtedht4-9Rhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1BgOKRzsEwphHUKFrVCtp3zrL4yXJy8bGUpper Tama Lakehttps://drive.google.com/uc?export=view&id=17XgsbRA8pWyNUTaLwrSWukAtXghqZk3IMt Taranakihttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1hLga1MEnb9Iioep3UJhwPoTNG9gsxvX6
Vi fik taget en masse billeder og videoer fra toppen og fik lige spist et æble, inden vi begyndte nedstigningen. Ned kom man hurtigt ad kraterryggen, selvom vi skulle passe på, at vi ikke skred i det ujævne underlag. Denne lille tur ned bekræftede os også i, at det var godt vi valgte denne tur fremfor Tongariro Crossing, da Maltes knæ havde svært ved at tilpasse sig det lidt ujævne underlag og der på Crossing er et langt stykke med meget ujævnt underlag, hvor man ligefrem synker ned i alle de løse sten. Desuden var dee på denne rute langt færre mennesker, end på Tongariro Crossing, så vi var godt tilfredse med vores beslutning. Da vi kom ned til Lower Tama Lake, fortsatte vi turen tilbage mod Taranaki Falls. https://drive.google.com/uc?export=view&id=1OGWjZwS1xaStBH8cnrfAvkDligs9MaYChttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1Gh81bq1rtbVlAoNOSY_Afae_zYLGWLI1
Vi nød solens varme stråler, da det oppe på toppen ved Upper Tama Lake var ret køligt pga af vinden, som heldigvis ikke var så slem da vi var deroppe. Vi nød turen og fik snakket om alverdens ting og sager. På vores vej ned mødte vi en del mennesker på vej op, så vi var også glade for at være kommet tidligt afsted. Her hilser man, når man går forbi hinanden. Vi kom bl.a. også forbi en ung mand, som manglede det ene underben, men stadig vandrede turen. Det havde vi ret meget respekt for! Efter en time var vi igen tilbage ved skiltet mod Taranaki Falls. Det blev lige til en kort tissepause mere, inden vi gik ned ad alle trapperne til vandfaldet. Da vi var kommet ned ad trapperne var vi glade for vores beslutning om at tage vandfaldet på tilbagevejen, så vi ikke skulle gå ionas alle de trapper. Ved vandfaldet fandt vi en bænk, hvor vi fik spist lidt frokost. Derefter gik vi helt ned til vandfaldet, som er ca 20 meter højt. Manden ved receptionen på nattens campingplads havde fortalt, at man kunne se en optisk illusion, hvis man ser længe på vandfaldet og derefter på stenen ved siden af. Det prøvede vi og det virkede. Stenen bevægede sig opad i samme form som vandfaldet. Han havde også fortalt, at det var ret sjovt at gå om bag vandfaldet, så det gjorde vi selvfølgelig også. Klokken var efterhånden lidt i 1 og der begyndte at komme en del mennesker hen til vandfaldet.https://drive.google.com/uc?export=view&id=1opa86V9KR2LwpKQBqoZ_oomNPDMKUzIQhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=166wXhU1n_7iPyXvX5-SPKa5xTsElbWPYhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1BL_Bu3cDLvcjz5NzZx2RlDeXULuuZVn2https://drive.google.com/uc?export=view&id=145JqkxflhkLiPh4f9rb76MXjTm74Ax9M
Efter vi havde set nok, besluttede vi at gå den sidste time af vandreturen. Denne gang tog vi Lower Taranaki Falls Track tilbage, så vi ikke skulle gå samme tur igen. Denne sti førte gennem en skov, hvilket var rart, da træerne skyggede for solen. Efter kun 40 minutter var vi allerede tilbage ved parkeringspladsen igen. Det passede os meget godt, da vores ben var ved at være godt trætte nu. Jeg tjekkede min telefon og på ca 5 timer havde vi gået 17,1 km og 26.540 skridt. Godt tilfredse med os selv satte vi os ind i bilen og kørte tilbage til campingpladsen. Her ville vi lige komme af med lidt skrald fra frokosten og fylde vores vandflasker op, inden vi satte kurs mod Taupo. 


På køreturen tændte vi en ny episode af vores lydbog og nød at slappe af i kroppen mens vi sad i bilen. På vejen fik vi fyldt benzin på og købt en velfortjent is. Kl. 16:15 ankom vi til byen Taupo, som ligger ved Lake Taupo. Byen var større end forventet og der var godt gang i den nede ved søen. Vi fandt vores campingplads lidt udenfor byen, tæt ved Huka Falls, som vi vil se i morgen inden vores sejltur på søen. Her til eftermiddag har vi bare slappet af og nydt eftermiddagssolen. Vi snakkede om dagens rute og var begge meget tilfredse med, at vi valgte denne rute fremfor den meget overfyldte Tongariro Crossing, da nationalparken også består af anden flot natur. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!