Ravenna, kirkernes by
Efter en god morgenmad på vores hotel, begav vi os afsted så vi kunne nå første punkt på dagens program. Vi skulle ikke gå lang, Sant Apollinari Nouvo ligger vel kun 100 meter fra hotellet, og ser i lighed med San Vitale lidt kedelig ud udefra. Indefra er det derimod en helt anden sag. Kirken blev indviet i år 504 som palads kirker for Ostrogoter kongen Theodoric. Theodoric var kristen, men af den Arianske linje, der ser Jesus som underordnet i forhold til gud. Senere overgik kirken til den Orthodokse tro, hvor treenigheden hersker, og det medførte nogle ændringer i mosaikerne. Vi beundrede detaljerne i mosaikkerne, især de 3 vise mænd fangede vores opmærksomhed.
Efter Sant Apollonari Nouvo gik vi mod de næste programpunkter, nemlig Nero kapellet og ærkebispens kapel. Nero kapellet er også fra omkring år 500. det er relativt stort, og dermed også tungt. Bygningen der huser det er således sunket ca. 3 meter fra opførelsen og til idag. Formentlig er det et romersk bad man har genbrugt. Også her imponeredes vi af de smukke mosaikker, der dækkede kuplen. Ærkebispens kapel ligger i en større bygning der er indrettet som museum, vi så en del flotte og meget gamle brudstykker af Ravennas lange historie inden vi ankom til Sankt Andreas kapellet. Ikke ret stort, men vildt smukt.
Efter at vi således havde overstået den kirkelige del af dagens program købte vi ind til frokost, og begav os mod Theodorics gravmæle i udkanten af byen. Theodoric herskedeover italien fra 493 til 526
Han var ikke romer, men Ostrogoter, og hans gravmæle fra år 520 ligger udkanten af Ravenna, som på det tidspunkt var hovedstaden i riget. På vejen kom vi forbi en park, beliggende i en gammel Venetiansk borg, hvori spiste vores frokost. Solveig havde fundet en lækker oliventapenade, som virkelig piftede en ellers simpel frokost op.
Fra borgen var der ikke langt, troede vi. Desværre var vejen over jernbanen spærre af vejarbejde, og det betød en kilometerlang omvej gennem jernbanestationen, det betød også at vi fik set byens lille, og meget lidt travle havn.
Theodorics mausoleet ligger flot,og er på sin vis flot nok. Men alligevel vil vi betegne det som skuffelsen blandt de mange unesco monumenter der er i byen. Indvendigt er den ikke udsmykket, kun en rød Porfyr sarkofager at se i det øverste kammer. Så med andre ord, skal du springe en seværdighed over, så er det nok denne du skal vælge.
Vi sadlede atter apostlenes heste og gik tilbage på vores hotel for at samle kræfter til en videre udforskning af byen. Vi så flereflottebygninger om eftermiddagen, både gamle fra renæssancen, samt nyere fra fascismens tid. Efter et glas vin på et torv besluttede vi os for en restaurant, efter lidt overvejelser valgte vi deres 5 retters menu med tilhørende vine til 38€ pr. snude. vildt billigt og supergodt. Vi begik dog en decideret pinlig fejl, vi forvekslede noget lækkert brød med første ret, og guffede det i os. Klart en bet af de større, for det tog toppen af den sult der var nødvendig for at spise sig igennem de lækre retter!
Kommentarer