Sne, Coro(l)na og vin

 Hvad er  nu det for en overskrift? Jo da Peter kiggede på vejrudsigten for et par dage siden, kunne han konstatere, at Brennerpasset ville være klædt i Kong Vinters hvidt pragt, og der ville være frost helt ned i 1000 meter, og da vi kun har sommerdæk på, valgte vi at sætte kursen nordpå efter to dejlige dage i San Marino, hvor højdepunktet havde været vandreturen og mødet med Allan fra De berejstes Klub.

Solveigs veninde ferierede også i Italien, så vi aftalte med hende, at mødes i Lazise til frokost. Byen ligger smukt ved Gardasøen og vi har været der for år tilbage og ville gerne gense byen. Så kl, 12 mødtes vi med Nicole og hendes søde følgesvend Pelle, en hvid bomuldshund, der er velopdragen undtagen, når der kommer folk på løbehjul for tæt på ham.

Vi fandt en dejlig plads i solen i forreste række ned mod søen og så gik snakken ellers lystigt mens vi spiste lækker italiensk pasta. Nicole er selv kørt til Italien i hendes VW-bus med sin hund Pelle - efter vores mening er hun mega sej, det er trods alt en lang tur for én person at køre (Pelle er bedst som co-driver:-)), men det har hun klaret i stiv arm og nyder nu solen og varmen og tanker lige som os ny energi. Vi skiltes efter nogle meget hyggelige timer, og vores lille karavane kørte mod nord. Vi besluttede os for at prøve at nå til Tyskland, fordi vi ikke ville overnatte i Østrig, da det er risikoområde, og heldigvis var vi friske på en køretur, og med Peter bag rettet blev det til en uforglemmelig tur over Jaufenpaß, som er 40 km. langt og med en pas-højde på 2094 moh. var det den smukkeste udsigt, med sne i vejsiden. Alperne er bare betagende lige meget på hvilken årstid, du kommer. 

Lige nu er det de gyldne efterårsfarver, der dominerer, hvilket giver det smukkeste farvespil. Vi fandt en overnatningsmulighed i Mittenwand -en lille alpelandsby, der ligger stort set på grænsen mellem Østrig og Tyskland, dog i Tyskland. Her fik vi det sidste værelse på pension Bichlerhof - meget tysk, meget brunt, og med store tunge dyner med blomstret betræk. Det var så tysk, så vi følte os nødsaget til at bestille en Schnitzel og et krus øl til aften, men det var også skønt. Der er meget strenge Corona-regler (eller som Solveigs mor kalder det, Corola), hvilket betød, at der var ensretning, ingen buffet til morgenmaden, man måtte ikke selv tage en brochure, og man skulle skrive under på, at man ville overholde reglerne... Bayern er også et af de bundeslande, der har været hårdest ramt, så det er selvfølgelig naturligt, at de er blevet bange.