San Marino, et nyt land
Det har været småt med nye lande i forhold til de berejstes klub i år. Vi har haft mange planer der har måttes udskydes eller aflyses. San Marino var ikke på listen over nye lande i 2020 ved nytårstid, men når noget må aflyses opstår der huller der kan fyldes ud. Nu er vi her så, og det bliver så Solveigs land nr. 60 og Peters nr. 59
For at opleve mest muligt har vi anskaffet os et vandrekort, det er i målestok 1:15000og dækker hele landet. Hvert et lille hus i republikken lader til at have fundet ved til kortetpapir, så vi kan næppe gå forkert på dagens vandring.
Vi klarede den ret hårde tur, og så et billede af verdens 5 mindste land som almindelige turister ikke får indblik i. Allerede efter borgtårn nummer to tynder det gevaldigt ud i rækkerne af besøgende, og efter bortgår nummer tre havde vi, med 2 undtagelser turen for os selv. Turen er ikke for gangbesværede, og og ned ad smalle stier gik det, med udsigt ud mod det fladere land nedenfor klipperne såvel som op mod den nærmest lodrette klippemur. Vi måtte af og til lægge hånd på klipper, eller hive os op ved hjælp af de reb der var spændt ud for at hjælpe, men til sidst nåede vi frem til Borgo Maggiore, byen der ligger ved foden af klippen. Her ventede der en os en helt anden oplevelse end oppe hvor turisterne typisk kommer. Vi nåede at se det lokale marked lukke næsten 2 timer før adviseret, folks engelsk kundskaber var forsvundet, og der sydede af lokalt liv. Vi spiste en ydmyg frokost inden vi begav os op mod højderne igen. Vi kunne have taget bjergbanen, men nej vi valgte den meget stejle opstigning, så vi kom op med sved på panden. Oppe i byen mødte vi atter Allan fra de berejstes klub. Med ham lod vi eftermiddagen blive til aften med kaffe, snak og god rødvin. På den mådenåede vi et nyt land selvom Coronaen har sat en kæp i hjulet på mange rejseplaner i år.
Kommentarer