Afsted igen

 Da efterårsferien startede sad vi bogstavelig talt på pakkede kufferter. Vi kørte dog ikke ved først givne lejlighed da Solveigs far var kommet på hospitalet. Hen ad aftenen fik vi klarhed over situationen, og da det lød til at han ville blive udskrevet trykkede vi på startknappen og kørte afsted. I sagens natur nåede vi ikke så langt som vi havde håbet, men måtte gøre hold i byen Hildesheim hvor vi fandt et godt logi, samt fik en dejlig hefe weissbier at slutte dagen af på.

Lørdag d.3/10 startede med god morgenmad på hotellet, iden vi idet knaps så gode vejr begav os videre mod  syd hvor byen Nördlingen var udpeget som mål for vores færd. 

Nördlingen ligger ikke lige ved motorvejen, men Peter har længe gerne villet se byen, dels på grund af den særdeles velbevarede bykerne, med en intakt bymur omkring. Dels på grund af at den ligger i et 14,5 millioner år gammeltmeteor krater. Turen ad A7 gik uden problemer, og vi drejede fra ved Dinkelsbühl, en anden af de tyske middelalder perler. Vi kom så tæt på sidstnævnte at vi kunne se bymuren med de mange store tårne og porte. Desværre var vejret slået om i let regn, ikke uventet, YR.NO havde advaret om at dette ville ske. 

Landevejen fra Dinkelsbühl til Nördlingen slår nogle knæk, og mister ståhøjde når man kører ned i bunden af meteorkrateret. Nördlingen ligger i midten af hullet, og til alle sider kan man se randen af krateret hæve sig. Det er dog ikke sådan at kanten er knivskarp, 14,5 millioner års regn og rusk har eroderet kraftigt, men synlig er overgangen i den grad. Vi fandt en parkeringsplads ved bymuren, byen ar populær, i hvert fald hos autocamper folket, halvdelen af den store parkeringsplads var optaget af huse på 4-hjul. Da vi passerede bymuren regnede det svagt, så vi gik oppe på den overdækkede bymur og nød udsigten over byens gamle tage. Desværre skuffede vores vejrudsigt, regnen stoppede ikke på det "aftalte"tidspunkt, tværtimod torden til i styrke. Vi krøb derfor i skjul hos en Italiensk isbutik, hvor vi fik en lillegastronomisk forsmag på turen. Da isen var opbrugtvar regnen desværre kun blevet kraftigere, og vi skyndte os derfortilbage mod bilen. Således fik vi set nok af Nördlingen til at kunne danne os et indtryk af byen, og så lidt at vi stadig gerne vil besøge den igen.

Syd for Nördlingen slog vejret om, og vi kunne køre videre i strålende solskin. Vores plan var egentlig at overnatte på den tyske side af grænsen til det Østrigske bundesland Tirol, men I Mittenwald der ligger på grænsen var alt udsolgt, og I Garmisch-Partenkirchen kort forinden var der kun noget hyle dyrt, eller noget vildt ringe at få. Tyskerne lytter åbenbart til opråbet om at holde ferie indenfor landets grænser. På vejen mod syd nød vi udsigten mod de bayerske alper, og det flotte solbeskinnede landskab i det hele taget.

Vi får Karantæne hvis vi opholder os i Tirol, men ikke ved transit igennem delstaten, så vi kiggede i stedet på overnatnings muligheder lige syd for grænsen i Sydtirol, Her fandt Solveig et hotel i Sterzing / Vipiteno . Alle byer i området har navne både på tysk og Italiensk. Her fik vi et gigantisk værelse, og spiste en god, solid, og meget lidt italiensk aftensmad.

Efter en god nats søvn spiste vi en god morgenmad, pakkede sammen og satte vores gps på næste mål, nemlig den meget lidet kendte by Asiago. Kjeld fra skolen har det spændende efternavn Bonato, det stammer oldefaderen der i sin tid udvandrede fra Asiago til Tyskland i jagten på lykken. Vi kørte altså uden den store viden til byen, der ligger på Alto piano, et plateau i ca. 1000 meters højde. Her var der voldsomme kampe under 1. verdenskrig mellem Italienere og Østrigere. Ernest Hemmingway kæmpede som frivillig for italienerne. Kampene havde sat deres spor på byen, der dog var blevet flot genopbygget. Lidt udenfor byen ligger et af Italienernes gigantiske sejrmonumenter fra 1. verdenskrig. En engelsk historiker har ytret at størrelsen på sejrsmonumenter ofte er omvendt proportionale med sejrens størrelse. Her passere det, Italienerne høstede næsten udelukkende nederlag og ydmygelser, men deres sejrsmonumenter er gigantiske.