En dag med mange oplevelser

 Vi forlod vores bopæl efter en god morgenmad, og begav os til fod gennem Ravennas østlige del mod vores bil. Da vi gik under jernbanen blev vi tiltalt på dansk, det viste sig at være Allan fra De berejstes Klub, der netop var på vej ind mod byen. Det var egentlig meningen, at vi skulle møde han i San Marino dagen efter, men nu fik vi en god snak og udvekslede erfaringer med gode steder at tage hen. Det betød for vores vedkommende en afstikker mod nord for at se et sumpområde med gode chancer for at se flamingoer og andre spændende dyr.

Vi fandt vejen ned til fugletårnet, det lå lige ved omfartsvejen, og vi fik en storslået udsigt ud over Po-deltaet. Der var ikke flamingoer her, men ti gengæld mange andre smukke fugle, og nogle sjove mosegrise eller sumprotter. De var i fuld gang med at fouragere og det var underholdende at se på dem mens man nød den storslåede udsigt over det flade landskab.

Vi fortsatte mod sydøst og kiggede nu efter flamingoer. Peter sad og spottede steder, hvor de kunne være, mens jeg kørte. På et tidspunkt kom vi til et lille fiskerleje langs floden, og jeg blev bedt om at stoppe. Det viste sig, at en enlig flamingo havde slået sig ned, og endelig fik vi et billede. Desværre har det vist sig, at vi har meget svært ved at finde flamingoerne, så de er i fotoafstand i samlet flok. Indtil nu må vi altså nøjes med en enlig (ikke svale men) flamingo! Stedet var tæt pakket med små fiskerhuse, der havde de karakteristiske, kvadratiske net oppe som betjenes via et hejseværk til at hive små fisk op af floden.

Ravenna har hele 8 Unesco sites, og vi skulle se det ottende, derfor holdt vi udenfor Ravenna, hvor en flot basilica St. Apolinari en classe fra 500 e.kr tronede flot og mægtig. Der var smukke mosaikker i kirkens apsis. Selvom vi efterhånden har set en del kirker i Ravenna, bliver vi lige overraskede over at se, hvor dygtig man var til at bygge og udsmykke for over 1500 år siden.

Solveig ville gerne til Rimini, måske hun husker byen som en rejsedestination for unge fra dengang hun var i den kategori. Vi har hørt fra mange, at byen ikke var et besøg værd, og vi er selv meget klar over, at der ikke er nogen som italienerne, der kan ødelægge deres kystlinje. Men vi gjorde et forsøg og satte gpsén mod Rimini. Stor var overraskelsen over at se en flot gammel bykerne, godt nok var en del genopbygget, da byen fik et ordentligt pulver under 2. verdenskrig. Men der var overraskende flot. Dog var der ingen tvivl om, at vi nu var i en by, der var vant til turister, så der var tiggere og et utal af restauranter med tjenere, der kunne engelsk. Vi fik en tår at drikke og købte lidt brød og sattes ned til floden for at indtage vores frokost alt imens vi nød solen og den flotte, gamle bro - Tiberius broen.

Så var dagens sidste stop San Marino, og vi skulle bo på et hotel inde i den gamle bykerne helt oppe på toppen af bjerget, som vi havde fået anbefalet af Ingeborg og Malte, da de var her for 1,5 år siden. Solveig klarede de 5-6 hårnålesving og fandt P6, som er den højst beliggende p-plads. Herefter gik hun de små 100 meter op til hotellet for at hente kørselstilladelsen til de smalle gader, og så styrede hun ellers den store karet der op. Til hendes store lettelse tilbød hotelejeren at parkere bilen, så den optog mindst plads!

Resten af dagen gik vi rundt i den mere eller mindre mennesketomme bydel - de er vant til at have 3 mio turister om året i lille San Marino, der er 61 km2 - det tal er de langt fra i år, og vi var da også list bekymrede for, om vi overhovedet ville finde en restaurant, der var åben. Rigtig mange turister kommer kun som dagsturister, så derfor er der begrænset med liv om aftenen. Vi fandt dog hotel Cesare, der var åbent og vi fik den lækreste 4-retters menu med lokal vin fra San Marino. I morgen kommer I til at høre mere om lilleputstaten.