Turens sidste dag

 Om aftenen i Karlstad besluttede vi os for at køre hjem til Harrislee næstedag. Vejret ville blive ringere, og når man nu alligevel er på vej hjem var det en let beslutning at tage. Vi kom fint afsted efter morgenmaden og en lille gåtur ned til Main floden. Morgensolen lyste på borgen, og de spæde efterårsfarver gjorde at vi havde svært ved at løsrive os fra stedet. På vej mod A7 kom vi forbi en lille vinby ved Saale, kun 600 kilometer fra Harrislee kan man altså finde et anerkendt vinområde.

Vi kørte hurtigt mod nord, trafikken på første del af turen var såre begrænset, og derfor kom vi hurtigt mod nord, så hurtigtat Peter oprindelige plan om at spise frokost ved Göttingen ikke havde nogen gang på jorden, vi var simpelthen forbi byen inden sulten meldte sin ankomst.

I stedet fandt Solveig byen Bad Gandersheim tæt på motorvejen. Den havde fået en stjerne på kortet, hvilket plejer at være en god indikator for at der er øget at komme efter. Vi blev hellerikke skuffede. Byen var tidligere et kirkeligt centrum, og havde store kirker og en ganske velbevaret bindingsværk bykerne. Vi gik en runde i den lille by, spiste en særdeles god döner hos en lille restaurant. Alt i alt en god sidste destination for en tur der i den grad har ført os ud i ukendt terræn. På hjemturen blev vi ramt af den ene kø efter den anden, det var til gengæld første gang på turen at vi massivt blev fanget i trafikken. Hjem kom vi jo trods alt også, og blev mødt af Ingeborg og Christian der endda havde lavet god mad til os.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere