Fra den ene ende af Bayern til den anden

Bayern er et stort Bundesland, faktisk det største, og lille Mittenwald ligger i den aller sydligste del. Vi skulle først spise morgenmad kl. 9.00 - pga de strenge Corona-regler fik man tildelt et tidspunkt, hvor man måtte komme til morgenmad, så der ikke blev overfyldt. Vi havde sovet rigtig godt under de tunge dyner og var derfor allerede klar kl. 8.00 - så vi udnyttede ventetiden med at gå en tur rundt i byen og se den vågne op alt imens vi kunne iagttage de smukke malerier på husene. Husene var bygget i den traditionelle tyroler-stil, brede, i flere etager og med skodder og overdådige bloster, der væltede ud over altankasserne. Husene var meget velholdte, den lille by lå godt placeret med de store kæmper (Alperne) tæt på til at skærme den.

Efter en god, solid morgenmad, købte vi lidt forsyninger i det nærliggende supermarked og satte kursen nordpå. Nu var skyerne efterhånden trukket sammen og regnen begyndte at vælte ned, så det var en god dag at få tilbagelagt nogle kilometer på. Vi kørte indtil regnen stoppede, og så holdt vi rast, hvor vi fandt vores Trangia frem og fik lavet tortellini i flødesauce:-)

Peter var co-driver denne dag, så han fandt et sted, hvor vi kunne overnatte. Vi havde aftalt at finde et sted i det Frankiske vinområde, og hans valg faldt på Karlstadt, som ligger helt ned til Main-floden. En flot gammel by (som de utallige andre vi kørte igennem) med en historisk bykerne, bymur, tårne, bindingsværk og en kæmpe kirke på torvet.

Solen skinnede over byen, og vi fik parkeret bilen. Vi ankom til fods med vores rullekufferter skrumlende henover brostenene, men stor var forbavselsen, da det viste sig, at hotellet ikke havde modtaget vores booking, selvom vi havde fået en bekræftelse, og da de var fyldt op, var der ikke andet for end at rulle videre henover brostenen indtil vi fandt et andet sted. Det gjorde vi heldigvis hurtigt, så vi fik os indlogeret, bestilt bord i restauranten til kl. 20 og begav os derefter ud i den sene eftermiddagssol. Var bevæbnet med et bykort, han han opsnuse på hotellet og nede ved floden foreslog han, at vi enten gik over på den anden side af floden og op til den borgruin, vi kunne se højt oppe over flodbredden eller at vi satte os ned og drak vi - jeg måtte bestemme… Og jeg havde lyst til begge dele, så vi startede vandreturen op til ruinen, det var flot at komme på toppen og se ud over floden og den gamle by. Eftermiddagssolen varmede og Peter foreslog at vi tog “vinruten” på vej ned. Vi gik igennem skoven og kom ud ved de stejle vinmarker, hvor vi underholdt os med at læse om de forskellige druer - vi troede kun de lavede hvidvin, men blev klogere, for de var både sorten Domina (vi drak et glas til aftensmaden af denne drue, og den var mørk og intens), Regent og Dornfelder - og så var der sandelig også vores yndlingsdrue; Gewürztraminer.

Da vi kom tilbage til byen var solen gået ned, og man kunne mærke på temperaturen, at man var kommet længere mod nord. Vi købte en flaske Gewürztraminer, fik to glas og satte os ned til floden, det var en fantastisk vin i den karakteristiske buttede flaske. Vi sluttede dagen af med en veltilberedt middag på hotellet, tænk at der kun 600 km syd fra hvor vi bor ligger et så skønt vinområde. Det er stadigvæk Bayern, selvom vi var kørt godt 400 km. mod nord. Der er bestemt basis for mange flere ture dertil.