Go Celtics!

Dagen startede lidt problematisk ud, for da vi ville lave vores havregrød til morgenmad, var der ingen lighter at finde i huset til at tænde gaskomfuret med. Men heldigvis kom der lige på det tidspunkt en mand ud til vores farm, for at se til sine får og han var så venlig at forære os en lighter. Efter vi så havde spist vores havregrød tog vi bilen ind til Glasgow. Vi fandt en billig, men central parkeringsplads. Vi gik lidt rundt, så på nogle butikker, mens Michael og Berit tog på et kunstmuseum. Efter vi havde gået lidt rundt og set på den flotte, centrale bydel af Glasgow, gik vi pludselig Rod Stewart i møde og Malte var så hurtig, lige at få taget et billede med ham. Derefter skiltes vi ad. Malte og hans far Michael tog til Celtics Park for at se fodbold. Pigeflokken, bestående af Maltes lillesøster Solveig, hans mor Berit og jeg tog metroen hen til et food market, som jeg havde fundet på nettet. Vi kom ud i et industrikvarter, som så ret besynderligt ud, men vi fulgte alligevel GPS’en hen til stedet. Da vi ankom fandt vi ud af, at de har kludret i datoerne og at det desværre først var næste weekend de havde åben... Det var selvfølgelig ærgerligt. Vi gik sultne tilbage til metroen og tog så til et kvarter ved navn Patrick, hvor jeg havde fundet en lækkert, lille cafe, som også havde en del veganske retter. Her fik vi en lækker, sen frokost os piger. Men nu skulle vi jo få tiden til at gå, til drengene kom tilbage fra fodbold. Vi tog tilbage til gågaden og slentrede lidt gennem forskellige forretninger og hyggede os, indtil drengene skrev, at vi snart kunne mødes ved bilen. 

Hvordan fodboldkampen var, fortæller Malte nu lidt om: Far og jeg tog med de offentlige busser hen til Celtic Park, hvor vi desværre måtte konstatere, at kampen var udsolgt. Vi gik rundt og prøvede at finde nogen der ville af med deres billetter. Efter få minutter fandt vi en gut, der ville sælge to billetter for 150 pund. Vi synes det var for dyrt og ledte videre. Kampen startede og vi stod foran stadiet uden billetter. Fem minutter efter kampen havde begyndt fandt far en ung mand der solgte billetter. Vi betalte 40 pund for to siddepladser og var endelig inde i stadiet. Sikke en oplevelse det var! Vi stod arm i arm med Celtic fans, hoppede, sang og jublede til hvert af de 7 mål der blev scoret af Glasgow. Efter et flot 7-0 og med hæs stemme tog vi de offentlige busser tilbage til pigerne.
 Celtics Park Stadium 


Derefter tog vi tilbage til Gartocharn, til vores Farm House og har bare tilbragt aftenen med at spille kort, hygge og snakke om morgendagens planer. 






Malte og Rod Stewart





Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere