Rigtig skotsk vejr

I dag besluttede vi os for at sove lidt længere end de sidste dage. Morgenmaden blev serveret kl. 10. Jeg er så heldig, at være med en familie på tur, som godt kan lide en klassisk, britisk morgenmad, så der var pølser, hash Browns, røræg og baked beans.... Jeg var mere end godt tilfreds med min havregrød, som jeg er sikker på smagte bedre end den engelske morgenmad. 

Herefter spillede vi en lille runde kort. Vejret vi stod op til var en lidt overskyet himmel, men med solen der skinnede, så det lovede jo godt for vores lille vandretur. Vi gjorde os så småt klar til at køre til Balmaha Car Park, hvorfra ruten op til Conic Hill starter. Oppe fra toppen, som er 361 m høj, er der en smuk udsigt ud over Loch Lomond, med dens mange små øer, og de omkringliggende bjerge. Desværre var vi i dag ikke helt så heldige som de andre dage. Da vi kørte ind på parkeringspladsen begyndte det at stå ned i stænger... Vi blev siddende lidt i bilen og håbede på, at det kun var en kraftig byge. Det holdt rent faktisk næsten op efter et kvarter, så vi vovede os ud af bilen iført vores regntøj og begav os ad stien op på Conic Hill. Første del af stien gik gennem relativ tæt skov, hvorefter man kom ud i et mere åben terræn med meget lav bevoksning. Det begyndte igen at regne, men nu var vi kommet afsted, så vi fortsatte. Vi havde jo også regntøjet på. Det blev efterhånden lidt stejlere og vi var kommet til en masse trappetrin, da det begyndte at regne mere og mere. Vi kom til et lille udsigtspunkt, hvor der var godt udsyn over søen. Jeg fik hurtig kameraet frem, taget et par hurtige billeder og så blev det også pakket ligeså hurtigt tilbage under regnjakken igen, så det hang i ly for regnen. Vi fortsatte opad og vi kunne efterhånden se toppen. Pludselig stod det ned i stænger igen og der kom endda et lyn og tordenslag.... Det var jo ikke helt sp heldigt, når vi nu befandt os på et bjerg. Vi stod i øsende regn i siden af stien og ventede på, om det kun var et enkelt lyn der kom, eller om vi hellere burde vænne om. Det øsede mildest talt ned og efterhånden var alle vores sko gennemblødte, så det føltes som at gå på en svamp. Det blev heldigvis kun til det ene brag, så vi trodsede den styrtende regn og fortsatte op mod toppen. Da vi endelig nåede derop, stilnede regnen lidt af, så det måtte udnyttes, til at få taget er par hurtige billeder. Udsynet var heldigvis en trøst for det dårlige vejr, for flot var det at stå deroppe på toppen af Conic Hill og se ud over Loch Lomond. Vi var desværre blevet så våde, at vi var begyndt at fryse, så det var ikke længe vi opholdt os deroppe. Vi tog en lidt anden vej ned, som var lidt stejl og ret glat, efter amt det vand der var kommet. Malte var på et tidspunkt lidt for hovmodig og mistede fodfæste og gled et par meter ned ad bjerget, inden han fik sig selv stoppet. Heldigvis var der kun græs, mudder og fårelort, så han kom ikke noget til, udover en lille sår på knæet og at være blevet godt og grundig beskidt. Da vi så han havde det godt, begyndte vi alle at grine. 

Vejen nedad var nogle steder blevet forvandlet til en flod, så meget vand var der kommet, som løb ned ad bjerget, men vi havde jo allerede våde fødder, så vi var ligeglade. 

Michael og jeg, var de to der fra mest, så vi dannede fortrop og skyndte os ned til bilen igen, mens Malte og Berit var lidt mere hårdføre og dannede bagtrop, mens de gik og hyggesnakkede lidt. Da Michael og jeg ankom til bilen, blev der skruet fuldt op for varmeblæseren og sædevarmen. Da vi kom tilbage til huset igen, fik de fleste et varmt bad, hvorefter der blev serveret pandekager. 

 Malte viser sit snavsede tøj frem efter sit styrt.

I morgen er planen at tage op til Fort William og udforske området deroppe og forhåbentlig finde en god Pub at spise aftensmad ved.