Vandretur i det skotske
Vi havde planlagt at køre til en lille by, Callander, hvor vi ville gå en flot tur hen til er vandfald, så da vi stod op til regnvejr, var humøret ikke just i top. Vi tog os god til til at spise morgenmad og heldigvis holdt regnen op, så vi skyndte os at gøre os klar og satte os ind i bilen og kørte afsted. Vi ankom til Bracklinn Falls Car Park, hvor Bracklinn Falls Circuit starter. Det er en rundtur forbi vandfaldet, Bracklinn Falls og videre ind i skoven og landskabet. Det var en flot tur gennem mange forskellige dele af området omkring Loch Lomond. Landskabet var præcis som vi havde forestillet os Skotland, tåget, diset, gråt og meget grønt med mos over alt. Det var rigtig flot at gå rundt og en god tur på ca. 6 km. Herefter tog vi til Alexandria, nærmere Loch Lomond Shores, som er et shoppingcenter, hvor der hver 1. og 3. Søndag i måneden er et farmers market. Det plejer at være spændende at gå rundt blandt boder med lokale lækkerier, så det havde vi set frem til, men vi blev noget skuffede da vi ankom. Markedet bestod af max 8 boder, som ikke havde det helt store at byde på, så efter vi havde gået lidt rundt mellem dem, besluttede vi os for at tage tilbage til vores lille Farm House. Da vi kom tilbage begyndte det atter at regne, så vores timing var ret god.
Efter vi var vendt tilbage og havde fået slappet lidt af, tog Berit, Malte og jeg til et nærliggende slot ved navn Ross Priory. Det er meget kendt sted at holde bryllup og andre fester og ligger lige ned til Loch Lomond. Her gik vi tre lidt rundt ved søbredden og gennem slottets flotte haver. Igen havde vi heldet med os og solen var begyndt at titte frem, så vi befandt os godt her ved slottet. Der var også tilknyttet en golfplads til stedet, som nok ikke undrer nogen her i Skotland. Efter vi havde set på imponerende rhodondendron buske og træer og nydt solens stråler varme lidt, tog vi tilbage til vores farm house og begyndte at lave aftensmad.
I morgen står planen enten på Fort William eller Edinburgh, men det må Maltes forældre nok afgøre, hvad de har mest lyst til, da det i morgen trods alt er deres 25 års bryllups dag vi skal fejre.
Bracklinn Falls

Ross Priory
Loch Lomond
I morgen står planen enten på Fort William eller Edinburgh, men det må Maltes forældre nok afgøre, hvad de har mest lyst til, da det i morgen trods alt er deres 25 års bryllups dag vi skal fejre.
Kommentarer