Sommer sejltur på Flensborg Fjord
Her i den sidste august weekend har vejret i den grad vist sig fra sin bedste side. Solskin både lørdag og søndag, dertil lagt varme og åbenbart vind vind nok ude på vandet til at en sejlbåd kan benyttes.
Kort før frokost blev vi ringet op og forespurgt om hvorvidt vi havde lyst til en sejltur. Solveig havde en opgave hængende over hovedet, men vi andre 3 kunne bekræfte at det kunne vi godt tænke os. En time senere havde vi pakket lidt proviant, fundet de rigtige sko, og fundet vej til til Fahrensodde hvor kaptajn Mais båd ligger fortøjet. Her fik vi en hurtigt instruktion i hvordan vi skulle forholde os hvis Mai skulle gå hen og blive ukampdygtig ude på vandet. Da vi havde de basale procedurer på plads kastede vi fortøjningerne og begav os ud på fjorden.
Vi fik alle undervejs ordre på at styre, så vi lærte lidt om at krydse op mod vinden, og om at sætte sejl, godt nok vurderede Mai at vi kun var klar til 1 sejl, men vi hjalp da med at hive og spænde sejlet undervejs.
Vi fik alle undervejs ordre på at styre, så vi lærte lidt om at krydse op mod vinden, og om at sætte sejl, godt nok vurderede Mai at vi kun var klar til 1 sejl, men vi hjalp da med at hive og spænde sejlet undervejs.
Da vi havde været på vandet i noget tid fik vi kontakt med Mais datter og aftalte med hende at hun skulle køre til Glücksborg hvor vi ville lægge til kaj så hun kunne komme ombord.
Vi styre mod havnen, og da vi var kommet tæt nok på indløbet overtog Mai styrepinden så vi kunne lægge an vej kajen i overbevisende stil.
Efter intermezzoet i Glücksborg blev kursen stukket ud så vi kunne sejle mellem Annies kiosk og Okseøerne. Det var en noget anderledes oplevelse at se de steder hvor vi ofte har været fra et nyt perspektiv. Vi håber alle at der atter kommer liv i restaurationen ude på Store okseø. Godt ser det dog ikke ud med øen i øjeblikket.
Vores fartøj denne smukke august søndag. Mais båd er ikke så stor, men der er alligevel plads til 4 sovende ombord.
Kommentarer