Mount Longonot



Vores sidste dag i Kenya gik med at bestige mount Longonot, en vulkan tæt på lake Naivasha.
Vulkanen er lidt af en udfordring, dels er der en stejl opstigning til krater kanten, dels er krater kanten rundt lidt som at gå på en savklinge, den er ret smal, og det går ustandseligt op og ned. Vi startede muntert ud i 2130 meters højde sammen med en masse skolebørn, de havde sidste udflugtsdag inden sommerferien. Søde og rare så de ud som de kæmpede sig op ad vulkanen i deres skoletrøjer ledsaget af lærere i deres stiveste puds. 
Musgaard familien på den smalle sti. Stien havde cirka denne bredde hele vejen rundt og gik vel for 95% af rutens vedkommende på graten. Med andre ord, der var fald til begge sider, så vi skulle holde tungen lige i munden.

Selve det næsten cirkelrunde krater havde en helt speciel appel til os. Det var som om der kunne bo dinosauere nede på bunden, så isoleret virkede det. 

De sidste i vores gruppe nåede kanten en time efter starten, præcis som turen går til Kenya angav som en rettesnor for bestigningen. Vores gruppe var brækket over i 2 og Lenny, som vores bjergged af en guide hed, gik til at starte med hos de langsomste, han ville så skynde sig op og bremse de forreste, dem lykkedes det ham at overse på vejen op, så han oplevede en guides værste mareridt, nemlig at blive væk fra sin gruppe. Da han nåede krater kanten troede han at de hurtige var gået rundt allerede, han skyndte sig efter dem og klarede turen rundt på 1 time, lidt af en præstation! 

Fra kraterkanten var der en fantastisk udsigt, dels ned i det ærmest cirkulære krater, dels ud over det omkringliggende landskab. Vi begav os som gruppe rundt alene, stien var tydelighele vejen, så en guide var unødvendig i det hele taget. 
Turen rundt bragte os op i 2780 meters højde, vejret var ideelt vandrevejr, sol, ikke så varmt pga. højden, samt noget vind så vi ikke blev alt for varme under opstigningen.
Mai og Solveig ankommer til toppen af mount Longonot. 
Store smil på toppen af den næsten 2800 meter høje vulkan. Udsigten deroppe fra var af en anden verden.

Undervejs blev der tid til hyggelig snak, samt tid til at fordøje de mange indtryk var har fået den sidste måneds tid. Lenny mødte vi igen kort vi var rundt om krateret, at sige at han var glad for at se os var en underdrivelse, nu havde han igen styr på gruppen, og kunne slappe af. Vi tog 2 timer længere end Lenny om at komme rundt om krateret, hvilket sætter hans præstation i relief.

Fra Longonot gik turen mod Nairobi med et enkelt stop undervejs hvor vi mødtes med de 6 fra gruppen der havde valgt at tage til lake elementaita for at se på flamingoer. De fortalte glade om den enorme oplevelse det havde været at de de mange smukke fugle vandre rundt i søbredden, samt om det lækre måltid mad de havde indtaget. Vi andre lyttede med interesse på historierne om flamingoerne, og med nogen misundelse om den gode mad, der   hvor vi spiste var den ikke helt i samme klasse!

Lufthavnen fik vi ved 19 tiden sagt farvel til Mai og Marie - der skulle blive et par ekstra dage i Nairobi, samt til Peter Okoyo, Lenny the dude og Jeff the driver. Det var en berigelse for turen at de var med på holdet!
I lufthavnen var der ikke mange restauranter, og der var stor forvirring om hvilken terminal vi skulle flyve fra. Lufthavnens display sagde 1C, personalet 1B og check my trip1A
Det viste sig at personalte vidste mest, så 1B endte det med at blive. Vi spiste på eneste restaurant der havde åbent efter kl. 20, og de lod os blive indtil vi ved 1.30 tiden kunne checke ind til flyet, der desværre var forsinket til 6.30
Alt i alt en lang nat i lufthavnen, og lidt af en oplevelse. Vi nåede dog vores fly i Kairo, først hed det sig at vrikke ville kunne nå det, men efterfølgende fik vi at vide at det ville vente på os. Vi skyndte os derfor gennem Kairos lufthavn for at nå hen til en gate hvor beskeden var at check in ville starte om 20 minutter! Alt dette betød at vi først var i sikker havn i Vanløse ved 18 tiden om aftenen, hvor Lone, Eskild og kusine Louise ventede med mad og hygge, samt et velfortjent, og nødvendigt bad!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag