Tunnel Beach

28/1: 

Efter morgenmaden var dagens første program at tage på indkøb og få bilernes tank fyldt op. Vi kørte til Pak’n’save, som også har en benzinstation og fik købt godt ind til de næste par dage og fik fyldt benzin på. Efter det tog vi tilbage til parkeringspladsen, hvor vi sover igen i nat. I dagstimerne skal man betale for at holde der, så vi købte en dagsbillet for 5$ og gik derefter afsted for at se lidt på byen Dunedin. Vi sover lige ved den flotte banegård, så det var det første vi så. Der er en utrolig flot lille have foran og det hele minder meget om Skotland, som byen bl.a. også er kendt for. Det er meget normalt at spille på sækkepibe her og spise Haggis. Vi gik hen til turistinformationen og så lidt på deres brochurer og ting at tage sig til også med henblik på de næste par dage. Efter det besluttede vi os for at gå hen til den botaniske have, som lå godt 2km fra turistinformationen. På vej hen til haven gik vi gennem en del af universitetets campus. Nogle af universitetets bygninger minder om banegårdens byggestil og det er igen utroligt flotte, gamle bygninger. Vi gik derefter igennem et studenterbolig område. De har mulighed for at bo i små parcelhuse og de fleste så virkelig hyggelige ud. Vi nåede botanisk have og vi synes straks, at den var endnu hyggeligere end den i Christchurch. Vi gik ind i et ret stort drivhus med alle mulige eksotiske planter. Vi fandt derefter en bænk og fik lidt brød med hummus inden vi spontant besluttede, at vi ville deltage i en bryggerirundtur i et lokalt bryggeri her i Dunedin. Vi gik derfor ret hurtigt tilbage til bilerne så vi kunne gøre os klar, få lidt varmere tøj på og lige komme på toilettet inden turen startede kl. 17. Vi betalte 25$ for 1 times rundvisning og 30 minutters tasting, hvor man måtte tage så meget man ville. Bryggeriet hedder Speights Brewery og blev grundlagt i 1876 af tre mænd fra Europa. De producerer en masse forskellige øl, men 70% af deres salg består af malt til hjemmebryg. Det kan købes overalt i verden, men det er ikke markeret med bryggeriet logo, da de kun sælger deres produkter med logo i New Zealand. Deres Golden Malt Ale er den mest solgte øl i NZ og den har også vundet tre guldmedaljer. Det var også den vi alle synes bedst om. Vi bar en hyggelig lille gruppe på 10 og det var helt sikkert pengene værd! Nu er vi tilbage på campingpladsen og laver noget lækkert aftensmad, som helt klart er tiltrængt oven på alle de øl. 

29/1:

I morges stod vi op og lavede lidt morgenmad og gjorde os derefter klar til at forlade campingpladsen i Dunedin. Første stop i dag var Baldwin Street, som er verdens stejleste, beboede gade. Vi parkerede ved en sidegade og gik derefter op ad den stejle gade i den varme, varme formiddags sol. Også her var der selvfølgelig en del asiater og de havde mange sjove ideer til forskellige måder at tage billeder på. Gaden var virkelig utrolig stejl og vi havde ondt af alle dem, som boede oppe ved toppen, som hver dag skal køre op og ned ad den bakke. Det var sjovt at se husene, som stod lige men deres hegn eller hække stod helt på skrå. Helt oppe på toppen af gaden nød vi udsigten og sundede os lidt, indtil vi gik ned igen og kørte videre til Tunnel Beach Walkway. 
Stranden ligger lige uden for Dunedin og skulle være utrolig flot. Ikke egnet til badning men flotte omgivelser, som mindede mig meget om de 12 apostle i Australien. Turen ned og op igen skulle tage omkring en time. Ikke fordi der var lang vej fra parkeringspladsen og ned til stranden, men fordi vejen er så stejl. Dagens varemærke var åbenbart stejle veje og gader. Ned kom vi hurtigt og vi nød udsigten hele vejen, som åbenbarede en flot kyst, med store skrante, som gik lodret ned til flotte sandstrande. Der var også et klippestykke der havde dannet en naturlig bro. Vi gik helt ned til stranden gennem en lille tunnel i klipperne. Vi sad lidt og sugede indtrykkene til os inden vi atter gik op igen, da vi begyndte at blive lidt frokostsultne. Det var et utrolig varmt tidspunkt på dagen vi havde valgt at gå op og vi kom ordentligt op at svede, for vejen op tilbage til parkeringspladsen var virkelig stejl! Men vi var seje, hvis jeg selv skal sige det og klarede turen op på kun 13 min. selvom man de fleste steder læser, at det tager minimum 30 minutter op igen. Godt stolte af os selv satte vi os ind i hver vores bil og var lykkelige over at have aircondition. 
Vi kørte hen til Jeppe og Tonjes campingplads, som desværre kun var for selfcontained køretøjer, og spiste lidt frokost der. Området hedder Brighton og ligger lige ned til en strand. Efter vi havde nydt vores frokost, kørte Malte og jeg 17km videre langs kysten til vores campingplads, som ligger direkte ved Taieri Mouth Beach. Det er en hyggelig, lille campingplads som er ejet af en lokal familie her. Der er både vaskemaskine, bruser og et lille køkken og vi skal kun betale 14$ pr. Person for natten. Det er for det meste langt dyrere, når der er så mange faciliteter inkluderet. Malte og jeg fandt en god plads og gik direkte ned og så stranden an. Desværre var der efterhånden blevet overskyet og køligt, så vi følte ikke just trang til at springe i vandet. Vi gik tilbage og udnyttede muligheden for at lade ting op i køkkenet og få ordnet nogle billeder og videoer på computeren. Vi fik en kop kaffe og spillede et brætspil, mens vi snakkede med en kvinde, som også camperer her på campingpladsen med familien. De bor helt nede sydpå ved Invercargill og hun kunne give os nogle gode tips til vores næste destination, som er Catlins National Park. Hun roste området til skyerne, så vi forventer os ikke så lidt. 

Sent på eftermiddagen kom der en ordentlig regnbyge, så Malte og jeg sad og hygge lidt i bilen med en serie vi ser og lavede derefter lidt aftensmad og sluttede aftenen af med at snakke med en australier, som kogte muslinger han selv havde fanget på stranden og et spil kort.