Indblik i det balinesiske køkken

I morges var første dag på turen, hvor vækkeuret ringede tidligt. Vores alarm var sat til 6:50, for vi blev hentet kl. 7:30 for at køre til vores madlavningskursus. På vejen derhen lagde vi igen mærke til alle de mange scootere der kører rundt og der er mange meget, meget unge børn der kører. Vi spurgte vores chauffør og han forklarede, at lovligt er det først fra 16 år, men mange børn allerede i 10 års alderen kører deres forældres scootere, bl.a for at komme i skole, da mange bor langt væk fra skolen og kun privatskolerne har skolebusser. I skolerne tjekker politiet dog nogle gange, om unge under 16 kører scootere, men børnene stiller bare deres scooter ved en bekendt tæt på skolen og går så resten af vejen, men så tjekker politiet bare efter nøgler. Dog bliver der heller ikke fra politiets side gjort meget ved det, da deres børn også selv kører på scootere, selvom de er for unge... 

Efter en lille time ankom vi til stedet, hvor vi skulle lave mad. Vi blev budt ind i deres compound. Mens vi ventede på de andre 4 deltagere, fik vi tilbudt en kop kaffe og en slags kage, som er lavet af rismel og kokosmælk, hvori man har rullet en banan og noget kokosrasp og derefter rullet det hele ind i et bananblad og derefter har dampet det. Det smagte super godt. I sidste ende var det kun to af de 4 øvrige gæster der ankom. Det var oprindeligt 4 venner fra USA, men to af dem var faret vild og ente med at tage hen til et helt andet madlavningskursus. Så det endte med, at Malte og jeg, sammen med de to amerikanere der nåede frem, tog med en guide til det lokale marked. Vi fik fortalt en masse om deres grøntsager og om slagets gang på markedet. De fleste stiller allerede op kl. 4 om morgenen og om aftenen bliver markedet så til et Night marked, så der er nogle lange arbejdsdage! 

Efter markedet blev vi kørt tilbage til madlavningsstedet. Her fik vi en juice og tre små rismel pandekager til. Vi fik forklaret en masse om den traditionelle hinduistiske måde at leve på på Bali. Deres compounds er bygget op på en speciel måde, med det højeste gulv til det ældste familiemedlem og køkkenet og toiletterne vender altid i retning af havet. 

Vores vært og kok fortalte også, at det for mange familier er vigtigt at få en søn, da det er sønnen og hans kone, som bliver i familiens compound, mens datteren skal flytte hjem til hendes mands familie, efter de er blevet gift. Hvis man kun har piger, kan man adoptere en søn af den nærmeste familie, så familiens compound kan gå i arv. Man sælger nemlig ikke compounds på Bali, da familiens forfærdet hviler i familiens compound og reinkarneres der. Vores vært kom også ind på kvindens rolle i familien. Ofte har balinesiske kvinder meget travlt. Når de står op om morgenen laver de mad til en hel dag til hele familien. De laver en ret, i så stor en mængde, at den kan holde til hele dagen. Det betyder jo så, at man spiser det samme morgen, middag og aften. Derefter har kvinderne travlt med at gøre offergaverne klar, som ligges i familiens tempel og rundt omkring i deres compound. Hun kom desuden ind på kastesystemet, der stadig er udbredt på Bali blandt hinduerne. Hun selv var fra en højere kaste end hendes mand og hendes forældre ville ikke acceptere deres ægteskab, så hun valgte at løbe væk hjemmefra og gifte sig med hendes mand alligevel. De første par år var hendes forældre vrede, og ville ikke se hende, indtil hun kom med hendes barn. Det var nemlig vigtigt for hende i det mindste at prøve at genskabe kontakten til forældrene og i dag har det heldigvis et bedre forhold igen. Det er desuden meget svært for kvinder at blive skilt i hinduismen. Hun ville en periode gerne gå fra hendes mand, som hun har tre børn med, da han var ludoman og væddede deres penge væk og drak, men hvis hun blev skilt fra ham, måtte hun flytte væk fra mandens families compound og hun kunne fremover ikke se hendes børn, da de skal blive hos faren og i hans families compound, for at føre slægten videre. Hun fortalte heldigvis, at hendes mand på et tidspunkt havde fået arbejde på et udenlandsk krydstogtskib og tjente penge nok, til at betale hans spillegæld tilbage og at det derefter var begyndt at gå bedre for dem. Nu har hun hendes madlavningskursus og hendes mand arbejder hjemme som healer. 

Suckling pig, som for mange er en livret herBalinesiske “Donuts”Blomster til offergaverne

Inden vi gik igang med at tilberede selve maden, fin vi forklaret en masse om de forskellige ingredienser vi skulle bruge og om de forskellige krydderier og deres medicinske virkninger. Vi fik også en lille opskriftsbog med hjem, så vi kan lave retterne derhjemme. Vores vært var super sød og det var hendes ansatte også. Vi blev instrueret i, hvordan de forskellige ting skulle snittes, kværnes eller steges og måtte hele tiden selv udføre arbejdet, med vejledning fra vores vært Ayu og hendes ansatte. Vi fik et rigtig godt indblik i det balinesiske køkken. Efter lidt tid i køkkenet var det tid til forretten, som var en svampesuppe. Den smagte rigtig godt og så var vi ellers klar igen i køkkenet. Inden kurset startede spurgte de med hensyn til allergier og mælkeallergien var slet intet problem, da de alligevel ikke brugte de ingredienser. Vi startede hele kurset kl. 8:30 med markedsbesøget og kl. 13 var alle retterne færdige og der blev anrettet en lille buffet til os fire deltagere og så var der ellers serveret. Det hele smagte super godt og mange af ingredienserne gik igen i de forskellige retter. Især deres “Yellow” eller “magic” sauce bruger de til næsten alt. Til dessert var der black Rice pudding, som også smagte godt. Vi takkede for den fantastiske oplevelse og gæstfrihed og blev så kørt tilbage til vores hotel. Ayu vores værtChicken satay med peanutsovs tilTunfisk i bananbladeStegt tofu og tempeh med sød og salt soya sauceBean saladGoda goda med peanutsovs Chicken stew
Black Rice pudding med kokosmælk til dessert
Da vi kom tilbage tog vi en dukkert i poolen, inden vi gik rundt i vores lille landsby for at finde en pengeautomat, så vi kunne betale aftenens massage. Vi fik en times traditionel, balinesiske massage til 70kr. Massagen var dejlig og man føler sig helt let i kroppen bagefter. Vi blev bogstavelig talt masseret fra top til tå. I morgen har vi planer om at tage ind til selve Ubud og tage i Monkey Forest.