Tanah Lot

Vi starter lige med en lille historie fra i går aftes. Efter bloggen var lagt op, sad Malte og jeg og spillede lidt kort endnu. Pludselig drypper det ned på Malte og han advarer mig og siger, at det er kæmpe dråber! Jeg kigger op og der et stort firben der sidder lige over Malte og løfter halen let. Jeg var flad af grin og Malte forstod det ikke helt, indtil jeg pegede op på firbenet. Han lagde hurtig to og to sammen og skyndte sig op af stolen, da han fandt ud af, at det var firbenet der havde tisset på ham og derefter sked på hans stol. Den oplevelse synes vi ikke i skulle snydes for. 

I morges startede dagen med den lækreste dragonfruit og mange juice, som vi fik til morgenmaden. Formiddagen mindede meget om i går, vi fik badet en del og slappet lidt af. Vi fik dog også vasket lidt tøj, da vores vært var så sød at låne os hendes vaskemaskine, så nu kan vi også det. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1hxB7m008oV5LRcMhUHlGwcFeRbZFDVB_
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1f8SeUB6r-RHuKlORt3EMX6kYBZ14lG2e
Frokosten indtog vi sammen med vores vært. Vi havde bestilt det dagen inden og en af hendes ansatte havde lavet en dejlig Curry med brokkoli, majs, gulerødder og tempeh. Jeg havde ikke selv prøvet det før, men hørt om det. Det er fermenterede sojabønner, der er presset sammen til en blok, lidt ligesom tofu, bortset fra at sojabønnerne er hele. Det smagte super godt og var sjovt og anderledes at prøve. 

Senere på eftermiddagen havde vi besluttet os for at gå hen til det kendte Tanah Lot tempel, som vi ikke bor så langt fra. Vi havde spurgt vores vært om vej og turen skulle ca vare en time. Vi gik langs stranden det første stykke og så op langs en cykelsti, der gik gennem rismarker. Her mødte vi nogle køer og mange flinke indonesere på deres scootere, som hellere end gerne ville hilse. Vi havde skam også en hund med, som flugte med os hele vejen fra stranden og hen til indgangen af templet. Ved templet betalte vi 60.000 idr entré, som svarer til 29kr. Der var en masse andre turister, men det havde vi nu også regnet med. Vi både Tanah Lot og et andet tempel, som lå langs en naturskabt bro. Man måtte dog ikke gå ind i templerne, det er nok forbeholdt hinduerne. Vi så solen gå ned over templerne og nød hinandens selskab og at være på Bali. 
Vi havde ikke lyst til at gå hjem i mørke, så vi havde efter solnedgangen booket en taxa over en app der hedder grab. Det hele gik også glat igennem og vi begav os hen til afhentningsstedet. Vi fandt dog først senere ud af, at grab taxaer er forbudte ved Tanah Lot, SA de opfordrer til at tage de lokale taxaer, som dog er en hel del dyrere. Det endte med, at vi blev samlet op a vores grab chauffør, men idet vi var steget ind, kom der en mand hen og sagde det var forbudt og vores chauffør bad os stige ud igen. Han ville bare køre lidt længere frem, indtil det ikke var forbudt længere og vente på os der. Desværre fik vi et par minutter senere en besked over appen, at chaufføren havde aflyst turen... Vi besluttede os for at gå længere op ad vejen og finde en plads, hvor vi kunne bestille en ny taxa over appen, da vi nu var ude at det “forbudte område”. Nu var problemet så, at der ingen taxaer var i området... Heldigvis stoppede en hvis bil ved siden af os, med to indiske turister bagi, som vi havde set ved templet og parkeringspladsen tidligere. De må have flugt med i vores problemer og tilbød os at køre os hjem, selvom de skulle i den stik modsatte retning. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til og ville også rigtig gerne betale for turen, men det fik vi ikke lov til, selvom vi prøvede flere gange. Så heldige som vi er, fil vi en gratis taxa hjem. 
Hjemme ved hytten lavede vi lidt mad. Vi havde fået en af Lisas ansatte til at købe en zicchini og en rød peber med fra et marked, så vi lavede noget spaghetti med stegt zucchini og peberfrugt med lidt olivenolie over, det var vi selv ret tilfredse med. I morgen bliver vi hentet kl. 13:30 for at køre til Ubud, som er vores næste og sidste stop på Bali. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=18QkyUDe56kPXDwb_R_0jpuGtuc2MsHW-https://drive.google.com/uc?export=view&id=1nQE3x-P4dfZYLIL_2sYhujRY4pBP3k23https://drive.google.com/uc?export=view&id=1D_XDbpGDJAPS8DkS0YvwjQ4BHrKD0XFshttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1AzCXkTZ1q4ks5e3NVKOLGD_RNppDv3Bshttps://drive.google.com/uc?export=view&id=16XrzFQotE801E96xCBPClzLw9GSSfCmwhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1p9GA4Y5h0ZDRtzWVrklBSakPRTY6IuEkhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1ktcYepUFg86BpZx4FhtjOtIiu3mmsL1chttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1j6DQPeJHD-So8WjzJ5fcQ4h76zJ9hLdz
Tanah Lot templet 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1_BRPykd64eqX7odi69nLJs4EAe_Tmhpjhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1cVy7EVqifbqmq02a9xHm4Jy4Xa2Qc5T_

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag