Mt Taranaki - den perfekte vulkan
27/2: I morges ringede vækkeuret allerede 5:55. Vi skyndte os op, fik tøj på, børstet tænder og pakket sammen og så satte vi ellers kurs mod Mangorei Track, som skulle føre os op til en flot udsigt af Mt Taranaki. Kl. 7:40 var vi ankommet til parkeringspladsen efter vi var kørt forkert en gang om måtte vende om og tage en anden vej. Vi var klar til at starte gåturen og vejret lovede godt. Solen skinnede og der var ingen vind eller skyer på himlen. Vi stødte ved starten af turen på et skilt der sagde, at de ville tage omkring 2-2,5 timer op til Pouakai Hut, så det var jo ikke slemt. Første og længste del af stien førte gennem tæt skov. Der var lavet en rigtig god vandrerute med nogle net, der var lagt ud, så man ikke gik i mudder, hvis det havde regnet og en gangbro og trapper lavet af træ. Trapper var der i sandhed mange af. De startede efter de første ca. 15 minutter og første så en hele vejen op til hytten og længere endnu. Inde i skoven kunne man ikke se himlen overhovede