Sjov i Queenstown
6/2:
I morges ringede vækkeuret kl. 6:10 og så var det ellers bare med at få børstet tænder, pakke de aller sidste ting sammen og komme afsted mod Queenstown. Vejen skulle åbne kl. 7 og hi havde hørt fra damerne på biblioteket, at det ville være klogt at tage afsted fra Lumsden kl. 6:30, så man kunne være først i køen og vi var heldigvis også blandt de første tilstede og præcis kl. 7.00 åbnede nogle vejarbejdere for gennemkørsel til Queenstown. Vejen var overraskende god og de fleste steder var der ikke nogle skader at se. Da vi kom til Lake Wakatipu, var der nogle steder, hvor vejen nær var blevet ødelagt af jordskred. Turen gik også forbløffende hurtigt, så vi var allerede ankommet i Queenstown lidt over 8. Vi kørte direkte til campingpladsen og ventede i ca en halv time, på at få nogle pladser alle tre og derefter spiste vi lidt morgenmad, sad og snakkede og nød solen, der tittede frem her og der. Ved 11-tiden gik vi afsted mod gondolstationen, sammen med hollænderne. De havde booket en tur med gondolen allerede og 5 ture med en slags gokarts på toppen. Vi gik med og ville spontant beslutte, om vi også havde lyst, da det heller ikke var så dyrt. Vejret var blevet bedre og bedre og vi besluttede os for at tage op på toppen sammen med hollænderne og også tage et par ture i de her gokarts. Det var super sjovt og vi fik nogle gode videoer med gopro og telefonerne. Udsigten deroppe fra var også fantastisk ud over Lake Wakatipu og byen. Da vi havde fået nok tog vi gondolen ned igen og gik ned i byen for at finde noget frokost. Her i Queenstown havde vi besluttet at spise Fish’n’Chips, da der skulle være et rigtig godt sted og spise en burger hos den kendte “Ferg Burger” restaurant. Vi gik med hollænderne ned og fik lidt fish and chips til frokost. Og der derefter gik vi rundt i Queenstown Gardens, som er en stor park, hvor der var en reggae koncert/festival i gang. Det var ikke helt vores smag, men Jeppe og Tonje ville gerne blive lidt længere, så vi to med Renee og hendes kæreste hen til en kendt isbutik lige ved søen og fik en lækker is der, inden vi gik lidt videre rundt i byen for så at tage tilbage til campingpladsen. Her nød vi solen og spillede lidt kort, inden Jeppe og Tonje kom tilbage. Vi havde besluttet os for at prøve den kendte restaurant ‘Ferg Burger’, men fordi den er så kendt er køen til at bestille altid helt, vild lang og vi havde derfor fået et tip om at ringe og bestille i god tid. Det gjorde vi så og kl. 20 hentede Tonje og jeg burgerne og vi spiste dem på campingpladsen sammen alle 6. Det var nogle utroligt lækre burgere og det var vi også allesammen enige om! Vi lod aftenen klinge ud med at dele billeder med hinanden fra dagens oplevelser og spille lidt kort. Nogle af os fik et bad og nu er vi godt trætte efter den tidlige start på dagen, men vi glæder os til endnu en god dag i Queenstown i morgen.
7/2:
I morges da vækkeuret ringede stod vi op til en grå og overskyet himmel, men den forvandlede sig heldigvis hurtigt til strålende solskin og ikke en sky at se på himlen. Vi tog det stille og roligt i formiddags og hyggede lidt omkring morgenmaden alle 6. Malte og jeg havde besluttet at tage ud og køre JetBoat med Renee og Jeroen (hollænderne) kl. 1 og Jeppe og Tonje ville i stedet gå en tur oppe ved et skisportssted. Vi 4 gik ned i byen. Renee og Jeroen havde absolut ingen mad i deres bil mere, så de købte lidt sen morgenmad hos en bager og så gik vi ellers ned til promenaden og fandt det sted, hvor man skulle mødes for at komme ud på båden. Vi fik redningsvester på og satte os så ellers godt tilrette i den orange speedbåd af en slags. Båden kører op til 95km i timen og på et tidspunkt laver chaufføren en 360 graders vending. Queenstown er jo kendt for alle dens adrenalin aktiviteter og jetboat er også en af dem. Vi havde 25 minutter på Lake Wakatipu i båden og det var skide sjovt! Vi fik grint en masse, beundret den smukke natur rundt om søen og taget nogle gode billeder og film med både GoPro og telefoner. Midt på søen stoppede vores kaptajn og fortalte lidt om søen. Bl.a, at der var 3x så meget vand i søen som der normalt plejer at være, grundet det kraftige regnvejr de sidste dage. Det kunne man også tydeligt se ved promenaden i byen. Stranden, som åbenbart skulle findes, lå under vand og trapperne ved promenaden ned til vandet lå også alle under vand. Hun lod os også rejse os op og tage en del billeder, inden vi satte kursen tilbage mod promenaden med susende fart. Det var en super sjov oplevelse! Efter det gik Malte og jeg hen og fik Fish and Chips til frokost og hollænderne købte en is og satte sig hen til os. Vi sagde farvel til dem nede i byen, da vi tager forskellige steder hen nu. Det har været sjovt at møde dem og vi håber på måske at kunne besøge dem i Amsterdam engang. Vi gik tilbage til campingpladsen, hvor vi kunne parkere vores bil gratis, satte derefter kursen mod Pak’n’Save, hvor vi lige skulle have lidt til de næste dage, da der kun er meget sure supermarkeder i Fiordland.
Vi synes begge rigtig godt om byen Queenstown. Beliggenheden er utrolig og det er smukt ligemeget hvorhen man ser og byen er overraskende nok også rigtig hyggelig og man befinder sig godt her, selvom der er mange turister.
Nu er vi igen på vej til Lumsden, hvor vi mødes med Jeppe og Tonje igen og i morgen sætter kursen mod Te Anau i Fiordland. Vejret ser stadig lovende ud der, så vi håber ikke på at blive skyllet væk.
Kommentarer