Vinsmagning på budget og Lake Wanaka

12/2:

Først og fremmest, tillykke med fødselsdagen, bedstemor Eva!

Vi havde en stille og rolig morgen i Lumsden. Til morgenmad lavede hi havregrød og kaffe og ved 10-tiden åbnede biblioteket og Malte gik over for at spørge efter sin hue, som han havde glemt i sidste uge inden vi tig til Queenstown. De havde opbevaret den til ham og han var glad for at få den tilbage igen.

Efter set kørte vi videre til Queenstown, hvor vi skulle til Pak’n’save for at købe ind til den næste uge og til frokost havde vi besluttet at spise burger fra Ferg Burger en sidste gang. Butikken findes kun i Queenstown nemlig. Vi havde igen ringet og bestilt, så da vi skulle hente burgerne kunne vi bare gå lige forbi den laaaange kø. Vi nød frokosten nede ved promenaden på en græsplæne i det dejlige solskinsvejr med udsigt på bjergene og søen, som Queenstown er omringet af.

Da vi var færdige og godt mætte, tog vi tilbage til bilerne og satte kurs mod Cromwell, hvor vi gerne ville besøge en vingård og se, om vi kunne smage lidt af deres produkter. Vi fik den anbefalet af Renee og Jeroen, som har været der for et par dage siden.

Vi fandt vingården og spurgte, om de havde plads til os fire. Det havde de og vi betalte 5$ for at smage 8 vine. Den første vi smagte hed ‘Blondie’. Den var helt lys, men var lavet af en Pinot Noir drue, hvor skinnen var pillet af, inden druen blev presset og det gjorde hele forskellen. Den smagte som en meget mild rødvin, selvom den var helt lys. Deres rosé, Pinot gris og deres dessertvin var mine favoritter. Efter smagningen satte vi os ud på deres terrasse og spillede kort. Malte og jeg delte et glas af den gode dessertvin imens. Vi har undersøgt, hvordan det ser ud med kørsel og alkohol. Fra 20 år og opefter må man køre med 0.5 promille, så det gik fint, især fordi vi sad i knap en time og spillede kort i de flotte omgivelser efterfølgende.

Vingården hed ‘Wooing Tree’ og var opkaldt efter et stor træ, som stod for enden af deres vinmarker. Træet er over 100 år gammelt og for New zealandske forhold er det ret gammelt. Træet har før i tiden åbenbart været et ret romantisk sted at tage sin kæreste med hen til en picnic og mange børn er åbenbart blevet undfanget der, så derfor kunne ejerne ikke nænne at fælde træet, da de anlagde deres vingård. Da vi var færdige kørte vi lidt videre langs søen, op til en gratis campingplads ved navn Bendigo. Den ligger lige ned til søen og er ret hyggelig. I morgen tager vi videre til Wanaka.

13/2:

I morges havde vi ikke stillet et vækkeur, for vi havde ikke travlt med at komme afsted. Vi sov dog alligevel ikke længer end til kl. 8:30, men så lå vi og snakkede lidt, læste og nød morgensolen inden vi gav os til at lave morgenmad. Vi fik pakket sammen og var på vej mod Wanaka ved halv 11-tiden. Og ankom 35 minutter senere. Malte og jeg kørte hen til campingpladsen og betalte for en nat. Vi kunne dog ikke tjekke ind på pladsen endnu og fik at vide, at vi bare skulle parkere bilen ude foran og så komme tilbage om minimum 1 time. Vi gik ind mod centrum af Wanaka langs søen og så alle triatleterne løbe og svømme. Der er åbenbart et stort event i Wanaka frem til mandag med Triathlon. Vi fandt Jeppe og Tonje og gik lidt rundt. Vi fandt Eriks Fish and Chips, som vi også havde spist hos i Queenstown. Her fik Malte endelig prøvet en deepfried kiwifruit, som de allerede havde haft udsolgt af i Queenstown. Vi gik lidt rundt nede langs søen og gik ind til turistinformationen, da vi overvejede at gå Roys Peak Track enten i eftermiddag endnu eller i morgen tidlig og lige ville have lidt information om turen. Vi fik hurtig taget en brochure fra Heli Hike ved Franz Josef Glacier, som vi allerede hjemmefra havde besluttet, at vi gerne ville. En af medarbejderne så det og spurgte, om vi var interesseret i at gøre det. Vi faldt i snak og hun sagde det var noget af det mest spektakulære hun nogensinde havde prøvet. Vi kiggede på vejrudsigten sammen med hende og fra på søndag skulle vejret blive dårligere igen og en storm skulle ramme vestkysten. Det bedste vejr ville være i morgen, men fra Wanaka er der stadig 4 timers kørsel til Franz Josef og det anbefales at gøre det tidligere på dagen... Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om at høre campingpladsen ad, om man stadig kunne få pengene for overnatningen refunderet og så ellers køre til Haast i eftermiddag, hvorfra der kun er knap to timer til Franz Josef. Jeppe og Tonje ville også mødes med nogle af Tonjes venner, da de ikke så gerne ville spilde tid ved vestkysten i dårligt vejr. Vi gik tilbage til campingpladsen og fik pengene refunderet uden problemer. Derefter tog vi et smut hen til Wanaka Tree, som er et meget berømt træ, som vokser ude i søen. Træet i sig selv er ret lille, men i de omgivelser ser det så smukt ud. Lake Wanaka er flot blå og med smukke bjerge i baggrunden og i strålende solskin kan træet være nok så lille, men flot så det ud!

Vi fik taget en masse billeder og kørte derefter tilbage til centrum og ville købe noget frokost. Vi ville spise hos Eriks Fish and Chips en sidste gang, da de kun findes i Queenstown og Wanaka. Vi fik vores frokost og Jeppe ville også have noget der. Vi spiste det nede ved søen og inden det smuttede Malte og jeg lige ind til turistinformationen og fik dem til at booke Heli Walk turen til os. Hvis turen bliver aflyst grundet dårligt vejr, skal vi bare ringe til turistinformationen i Wanaka og så får vi det fulde beløb refunderet, så det er jo en dejlig sikkerhed at have. Med glæden over morgendagens aktivitet nød vi frokosten ved søen. Herefter tog vi alle 4 til et supermarked, for Jeppe havde tabt shithead og aftalen var, at taberen giver bundaberg til de tre andre. Efter det sagde vi farvel til de to. Det har været smadder hyggeligt at rejse rundt sammen og vi er taknemmelige for at have fået så mange nye oplever sammen med Jeppe og Tonje, som vi kan se tilbage på med glæde om nogle år!

Nu er Malte og jeg på vej mod Haast, med et lille stop ved Blue Pools Walk.

Turen fra Wanaka til Blue Pools var utrolig! Vi kørte mellem Lake Hawea og Lake Wanaka og med bjerge overalt.

Vi stoppede et par steder for at tage billeder og kørte derefter videre til Blue Pools. Der ankom vi lidt i 5 og skiltet sagde, at turen ville tage 45 min for 1.6 km. Det synes jeg virkede lige i overkanten og vi kom da også hen til Blue Pools på 15 min...

Det var utrolig smukt at gå i omgivelserne. Vejen derhen førte gennem en skov, og over hængebroer, inden de blå pools åbenbarede sig. Vandet var helt utrolig blåt og så utrolig klart. Det er igen vand fra en gletscher, som smelter og flyder ned. Når der er oversvømmelser kan det ske, at der bliver revet så meget grus og mudder med, at Blue pools bliver farver helt brune og så skal der er oversvømmelse mere til, før de igen har den klare blå farve. Vi så en del der hoppede fra hængebroen og ned i vandet og vi havde også lyst, men vi var lige nede og mærke vandet med fødderne og det var simpelthen så koldt, at man fik helt ondt i fødderne af at stå i vandet. Det havde vi ikke helt så meget lyst til at udsætte os selv for, så vi nøjes med at stikke fødderne i og kigge på dem der var modige nok til at hoppe. Herefter gik vi tilbage til bilerne og satte kurs mod Haast. Vi stoppede kort ved et Fantail falls og ankom så til Haast lidt over 7.