Det klareste vand i verden og lækker vin

20/2:

Efter morgenmaden forlod vi campingpladsen for at køre til de nærliggende ‘Te Waikoropupu Springs’. Det er den største ferskvandskilde på den sydlige halvkugle og blandt en af de renseste og klareste i verden. Der tilføres 14.000L vand per sekund via underjordiske kilder og åbninger. Der er en lille gangbro rundt, som først fører en gennem noget skov og så ender man henne ved kilderne. Rundturen tager kun ca 25-35 min. Det var behageligt at gå inde i den kølige skov og betragte alle de forskellige planter. Vi kom hen til kilderne og det var et smukt syn. Man kunne se klare, turkise blå og grønne farver i vandet og vandet var virkelig utrolig klart. Så klart har jeg aldrig set et større areal af vand være før! Der var dog ret meget aktivitet i vandet og man kunne sagtens se kilderne, hvor alle de mange tusind liter vand tilføres, hvilket var meget fascinerende. 
For at vedligeholde vandets ren- og klarhed skulle man også holde sig på afstand og al kropskontakt med vandet var strengt forbudt. Efter at have beundret kilderne længe nok, gik vi tilbage til bilen og kørte ind til Takaka, for at prøve at finde det tyske bageri. Vi fandt det og gik ind i baggården for at kigge lidt. De havde mange lækre ting og vi besluttede os for at drikke en kaffe og dele et lille stykke caramel slice, som var uden mælkeprodukter. Ejerne var fra Tyskland, så vi bestilte også på tysk. Derefter satte vi GPS’en på Motueka, hvor vi skal igennem for at komme til Nelson. Vejen første tilbage over Takaka Hill og denne gang stoppede vi også kort for at tage et billede. 

Vi stoppede kort i Motueka for at købe noget mere mandelmælk, da vi var løbet tør og de havde det på tilbud og så kørte vi ned til skibsvraget og spiste vores frokost der. Herefter var planen at køre mod Richmond/Nelson og finde en vingård på vejen, hvor vi kunne smage lidt.  

Vi besluttede os for Seifried Estate. Denne vingård er startet af østrigeren Hermann og er nu blevet til en familie dreven virksomhed over 3 generationer. Det er den største på Sydøen og de har i 2019 vundet guld for deres Sauvignon Blanc. 
Vinsmagningen var gratis og vi fik lov at smage ca 6 forskellige vine. Flaskerne var en del billigere end på vingården i Cromwell, så vi besluttede os for at købe en flaske Gewürztraminer, som hvertfald jeg synes bedst om og Malte også godt kunne lide. Vi købte flasken for en lille del af en pengegave fra mor og far og vil drikke den en dag vi er på en betalt campingplads med køleskab. Flasken kostede 18$ ~ 10,6€, så det var ikke så galt. 

Nu er vi på nattens campingplads i Richmond, som igen er en gratis plads, men i dag heldigvis med drikkevand til rådighed, så vi kan bruge det til at vaske op med og få fyldt alle vores flasker og dunke op. I morgen skulle det regne, så vi må se hvad vi finder på i Nelson i morgen. 

21/02:

Fest og fremmest, tillykke med dagen Buddy! Vi havde set på vejrudsigten, at det først skulle begynde at regne mellem 11 og 12 tiden i dag, så vi kunne heldigvis sagtens lave havregrød ude i det fri i morges på vores gratis campingplads. Vejret var også stadig nogenlunde, hvis man kiggede ud over havet, men ind over bjergene banede sig meget mørke skyer vej mod byen. Vi fik pakket sammen og kørte derefter til Pak’n’save, for at købe lidt større ind. Herefter gik vi lidt rundt i et indkøbscenter, hvor supermarkedet lå i. Vi fandt en boghandel, hvor vi ville se efter et kortspil med enhjørninge, som vi havde spillet med hollænderne. Vi fandt det og besluttede at købe det, da vi begge synes det er et dejligt og sjovt minde at tage med hjem. 

Derefter kørte vi hen til et lokalt bryggeri, hvor Malte gerne ville hen. Vi kiggede bare lidt og gik så igen. Da vi havde sat os i bilen begyndte det at regne.. Vi satte først engang GPS’en på centrum af Nelson men havde ikke rigtig lyst til at gå rundt i regnen, så vi satte bare GPS’en på campingpladsen. Vi havde fundet en billig campingplads lidt uden for Nelson, da det bare er rarest at have et sted at gå ind og et køkken at lave mad i, når det regner. Her til eftermiddag har vi spillet en masse kort, bl.a. vores nyes kortspil og ellers hygget lidt. 

Det klarede først nogenlunde op her sent på eftermiddagen, så vi har mest bare siddet indendørs og spillet. Vi snakkede kort med nogle tyske piger, som har arbejdet her i området og nu snart skal videre og udforske sydøen. Til aftensmaden åbnede vi den flaske vin vi havde købt i går og nød noget af den. I morgen er planen at tage til Nelson Market, som er et stort farmersmarket. Det glæder især jeg mig til. Derefter kører vi til Picton, hvor vi på søndag forhåbentlig skal svømme med delfiner og på mandag sejle fra Picton til Wellington. 

22/2:

I morges stod vi heldigvis op til godt vejr og jeg startede dagen med at facetime med Mutti og fabs derhjemme, det var skønt! Efter morgenmaden tog vi til Nelson Market, som var blevet nævnt i Lonely Planet. De mente, at hvis man var i området og det passede med markedet om lørdagen var det helt klart et besøg værd. Vi parkerede bilen tæt på og gik så hen til markedet. De havde alt fra grøntsager til smykker, sæbe og tøj og så en masse madboder. Jeg elsker at gå igennem sådan et marked og kigge på de mange forskellige boder og mange af dem havde også smagsprøver. Der kom jeg også til at tænke på min bedstemor i Århus, da hun elsker smagsprøver. Malte fandt en skøn bod til mig, hvor man kunne smage forskellige nøddesmør, så som peanutbutter med crunch, mandelsmør og cashewsmør. Vi gik lidt videre og stødte på en bod med chokolade, hvor man også måtte smage og kun to af deres mange slags indeholdt mælkeprodukter, så det var jo super. Der var mange steder man også kunne gå vegane retter, bl.a. også en bod med små kager. Vi var dog desværre ikke præget af den helt store sult, da vi næsten lige havde spist morgenmad, men jeg købte dog en smoothie og en tærte med linse og tahini fyld, som jeg vil spise her til aften. Vi fik også fundet nogle fine souvenirs til familierne derhjemme, som vi tog med. Det var rigtig hyggeligt at gå rundt på markedet. 
Da vi var færdige tog vi et smut forbi Christ Church Cathedral, som er den største kirke i Nelson. På vej tilbage gik vi gennem centrum af byen og blev begge enige om, at Nelson er en hyggelig by. 
Vi fandt bilen og satte GPS’en på nattens campingplads, som er en gratis plads nær Picton. På vejen hørte vi igen en episode af ‘Die drei ???’ og besluttede at slå et smut forbi Brancott Estate Vineyard. Vi valgte netop den vingård ud af de mange i området, da mor og far for nyligt havde serveret den for Maltes forældre, da de var på besøg. Desværre havde vingården lukket grundet en public holiday... 

Nu sidder vi på campingpladsen og nyder solen og spiller lidt kort sammen med et glad Gewürztraminer, som vi har sat på køl i vores opvaskebalje fyldt med koldt vand. 

Senere ser vi lidt på programmet for i morgen, hvor vi jo skal ud at svømme med delfiner. D