Vi skifter ø

23/2:

I morges ringede vækkeuret kl. 7:30 og så gjorde vi os ellers klar til en spændende udflugt. Vi fik spist morgenmad, pakket vores ting og sager sammen og kørte til Picton, hvor vi skulle ud at sejle på Queen Charlotte Sound og prøve at finde delfiner at svømme med. Vi havde aftenen inden tjekket på bookingen, om man skulle mødes på et bestemt tidspunkt, men der stod kun, at turen startede kl. 9. Vi var kørt afsted i god tid og ankom kl. 8:30. Jeg gik ind for at spørge, om der var et sted man kunne parkere og jeg fik at vide, at vi var ret sent på den. Man skulle bære mødt kl. 8:15, så lige pludselig fik vi travlt. Vi fandt hurtig en parkeringsplads og skyndte os ind til centret hvor vi skulle briefes. Her fik vi udleveret våddragter, som vi hurtigt skulle trække i og så nåede vi lige anden halvdel af sikkerhedsbriefingen. Vi fik også udleveret snorkel og masker. I al kaosset inden vi skulle afsted havde jeg helt glemt at få mit kamera med. Det var lidt ærgerligt, men i det mindste havde jeg min telefon med, som jo også kan tage billeder og goproet havde vi pakket ned allerede inden vi kørte. Vi fik sat os tilrette ombord og så gik sejlturen ellers løs. Queen Charlotte Sounds, som er del af Marlborough sounds er ret lang og med mange bugter langs kysten og det bar et smukt sted at sejle. Det mindede lidt om Doubtful Sound med bjergene til begge sider, men i lidt mindre omfang og ikke helt så mystisk og imponerende. 
Efter god en times sejlads var der en af de andre gæster der spottede en delfin. Vi fulgte efter dem ind i en lille bugt. Det viste sig at være en stor gruppe af Hector Delfiner, som vi også så i Curio Bay for nogle uger siden og som er den mindste delfinart. De svømmede tæt på båden og hoppede også op ad vandet og leverede et rigtig fint show for os. 
Desværre var det ikke den slags vi måtte svømme med, da denne art er truet og derfor underlagt en beskyttelses lov. Vi sejlede videre efter lidt tid og håbede ihærdigt på at finde nogle større delfiner, som vi kunne komme i vandet med, selvom vandet så ret koldt ud, da det til dels var lidt overskyet. Vi sejlede helt ud til det åbne hav og udforskede en del bugter for at se, om vi kunne få øje på nogle delfiner. På er tidspunkt fik vi serveret enten varm kakao, kaffe eller te og småkager til. Vi så en del sæler i nogle af bugtene og fik også set det yderst sjældne King Shag fugle, som enhver fugleentusiast åbenbart ville være misundelig på, men ca. 40 minutter inden turen var slut, sagde kaptajnen, at de større delfiner må være ude på åbent hav for at finde føde og at vi derfor ikke kommer til at møde dem her i fjorden eller kommer til at svømme med dem. Det var noget af en nedtur til at starte med. Vi gjorde holdt i en bugt nær Picton, hvor man måtte hoppe i vandet og se på små fisk, hvis man havde lyst. Malte og jeg blev dog siddende på dækket og iagttog udsigten og de mange færger der sejler mellem de to øer. Vi havde begge sådan glædet os til at svømme med delfinerne, men da det jo er vilde dyr, kan man jo aldrig vide sig sikker. 
King ShagsSting Rays i Picton havn
Tilbage i Picton fik vi instrukser om, hvordan man kunne få refunderet noget af beløbet, så det satte Malte sig straks til at ordne. Jeg fik lidt frokost på parkeringspladsen og derefter kørte vi videre tilbage mod campingpladsen. Der var en vingård ca. to kilometer derfra, som hed Johannes Hof, hvor vi havde aftalt at mødes med en af Maltes hamle klassekammerater, som lige er kommet til sydøen for et par dage siden. Vi ankom noget før ham og fik en snak med ejeren af vingården. Som vi havde gættet på navnet er gården ejet af tyskere. Vi fortalte lidt om os selv og hvor vi er fra og fik at vide, at de er fra Rhinlandet og startede vingården her for ca. 30 år siden. Hun fortalte også, at de bl.a. eksporterer til København og Silkeborg. 

Vi mødtes med Torben og fik smagt lidt vin og nydt det gode vejr. Jeg kørte i forvejen til campingpladsen for at sikre, at der stadig var to pladser at få, da der er er begrænset antal på 12 biler og den i går var fyldt kl. 16:15. Jeg havde også kun bestilt 3 vine at smage, mens drengene smagte 6, så det passede fint. 

Tilbage på campingpladsen sad jeg og nød solen og fik læst en smule, indtil drengene kom. Vi sad og fik snakket en del og det var rigtig hyggeligt. Vi fik lavet noget aftensmad og rundede vores sidste aften her på sydøen af med et spil kort. 

I morgen tidlig går det så med færgen til Wellington. 

24/2:

I morges ringede vækkeuret kl. 6:30 og så var det ellers ud af fjerene og få børstet tænder og pakket tingene sammen, inden vi satte kurs mod færgeterminalen i Picton. Vi skulle med BlueBridge ferries og skulle tjekke ind kl. 7. Vi fik lige fyldt benzin op på vejen, da det skulle være dyrt i Wellington. Kl. 7:30 kørte vi ombord på færgen og havde pakket en lille indkøbspose med vores morgenmad, som vi tog med ombord samt et kortspil og bøger. Malte spottede hurtigt, at det var den gamle bornholmer færge vi skulle sejle med og ganske rigtig stod alle skilte også stadig på dansk og i cafeteriaet stod også et stort skilt hvor der stod ‘Bornholmer Bistro’. Det synes vi begge var ret sjovt, men alligevel utroligt man ikke fjerner skiltene. 

Jeg startede med at gå op på dækket for at tage billeder af sejlturen ud gennem fjordene ved Picton. Det var en smuk og rolig morgen. Solen skinnede, blå himmel og ingen vind. Efter jeg havde nydt udsigten deroppe gik jeg tilbage til Malte. Vi fik hentet to kopper kaffe og fik spist morgenmaden ved vores bord, som vi delte med et ældre par fra Clyde, i nærheden af Queenstown. Vi skulle sejle fra kl. 8:00-11:30, så vi havde rig mulighed for at spille kort, hvilket også blev udnyttet. Vi fik også ordnet nattens soveplads i nærheden af Wellington. Vi fandt en relativ billig plads, som man skulle booke i forvejen, da det var i indkørslen ved et privatejet hus. Det er åbenbart et ægtepar der udlejer deres indkørsel til mindre campervans og lader dem bruge deres køkken, bad og stue og gerne hjælper med at planlægge ruten på nordøen. De får fantastiske kommentarer, så det glæder vi os til. Vi faldt i snak med det ældre par, som vi delte bord med. De skulle over på Nordøen i forbindelse med noget arbejde. Vi fik fortalt om vores rute på Sydøen og vores kommende planer på Nordøen. De fortalte, at de skal rundt i Europa i juni måned og spurgte om nogle flotte steder at besøge. De havde allerede bestemt at tage forbi Prag, Budapest og Amsterdam og ville gerne vide, hvor de kunne tage hen efter Amsterdam. De var meget flinke at snakke med og vi endte med at udveksle e-mails, så de bare kan kontakte mig, hvis de har lyst til at tage et visit forbi Flensborg på deres rundrejse i Europa. De mente også, at vi var heldige med sejlturen i dag. Vandet var meget rolig og normalt er der en del mere søgang end hvad vi blev budt på. Vejret er også usædvanlig godt. Oppe på dækket ved indsejlingen til Wellington var der ikke en vind der rørte sig, hvilket er meget usædvanligt for byen, der ellers også bliver kaldt ‘Windy Wellington’. 

Indsejlingen til Wellington

Vi besluttede at første stop i byen skulle være museet Te Papa, da det lå meget tæt på og meget centralt. Vi kørte derhen og endte med at køre lidt rundt for at finde billigst mulig parkering, men vi måtte desværre indse, at parkering i Wellington ikke ligefrem er super billigt... Men tilgængelig var entreen til museet gratis. Der var en udstilling om New Zealands natur med alt fra deres dyreliv til vulkanudbrud og jordskælv. Vi så udstoppede kiwi’er og uddøde Moa fugle, som var en stor fugl, som heller ikke kunne flyve. Den minder lidt om en struds og en Emu. Vi var inde i et lille hus, som simulerede et jordskælv og forklarede, hvordan man skulle forholde sig og hvad man skulle være opmærksom på at få afsikret i huset. Vi prøvede også at fremkalde vores egen tsunami. Efter det gik vi ind i en udstilling om slaget ved Gallipolli under 1. Verdenskrig hvor ANZAC kæmpede i Tyrkiet. Del af udstillingen var nogle imponerende statuer/voksfigurer af forskellige soldater i forskellige situationer. Figurerne var lavet så utrolig godt og så levende og virkelige. Det var så imponerende at se! Huden så helt levende ud og øjnene var glasklare hos nogle af dem og tårerne der løb ned af deres kinder virkede så ægte, at det næsten var skræmmende. Der var også et sted man kunne prøve at skyde med en geværopstilling, som de brugte i deres skyttegrave, hvilket også var meget spændende. Alt i alt var vi meget imponerede af dette flotte museum, som virkelig havde fået lavet nogle flotte udstillinger. 

Herefter ville vi oprindeligt op med en gammel sporvogn til Victoria Lookout, men der var ingen parkeringspladser ved foden af banen, så vi besluttede at køre op på toppen og gå Cable Car Loop Walk i stedet, som førte gennem botanisk have og derigennem også nyde den flotte udsigt. Nu havde vi jo også kørt i en gammel sporvogn op til Victoria Peak i Hong Kong. Den Botaniske have var smuk og det var en lækker dag at gå rundt i haven på. Da vi var kommet tilbage til bilen blev det så småt tid til at køre ud til vores overnatningssted. Det ligger godt 20 minutters kørsel udenfor Wellington, men inde i centrum er der nærmest ingenting at få heller.. På vejen herud fik vi købt en is, som vi nød det sidste stykke vej. Vi bor i princippet i et B&B, bortset fra, at vi sover i vores bil. Vi må bruge alle faciliteter i huset såsom køkken, bad og stue og tage friske håndklæder, hvilket er en luksus! 

Her til eftermiddag har vi ellers bare siddet på terrassen og nydt solen lidt og snakket med ejerne. Malte tog en lille lur og efter han vågnede gjorde vi os klar og tog toget fra Waterloo station ind til Wellington. Her var planen at finde lidt aftensmad på et foodmarket med en del asiatiske boder og derefter at mødes med Reneé og Jeroen, som vi jo havde mødt tidligere på vores rejse. Jeg fik vegetarisk Curry Laksa, som er en slags nudel suppe i en kokos-karry sovs. Det smagte super godt! 

Efter vi havde spist gik vi hen til baren vi havde aftalt at mødes ved. Den hed “The Residence” og Malte havde fundet frem til, at de solgte billig øl. Vi fandt hurtigt Reneé og Jeroen og vi havde en super hyggelig aften sammen med dem og fik grint en masse. Vi håber på at se dem igen i enten Amsterdam eller Flensborg engang. 

Nu sidder vi i bussen på vej tilbage til vores B&B, hvor vi har besluttet at sove en nat mere. Vi ville gerne se lidt mere af Wellington by i morgen og også nyde, at man har et ordentligt køkken, et lækkert badeværelse med ordentlig håndklæder og generelt bare et hus at være i. Det var vi begge ret enige i og vi tror at det vil give den bedste start på turen rundt på Nordøen, lige at tage en rolig dag efter en lidt travl rejsedag.