Imponerende Fiordland

10/2:

I morges efter vi tjekkede ud fra campingpladsen i Te Anau kl. 10, kørte vi hen til et supermarked og købte lidt til at lave madpakker af til turen i morgen og derefter videre mod Manapouri. Det er en lille landsby 30 min fra Te Anau. Vores Cruise på Doubtful Sound starter fra Manapouri i morgen tidlig, så derfor valgte vi at tage en nat her, for ikke at skulle køre endnu tidligere i morgen. 

Køreturen til Manapouri var utrolig smuk. Vi kørte med udsigt mod bjergene og kort inden mål kunne man se Lake Manapouri. Vi stoppede to steder på vejen, for at tage billeder af det smukke landskab, som godt kan minde lidt om Alperne. Den første campingplads vi havde udsøgt os var fyldt op, så vi prøvede en anden i området og den havde heldigvis masser af plads. Det er en gammel dame, som bestyrer pladsen og den er meget hyggelig indrettet og kæmpe stor med lidt skov rundt omkring. Damen ville gerne indrette campingpladsen så den minder om Alperne i Europa, så hytterne ligner små alpehytter og med bjergene i baggrunden, hvoraf nogle af toppene er sneklædte, kunne det til forveksling ligne Alperne, bortset fra palmerne, som titter frem hist og pist. Vi er igen heldige med vejret og der er strålende solskin, så da vi ankom sad vi og nød solen lidt og spiste frokost ved et lille picnicborde mellem vores biler. Herefter gik vi over vejen og langs små stier ned til søen for at bade. Det var skønt og slet ikke så koldt som forventet. Jeg tror aldrig jeg har svømmet et sted så smukt, med bjerge i baggrunden og smukt, klart vand. Vi lå lidt og tørrede på stranden og drak en øl, inden vi gik tilbage til campingpladsen og spille kort. Til aftensmad lavede Malte og jeg Dahl, så der også var lidt ekstra til madpakke i morgen, til når vi skal ud at sejle. Det skal nok blive spændende. Vi glæder os hvertfald meget og krydser fingre for godt vejr. 

11/2:

Vækkeuret ringede kl. 6:05 i morges og så var det ellers bare at komme i tøjet, børste tænder og få pakket de sidste ting sammen, inden turen gik mod havnen, hvorfra vi skulle afsted mod Doubtful Sound. Vi fik tjekket ind og kort tid efter begyndte vi at stige ombord.
Ruten for dagens udflugt
Vejret lovede godt, der var en del morgendis, men himlen var klar og skyfri. Vi startede turen med en times sejltur på Lake Manapouri. Her var solen stadig på vej op og det smukke morgenlys sammen med morgen disen over søen var en utrolig smuk kombination og forventningerne til Doubtful Sound steg endnu engang. Efter en time på Lake Manapouri kom vi på land igen. Her ventede vi 10 minutter i et visitors center inden vi steg på en bus, som skulle køre os over Wilmot Pass, for at komme til Doubtful Sound. Også her var omgivelserne utroligt smukke. Vi kørte gennem bjergene og stoppede på toppen, hvor vi havde udsigt over starten af Doubtful Sound. Det så mere end lovende ud! Vi kørte forbi et jordskred på vejen, som stadig var ved at blive ryddet fra vejen. Jordskreddet var også sket under al den regn der kom i starten af sidste uge, men denne vej var heldigvis kun lukket i en halv dag. Vejen over Wilmot Pass blev udelukkende anlagt grundet vandkraftværket mellem Lake Manapouri og Doubtful Sound. Vores chauffør fortalte en del på den halve times køretur over Wilmot Pass, bl.a. om vandreturen ‘Dusky Track’ og om elge, som vag blevet sat fri her i Fiordland i 1910. I 1923 blev det frigivet at skyde elgene og den første blev også skudt i samme år, dog trivedes elgene ikke så godt i Fiordland og man så mindre og mindre til dem. I år 2000 blev der udlovet en dusør på 1000$ til den person, som kunne få et billede af en elg, for at bevise, at de stadig lever her, da der har været spor efter elgene i skovene. Det lykkedes dog ikke at få et billede af en elg, så det forbliver et mysterie, om de stadig lever her eller om de er udryddet i Fiordland. 

Vi ankom til båden og kom hurtigt ombord og så gik sejlturen ellers igang. Der var gratis kaffe om bord og det var rart, da det stadig var meget køligt ude og man kunne varme sig på kaffen. Efter lidt tid begav vi os udenfor og solen var efterhånden nået så højt op på himlen, at den begyndte at skinne på båden og det gjorde det lidt varmere at stå ude på dækket. Da det stadig var så tidligt på dagen, var vandet helt roligt og bjergene rundt omkring spejlede sig smukt i vandet. Desuden var det en vindstille dag, hvilket nok også gjorde, at bjergene kunne spejle sig så flot. Der åbenbarede sig små vandfald, når man kigge rundt til siderne og ind i regnskoven og om hvert hjørne man kom, åbenbarede der sig nye bjerge og en ny og imponerende smuk udsigt. På et tidspunkt havde kaptajnen spottet nogle delfiner. Delfinerne der lever i Doubtful Sound hedder bottlenose delfiner, da de har en sjov bule ved snuden. Vi kunne se dem dykke op og ånde ud ved overfladen og to vågede sig også tæt på båden og dykkede op, dog svømmede de hurtigere lidt på afstand igen. Vi speede lidt op igen og sejlede videre ud. Vi sejlede helt ud til det åbne hav, hvor vi sejlede rundt om en lille ø, inden vi satte kurs tilbage mig den lille havn. Selv ude ved havet var vandet stadig forholdsvis roligt, så vi må virkelig have ramt en god dag, hvilket guiderne også påtalte. Her i Fiordland er der over 200 regnvejrsdage årlig og de får omkring 7-9 meter regn på et år, så at sejle på Doubtful Sound i strålende solskin, uden en sky på himlen og uden vind kan nok ikke fås bedre! 

Lake Manapouri ved solopgang
Wilmot Pass

Det var næsten flottere at sejle tilbage ind gennem fjorden end ud af den synes jeg. Det var næsten som to helt forskellige oplevelser og det var smukt at se de smukke omgivelserne fra en ny vinkel. Vi tilbragte 3/4 af turen ude foran på dækket og fik taget en masse billeder og videoer. Vi blev hurtigt enige om alle 4, at turen allerede der definitivt havde været pengene værd! Vi var faktisk også glade for, at vi blev nødsaget til at vælge Doubtful Sound fremfor Milford Sound, hvis vi ville ud at sejle i Fiordlandet, fordi Milford Sound skulle være så utrolig populært og fyldt med turister og vi nærmest havde Doubtful Sound for os selv. Vi så en anden båd på vej tilbage og to hold der sejlede i kajak og denne luksus har man ikke ved Milford Sound. Da vi næsten var ankommet tilbage ved havnen spottede en af de andre gæsterne endnu en gruppe delfiner lidt længere fremme, som svømmede mod vores båd. Der gik ikke længer før de var lige ved båden og svømmede under den og dykkede op til overfladen og åndede ud lige ved spidsen af båden. Vandet var så klart, at man uden problemer kunne se dem under overfladen også og de fulgte båden resten af turen ind til havnen, så hvis det ikke var den perfekte afslutning på en fantastisk sejltur, så ved jeg heller ikke hvad ellers kunne toppe det. Nu var vi slet ikke i tvivl om, at det var nogle af de bedste penge vi har brugt på turen indtil videre. 

Tilbage på pand ventede bussen på os, for at fragte os tilbage over Wilmot Pass og hen til Lake Manapouri, så vi kan blive sejlet tilbage til landsbyen, Manapouri. 

Da vi ankom satte vi os ind i bilerne og kørte mod Lumsden, hvor vi tilbringer natten inden vi kører over Queenstown mod Cromwell i morgen. 

Doubtful Sound er nok noget af det smukkeste jeg har set på mine mange rejser og det kan anbefales til enhver der er på Sydøen i New Zealand. Jeg ville også anbefale det fremfor Milford Sound, da Doubtful Sound er meget mindre turistet.