Vi udforsker Abel Tasman

18/2:

I dag vågende vi op til ret kraftigt regnvejr. Ikke lige det vi havde håbet på. Vi blev liggende i sengen lidt og snakkede om, hvad dagens muligheder så var, når du vejret ikke spillede med.

Vi blev enige om at tage en nat mere her på campingpladsen, da vi så kunne søge i læ for regnen andre steder end i bilen og fordi pladsen ligger godt i forhold til at tage ud og sejle i kajak. Vi fik efter morgenmaden set på en masse af Maltes videoer og han fik sorteret lidt i dem, imens jeg læste. Vi besluttede os for at vi efter frokosten ville tage hen til turistinformationen og derigennem booke vores kajak- og vandretur i morgen rundt i Abel Tasman National Parken. Derefter havde vi i Lonely Planet læst om et lille men godt bryggeri kun 5km udenfor byen. Der kørte vi hen og det var gratis at smage på deres øl. Malte fik købt to dåser og lige på den anden side af vejen lå en isbutik, hvor vi gik over og fik en is efter at have smagt øl. Til mig havde de vegan kokosis, hvor man så selv valgte, hvilken frisk frugt de skulle blande i. Jeg fik en med Boysenberries, som regionen her er meget kendt for. De ligner i princippet mørkerøde brombær. Isen smagte super godt. Vi kørte et smut forbi et supermarked og fik købt lidt småting til madpakker til turen i morgen og derefter tilbage på campingpladsen. Efterhånden var vejret klaret lidt op og indimellem tittede solen lidt frem. Vi fik kigget lidt på områder vi gerne vil se på nordøen og lagt en ca rute, som vi vil følge nogenlunde. Her til aften har vi lavet Dahl og set noget af en film. Nu går vi relativ tidligt i seng, så vi er klar til 4 timers kajak og 4 timers vandretur i morgen tidlig. 

19/2:

I morges ringede vækkeuret kl. 6:45 og så gjorde vi os ellers klar til dagens udflugt. Fik pakket vores rygsække og spist vores morgenmad og kørt til Marahau, hvor vi skulle starte vores kajaktur. Vi skulle være der 8.30 og nåede det uden problemer. Vi fik tildelt kajak nummer 4 og fik så instrukser i, hvordan vi skulle pakke vores kajak og hvordan vi skulle tage skørtet og redningsvesten ordentligt på. 

Herefter fik vi en kort sikkerhedsbelæring om, hvordan vi skulle forholde os, hvis vi kæntrer, hvordan vi kommer ind i kajakken igen og hvad vi skal gøre i et nødstilfælde, samt fik vi vist et kort over bugten, og foreslog til mulige ruter. 

Herefter blev vi sat ind i to bussen med kajakkerne bagpå en trailer og så kørt ned til stranden. Under forberedelserne faldt vi i snak med et dansk par fra henholdsvis Sønderborg og Rødekro. De var super flinke og vi fik givet dem lidt tips til Sydøen. Nede ved stranden fik vi sat os tilrette i kajakkerne og vores guider padlede med i vandet i et par minutter for at tjekke, at vi alle havde nogenlunde styr på det, inden de sendte os afsted på egen hånd. 

Vi havde to valgmuligheder, hvor vi ville parkere kajakken og gå. Men det ville Malte og jeg beslutte spontant. Vi padlede afsted og fandt hurtig en god rytme. Vi padlede ud af bugten og da vi nærmede os Adele Island, ville vi padle derhen, da det skulle være et godt sted at se sæler. Vi nød udsigten fra kajakken ind på de helt grønne bjerge og det blå vand. Vejret var helt perfekt, for der var igen vind og vandet var dejlig roligt. 

Vi havde fået at vide, at man skal holde 20 meters afstand fra kysten ved Adele Island for at beskytte sælerne og resten af dyrelivet der, så det gjorde vi. Da vi nærmede os kunne man høre en hel masse fugle synge og en del cikader. Især fuglene lød flot og vi lod os flyde lidt for at nyde lydene. Ved pynten af øen lå en masse klipper og der fandt vi også sælerne og en hel del unger! Vi prøvede at få taget nogle billeder af dem og nød derefter ellers at iagttage dem i vand og på land. Da vi havde set dem længe nok besluttede vi os for at lade dem være i fred og padlede ind til fastlandet igen langs lysten for at udse os en god strand at bade ved. Vi fandt en uden alt for mange andre turister i kajak og jeg var hurtig i vandet efter en lille snack. Vandet var lidt køligt, men virkelig klart og med solen varmende, var det ikke så stor en udfordring at komme i. Jeg svømmede lidt og nød udsigten og efter lidt tid vovede Malte sig også i vandet. Da vi var begyndt at fryse lidt fandt vi en træstub vi kunne sidde og tørre på. Vi var allerede havnet ved den ene af de to strande, hvor vi kunne parkere kajakken, nemlig Observation Beach. Den anden strand lå stadig en times tid væk og derfor også en time mere at gå. Klokken var allerede 12:40 og med tre timers gåtur endnu plus pauser synes vi det var bedst at parkere kajakkerne her, så vi kunne holde muligheden åben for at tage videre op mod Takaka endnu. 
Silver FernObservation Beach
Vi fik skiftet fra badetøj til vandre tøj og ringede til udlejningsfirmaet, Kahu Kayaks og fortalte dem, hvilken af strandene vi havde parkeret kajakken ved og gil derefter op af den stejle skrænt til stien. Det var en hårdere tur op en forventet fra stranden, men efter nogle anstrengelser klarede vi det. Coastal Track skulle i sig selv ikke være hård, da den går ret stabilt lige ud det meste af vejen. Vi var derfor glade, da vi nåede op til den flade del. Herfra var der godt 9km at gå tilbage til Marahau og det skulle tage knap tre timer hvis man gik igennem uden pauser. Vi gik gennem utrolig, grøn skov og hist og pist var der et naturligt hul i bevoksningen som åbenbarede flotte udsyn på kysten og det smukke, blå vand. Vi fik taget en masse billeder. Ved Akersten Bay gik vi atter en stejl vej ned til kysten, hvor vi ville spise lidt frokost. Her var også et toilet, så det passede fint. Vi delte et bord med to ældre franskmænd som vi fik snakket lidt med, da de var overraskende gode til engelsk. De var fra Strasbourg og havde rejst rundt siden oktober i Asien og Australien og nu NZ. De kunne genkende nogle tyske ord, men blev forvirrede fordi vi indimellem skiftede til dansk. De var meget flinke og vi mødte dem efterfølgende også på turen. Vi nød madpakkerne med udsigt til havet og nogle weka fugle som rendte nysgerrigt rundt mellem os. 
Det var endnu engang hårdt at komme op til vandrestien, men heldigvis var der fra denne strand ikke helt så langt op som fra Observation Beach. Vi fortsatte turen i godt tempo og filmede og tog billeder og mød at gå i skyggen blandt træerne og alle bregnerne med udsigt til kysten. Vi så endda adskille ‘Silver Ferns’, som er en slags bregne, som er helt sølvfarvet på undersiden af bladene og det er også den bregne, som de har på deres pas. 

Vi stoppede kun for at drikke lidt eller tage billeder og faldt for enden af ruten i snak med to tyskere, som spurgte om vores tur med kajakken, da de også havde overvejet den mulighed, men havde besluttet sig for at tage en vandtaxa. Ved lidt over 4-tiden var vi igen tilbage i Marahau og fandt hurtig vores udlejningsfirma, hvor vores bil stod. Jeg fik taget et hurtigt, koldt brusebad og skiftet tøj og så kørte vi hen til en benzinstation og til supermarkedet, da Malte havde spottet en Flensburger Pilsner i supermarkedet og den ville vi gerne dele efter vores udflugt i dag. Derefter satte vi GPS’en på Takaka, som ligge ca en time fra Marahau. 

Turen til Takaka var stejl. Vi skulle over Takaka Hill og på toppen var der en skøn udsigt over bjergene og dalen. Ned ad bakken kunne Malte sætte bilen i neutral og rulle ned i knap 10 minutter. 

Vi ankom til campingpladsen og fik en af de sidste pladser endnu. Vi åbnede vores øl og drak den mens vi åbnede brevet vi havde fået med hjemmefra af mor og far, da halvdelen af rejsen nu er gået, så det syntes vi var et passende tidspunkt. Det var et dejligt brev og sammen med øllen fra Flensborg følte hvertfald jeg kort en længsel til alt derhjemme. I morgen tager vi ud og ser Pupu Springs, inden vi kører tilbage igen og mod Nelson.