Sweet 17
For nu ikke helt at glemme kodeordet til bloggen, må vi vist hellere få skrevet et indlæg selvom vi lige nu mest nyder selv at læse den, når der er nyt fra Ingeborg og Maltes eventyr på den anden side af jorden...
Fredag den 21. februar var det præcis 17 år siden Christian kom til verden på sygehuset i Sønderborg, en forvandling på 150 cm og en tilfreds ung mand, der glæder sig over livets små mysterier og er taknemmelig, når bare der er rugbrød og leverpostej nok i køleskabet.
Vi fejrede Christian fredag eftermiddag, da morgenerne altså bare ikke er Christians favoritter, så vi havde besluttet os for at vente til weekenden var indtrådt, og der var tid til kaffe, lagkage og gaver. Senere tog vi ud for at spise på en indisk restaurant i Flensborg, da Christian ikke bare sværger til dansk mad men også kan lide de stærke og krydrede retter fra andre verdensdele. Bagefter var der gymnasiefest på Duborg Skolen, så vi satte Christian af ved skolen og kørte hjem mens han festede til kl. 03.00.
Om lørdagen fik vi besøg af Eva og Christian, Grethe, Kirsten og Karsten. De var inviteret til klokken 14, og lidt over klokken to kom Karsten trækkende ind i indkørslen med sin trailer... en stor overraskelse, det var nemlig Peters og min hjemmelavede julegave i form af en smuk bænk lavet af sort-bejdset træ, der bagefter er brændt. En virkelig smuk gave som lige nu står udenfor køkkenvinduet og venter på bedre vejr.
Vi hyggede os om eftermiddagen med kaffe, wienerbrød og sluttede en hyggelig dag af med risotto og grillede svinemørbrad og til dessert Evas uovertrufne citronfromage!
I dag har vi så bare hygget os indendøre bortset fra den 1,5 time, hvor vi iført regntøj gik 8,5 km i silende regn. Det er nu officielt den vådeste februar nogensiden og det kan tydeligt ses i landskabet, hvor der står blank vand i grøfter og på marker. Jeg har lavet mig en play-liste med ikke-regnvejrssange; indtil videre er der: I can see clearly now, here comes the sun, waiting on a sunny day
og who´ll stop the rain... hvis der er flere ideer til sange der maner regnen væk, tager jeg gerne imod forslag. Ellers tror jeg bare vi går igang med at finde ud af, hvor vi vil immigrere hen, så vi slipper for regn 9 måneder om året!
Fredag den 21. februar var det præcis 17 år siden Christian kom til verden på sygehuset i Sønderborg, en forvandling på 150 cm og en tilfreds ung mand, der glæder sig over livets små mysterier og er taknemmelig, når bare der er rugbrød og leverpostej nok i køleskabet.
Vi fejrede Christian fredag eftermiddag, da morgenerne altså bare ikke er Christians favoritter, så vi havde besluttet os for at vente til weekenden var indtrådt, og der var tid til kaffe, lagkage og gaver. Senere tog vi ud for at spise på en indisk restaurant i Flensborg, da Christian ikke bare sværger til dansk mad men også kan lide de stærke og krydrede retter fra andre verdensdele. Bagefter var der gymnasiefest på Duborg Skolen, så vi satte Christian af ved skolen og kørte hjem mens han festede til kl. 03.00.
Om lørdagen fik vi besøg af Eva og Christian, Grethe, Kirsten og Karsten. De var inviteret til klokken 14, og lidt over klokken to kom Karsten trækkende ind i indkørslen med sin trailer... en stor overraskelse, det var nemlig Peters og min hjemmelavede julegave i form af en smuk bænk lavet af sort-bejdset træ, der bagefter er brændt. En virkelig smuk gave som lige nu står udenfor køkkenvinduet og venter på bedre vejr.
Vi hyggede os om eftermiddagen med kaffe, wienerbrød og sluttede en hyggelig dag af med risotto og grillede svinemørbrad og til dessert Evas uovertrufne citronfromage!
I dag har vi så bare hygget os indendøre bortset fra den 1,5 time, hvor vi iført regntøj gik 8,5 km i silende regn. Det er nu officielt den vådeste februar nogensiden og det kan tydeligt ses i landskabet, hvor der står blank vand i grøfter og på marker. Jeg har lavet mig en play-liste med ikke-regnvejrssange; indtil videre er der: I can see clearly now, here comes the sun, waiting on a sunny day
Kommentarer