Aggerholms blog

Anledningen til besøget i Skive den sidste weekend i april var Johannes konfirmation. Som ved forældrenes bryllup for 15 år indgik der en grøn Cadillac i dagens forløb. Peter var denne gang så heldig at han måtte køre med idet han skulle tage billeder af den yndige konfirmand. Vejret var om lørdagen en sørgelig affære, med regn og dårlig sigtbarhed. Søndag formiddag var derimod fantastisk, solen lyste fra himlen blå, enkelte skyer gav kontrast, og den tørre kolde luft gav mulighed for at lade blikket vandre mod en fjern horisont.  Et billede af Johanne og de faddere der desværre havde glemt hvilken ære der var blevet dem til dels for 14 år siden. Skandale! vi kom allerede Skive lørdag, blev solidt affodrede hos Grethe, og efterfølgende blev vi indkvarteret på Feddet, hvor Kirsten og Carsten åbnede deres flotte sommerhus for os, symbolsk nok sad Carsten og så den gamle klassikker matador da vi ankom.

Vi har Eskild, og Lone på besøg. Det er dog som om langt den største opmærksomhed samler sig om lille Eskild. Han smiler, maver sig rundt som en sæl, og er i det hele taget centrum for næsten al aktivitet. Efter en skidt start på besøget med besøg ved vagtlægen i Åbenrå er han ved at være i topform. I dag har han været på tur til Flensborg fjord i den fede city elite klapvogn.

Ja, så sker der ubehagelige ting. Vi sidder pt. i Changi lufthavnen i Singapore og håber på en opringning om at Peters rygsæk er fundet og at den vil komme med flyet til Helsinki. Ikke fordi der er store værdier i Peters taske, bevares, der ligger da en jakke, et par vandrestøvler samt noget tøj. Og så lige bilnøglen så vi kan komme hjem. Ikke smart, men af skade bliver man jo efter sigende klog. Hvordan kunne det komme så vidt? tja, dagen startede ellers i fin stil, vi kom tidligt til den flotte lufthavn i Bandar Seri Begawan, fik vores billetter efter 40 minutters venten, og kom godt afsted i Royal Bruneis fine fly, efter en højlydt bøn om Allahs hjælp på rejsen havde lydt fra højtalerne. I kuala Lumpur fik vi så vores billetter til Malaysia airlines fly til Singapore, det var så strøget af listen og vi kom med næste fly en time senere. Helt ok, vi havde jo lang tid i Singapore alligevel. I Singapore kom så katastrofen, Peters rygsæk var væk, faktisk så meget væk at manden i los

Vores sidste dag på en fantastisk ferie blev en værdig afslutning på vores oplevelsesrejse. Vi havde booket morgenmad på hotellet, den var ganske god, og det var en hyggelig måde at slutte af på. Kl 10 havde Peter og Christian lavet en aftale med en mand der ville sejle os rundt på Sungai Brunei. Sungei betyder flod på Malaysisk. Det blev en super tur hvor vi dels så lidt af sultan paladset, så de sidste næseaber på turen, og til slut kom tæt på verdens største stylteby, Kampung Ayer, der ifølge arkæologer har omkring 1000 år på bagen. Der bygges stadigvæk nye huse ude i styltebyerne, og også ryddet nogle af de gamle bebyggelser, der mildest taget også har set bedre dage. Efter sejlturen aflagde vi byens postkontor et visit i vores jagt efter frimærker. Vi fik købt frimærker til vores postkort, og kunne så undre os lidt over at man fra Brunei kan sende et postkort til Danmark for 2 kroner og 25 øre, mens det mellem to steder i Danmark koster betydelig mere.

Så har vi nået turens sidste land, det lille sultandømme Brunei. Dagen startede med at gå til Jesselton Point og finde vores båd til Labuan. En ø under Malaysia, som er toldfri. Derfra kunne vi sejle videre til Brunei. Turen til Labuan startede præcis kl. 08.00 og vi havde flottet os og købt 4 businessclass billetter til denne første del af turen. Vi blev vist op ad trappen og fandt vores siddepladser, de var meget lig en række sæder i en flyver, og der var ingen bagagemuligheder, så der stod vi med 4 store rygsække plus det løse og var lidt rundforvirrede. Nå, men heldigvis blev der ikke fyldt op, og vi kunne placere noget bagage på nogle af de tomme sæder. Så meget for businessclass, men vi betalte også kun 1 euro for denne opgradering:-) Vi havde ca. 2 timer på Labuan, hvor vi lagde til ca. 11.30, så vi kunne lige nå frokost, som efterhånden også var påkrævet, da morgenmaden kun havde bestået af to flasker vand. Vi valgte KFC, som er den amerikanske fastfood kæde, der kun servere

En ferie uden en strandtur er ikke en rigtig ferie, så derfor havde vi hjemmefra planlagt en tur ud til nogle små øer ud for Kota Kinabalu. Der er adskillige små firmaer der konkurrerer om at sejle folk ud, vi benyttede Sunny Rainbow, og det fungerede ganske fint, man kan i hvert fald ikke beskylde dem for at sejle for langsomt undervejs, vi nærmest fløj afsted i den lille båd. Vi lejede udstyr gennem dem, dog sprang vi over redningsveste, det viste sig dog, at der var redningsveste ombord, det var derimod til ikke svømmere så de også kunne snorkle rundt og se det ret imponerende dyreliv, der gemte sig lige under havoverfladen. Vi var med første båd ud, hvilket klart kan anbefales, i løbet af formiddagen væltede der især kinesere ud fra de talrige både der anløb stranden, mange af dem kan ikke svømme, og det lod til at mange aldrig havde set havet før, stranden var pludselig fuld af selfie sticks og folk der poserede i groteske positioner, utroligt. Efter at have snorklet