Aggerholms blog

Vækkeuret rev os ud af søvnen allerede klokken 04.30, årsagen var,at Christian skulle flyve til Malaga for at møde sin gode ven, Vito, allerede klokken 07.40 og så måtte vi to gamle jo op og starte taxaen. Det gik også fint, den unge mand kom afsted til tiden og berettede, at han var igennem security og havde fundet gaten. Senere skrev han, at han var kommet godt frem til destinationen, og så hører vi nok ikke mere fra ham, før han lander i Hamburg om en uge. Men i den sammenhæng er intet nyt jo godt nyt. Vi kørte tilbage og kravlede under lagenet igen, og det varede ikke længe før vi indtog drømmeland og først vågnede ved at solen kildrede os på næsen lidt over ni. Det blev til en langsom start og først omkring klokken 11 var vi klar til afgang. Dagens program var opdelt idet Malte og Ingeborg skulle på det meget interessante museum "Corpus"  https://corpusexperience.nl/#!  som den øvrige familie havde set, så de fik lov til at råde over bilen og Peter og jeg stak af til

Vi ankom til Homestay Blauwe Gans omkring klokken 17 efter at have holdt en dejlig frokostpause i Leeuwarden, som er kulturby 2018. Ingeborg førte os sikkert over Afslutdijk og vi blev hjerteligt modtaget af vores værtinde Tonny. Hun lejer værelser i sit hjem ud, hvilket har to formål, dels at få selskab, hun er fraskilt og har kun sin lille hund, dels for at tjene lidt ekstra til ferier. Jeg tror nu mest på det først, da hun er meget gæstfri og har en sort Porsche. Hendes hus er i 3 plan og ligger lige ud til en kanal. Vi fik en kop kaffe sammen med hendes veninde, Betty, de er begge lærerinder, Betty dog pensioneret, men Tonny arbejder stadig som lærer og underviser i oldgræsk og latin. Da vi efter en god hold snak spurgte, om vi måtte bruge køkkenet, sagde Tonny ja, men det kunne godt blive lidt trangt, da de skulle lave fælles mad med to indere, som tidligere havde boet hos dem. Men til vores store held spurgte Tonny om vi måske havde lyst til at lave mad sammen med dem, og såda

Vi bød os selv et hårdt program dagen efter hjemkomsten. Vækkeuret var sat til kl.5.30 for vi skulle på Wattwanderung til Nordstrandischmoor. Den slags oplevelser er naturafhængige, i dette tilfælde er det tidevandet, der sætter dagsordenen for, hvornår det er muligt at tage afsted. Mødestedet var Lüttmoorsiel, og tidspunktet 7.15. Vi ankom til tiden og ventede et par minutter på resten af gruppen. Fuldtallige begav vi os mod vadehavet, hvor vi gjorde os klar til gåturen. På grund af mange muslinger havde "turistenführer Eberhard" ladet et ord falde om, at tennissokker ville være praktiske at have på. På med dem, af med skoene og ud i vadehavet. Især den første halvdel af turen var hård gå, bunden (Watt) var blød, hvilket betød at vi sank i efter hvert skridt, Solveig endda til knæet ved en lejlighed. På turens sidste del var den blevet hård, her var det intet problem at holde en god fart uden at overanstrenge sig. Vel ankommet til halligen kunne vi tage de mudrede s

Vi startede med god morgenmad på hotellet. Sandwich, kaffe og den fremragende juice, vi også fik i går. Således vel forsynede tjekkede vi ud, NF old City Bukarest Hotel var et behageligt bekendskab, selvom det lå lidt for tæt på en støjende karaokebar. Vi skyndte os afsted på apostlenes heste, der viste sig at være 5,2 kilometer ud til Casa Ceausescu, ikke de 3 kilometer, som Peter mente, han havde set! Efter en hurtig tur ankom vi 10,58 lige præcis tidsnok til rundvisningen kl 11.00 -og sveden haglede af os. Huset familien Ceausescu boede i op til revolutionen i 1989. Dengang var Rumænien et ludfattigt land, men det kunne man på ingen måde se inde i familiens kæmpe store og overdådigt indrettede hus. Mens den almindelige rumænske familie måtte nøjes med usle lejligheder, der kun måtte opvarmes til 12 grader (utroligt eftersom landet har østeuropas største oliefelter), levede magthaverne ganske anderledes. 80 rum, med guldvandhaner og i det hele taget luksuriøs udsmykning overalt. Na