Bukarest
Nå men er der noget som at komme tidligt op? nej, vel - især ikke når man har ferie. Allerede inden middag, havde vi opnået de obligatoriske min. 10 km. Vi startede med at indstille rygsækkene til en lan gåtur, og gik så fra banegården i den nordlige ende af byen og ind mod centrum. Det var dejligt at gå på de næsten mennesketomme gader, ikke alle var stået ligeså tidligt op som os denne søndag morgen og vi havde nærmest byen for os selv. Det var meget iøjnefaldende at se, hvor mange store og statelige bygninger, der er i Bukarest, men samtidig var det også tydeligt, at den ikke havde haft lige så megen tid og velstand til at få renoveret husene. Mange af dem var i dårlig stand og trængte til hjælp, men fordums grandeur fornægtede sig ikke.
Langsomt nærmede vi os centrum, et tydeligt kendingsmærke var det store palads - People´s Palace, som Ceausescu påbegyndte byggeriet af i 1984, men først i 1997 stod det færdigt. I dag rummer det parlamentet, og er desuden verdens næststørste bygning, kun overgået af Pentagon, men det er verdens tungeste bygning, som synker med 6mm om året. Sikke et spild af midler, når man tager i betragtning af, hvilke kår befolkningen levede under indtil Ceausescus fald i 1989.
Inde i centrum ledte vi efter en café, men blev noget overraskede over, at den gamle bykerne næsten kun indeholder barer og restauranter. At det havde været en vild lørdag nat, bar byen klart præg af, det så næsten ud som om, det var en krigszone man befandt sig i med glasskår, cigaretskod og det affald smidt rundt omkring. Rengøringsfolkene var så småt ved at rykke ind og gadefejerne var også klar til at tage fat. Kun nogle få berusede gæster kunne ikke sanse at gå i seng, eller måske kunne de ikke finde vej...
Vi fandt med møje og besvær en Starbucks, som havde åbent denne søndag morgen og fik slået et par timer ihjel der, indtil vi begav os ud i den begyndende hede. Vi ville gå rundt om paladset og prøve at købe billetter. Der var vel 2-3 km rundt om paladset, som er et imponerende men fuldstændigt overdådigt byggeri. Vi fik booket billetter til paladset i morgen og også til Casa Ceausescu, hvor
Nikolae og Elena boede indtil de blev taget til fange og henrettet.
Dagen sluttede af med en fodboldkamp mellem Dinamo Bucuresti mod (helt ukendte) Volontari. Kampen startede lidt kaotisk idet der kun var 2 billetluger åbne og flere hundrede som stod i kø for at købe bilet. Men de var meget disciplinerede og tålmodige, og så måtte vi jo også hellere være det. Mens vi stod i kø blev Peter interwievet til det lokale fjernsyn:-)
Kampen endte 2-1 og Peter havde nu føjet sit 70. divisionsstadion til sin liste. Det havde været endnu en lang dag med gode oplevelser og da vi lagde os på puden havde vi tilbagelagt 23,8 km den dag.
Langsomt nærmede vi os centrum, et tydeligt kendingsmærke var det store palads - People´s Palace, som Ceausescu påbegyndte byggeriet af i 1984, men først i 1997 stod det færdigt. I dag rummer det parlamentet, og er desuden verdens næststørste bygning, kun overgået af Pentagon, men det er verdens tungeste bygning, som synker med 6mm om året. Sikke et spild af midler, når man tager i betragtning af, hvilke kår befolkningen levede under indtil Ceausescus fald i 1989.
Inde i centrum ledte vi efter en café, men blev noget overraskede over, at den gamle bykerne næsten kun indeholder barer og restauranter. At det havde været en vild lørdag nat, bar byen klart præg af, det så næsten ud som om, det var en krigszone man befandt sig i med glasskår, cigaretskod og det affald smidt rundt omkring. Rengøringsfolkene var så småt ved at rykke ind og gadefejerne var også klar til at tage fat. Kun nogle få berusede gæster kunne ikke sanse at gå i seng, eller måske kunne de ikke finde vej...
Vi fandt med møje og besvær en Starbucks, som havde åbent denne søndag morgen og fik slået et par timer ihjel der, indtil vi begav os ud i den begyndende hede. Vi ville gå rundt om paladset og prøve at købe billetter. Der var vel 2-3 km rundt om paladset, som er et imponerende men fuldstændigt overdådigt byggeri. Vi fik booket billetter til paladset i morgen og også til Casa Ceausescu, hvor
Dagen sluttede af med en fodboldkamp mellem Dinamo Bucuresti mod (helt ukendte) Volontari. Kampen startede lidt kaotisk idet der kun var 2 billetluger åbne og flere hundrede som stod i kø for at købe bilet. Men de var meget disciplinerede og tålmodige, og så måtte vi jo også hellere være det. Mens vi stod i kø blev Peter interwievet til det lokale fjernsyn:-)
Kampen endte 2-1 og Peter havde nu føjet sit 70. divisionsstadion til sin liste. Det havde været endnu en lang dag med gode oplevelser og da vi lagde os på puden havde vi tilbagelagt 23,8 km den dag.
Kommentarer