The Palace of the Parliament

Vi ankom i god tid til parlaments-paladset, hvor vi havde fået en rundvisning klokken 10.
Vi var i en gruppe på ca 25 og skulle alle igennem security før vi kunne gå med på en rundtur sammen med vores engelsktalende guide.
Paladset blev først påbegyndt opført i 1984 af den daværende leder Nicolae Ceausescu i et forsøg fra ham om at re-designe Bukarest ved at konstruere en serie af imponerende bygninger for at vise verden hvor rig og magtfuld den kommunistiske republik i Rumænien var.
Det havde været en imponerende stor bygning for os at se udefra, og vi blev sandelig forbavsede, da vi kom indenfor og så den gennemførte arkitektoniske perle bygningen var. Den var meget smuk men samtidig var det skræmmende at tænke på, hvordan man ødslede med pengene på dette sted alt imens befolkningen sultede og frøs og var udsat for de værste restriktioner fra styrets side.
Her følger nogle tal omkring bygningen:
- det er verdens 2. største bygning kun overgået af Pentagon
- byggeriet blev ledt af en kun 28-årig kvindelig arkitekt, som havde 700 arkitekter under sig
- der er blevet brugt 1.000.000m3 marmor, 900.000m3 træ, 3.500 tons krystal, 220.000m2 tæpper og               3.500m2 kalveskind
- der er 20 etager, 1100 rum og dækker ialt 330.000m2
- der er underjordiske tunneler fra parlamentet og til lufthavnen, så Ceausescu kunne flygte i tilfælde af en revolution, og mulighed for at en helikopter kan lande på taget
- alle gardinerne er lavet af ren silke

Alle materialer er fra Rumænien lige på nær nogle maghoni-døre som er lavet af træ skænket af en tidligere præsident i Zaire.



 Dette rum nåede at blive færdigt inden revolutionens 1989. Her skulle de vigtigste pampere i kommunistpartiet holde møder.







Efter rundturen gik vi ud for at se andre vigtige steder i den Rumænske hovedstad. Første stop var Holocaust monumentet, Rumænien var villige deltagere i drabet på jøderne. Monumentet er ikke fantastisk, men det får dog med at jøderne ikke var den eneste gruppe der blev udsat for forfølgelser under 2. verdenskrig, også romaerne blev forsøgt udryddet i de forfærdelige år.




Sidste mål var indenrigsministerietsbygning, et umiddelbart underligt mål for udenlandske turister,men det var fra denne bygning, i dens tidligere brug som kommunistpartiets hovedkvarter at Ceausescu holdt sin fatale sidste tale d. 21/12 1989, og hvorfra han en dag senere flygtede med helikopter, og dermed blev den sidste østeuropæiske diktator der faldt som følge at den folkelige bølge der skyllede gennem østblokken det år.Frokosten blev en oplevelse, belært af gårdsdagens dyre omgang midt i turistområdet valgte vi denne gang en restaurant væk fra dette, valget blev Excalibur, en ridder restaurant, her fik vi the kings platter, til 69 leu for 2 personer. aldrig har vi set så stor en portion til 2 mennesker, tilmed smagte det godt. Vi spurgte tjeneren om der nogensinde havde været nogen der havde magtet at rydde portionen, det kunne han så bekræfte at der havde været, lad det være sagt  således, vi forstår det ikke!













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag