Overnatning på Ishotel


 



for at kunne vågne standsmæssigt på Solveigs 52 års fødselsdag har vi booket en nat på et ishotel. Det er mildest taget en oplevelse vi har glædet os til i lang tid, og nu nærmer det sig altså. Dagen startede med nyheden om at Ingeborg var kommet godt til Vancouver, det gav lidt ro i sjælen at vide hun var kommet godt frem. 

Vi startede ellers med en rolig morgen i hytten, morgenmaden blev indtaget i ro og fred, for vores bestilte taxa kunne først hente os kl. 10.15 I dag var besparelsen endnu større, for det blev kun rtil 14 € for 6 personer, mega billigt i betragtning af hvad skibussen ville have kostet.

Vejret var ikke så godt som dagen før, men vi kunne jo heller ikke brøste os af en fødselsdag. I det mindste kørte gondolen fra start, og på toppen var der en ganske god sigtbarhed til at starte med. Vi kunne også se det blive lysere og lysere, men desværre holdt det ikke ved, for fra kl. 13 kom der frysende tåge ind der satte sig på briller og tøj. Ikke så rart at køre på ski i. I morgen skulle det heldigvis blive bedre igen.

Vi blev hentet i hytterne kl. 17, og lige inden havde vi fået en fantastisk nyhed, bilen var klar, og dt var ikke en knækket bagaksel, men kun en hjulophæng, der endte med at koste 360 euro. trælse penge, men absolut billigt sluppet i forhold til hvad vi havde frygtet at skulle af med. 

At sige at ishotellet var imponerende ville være en underdrivelse. Vi blev mildest taget blæst bagover af udsmykningen og indretningen. Vi startede med at gå lidt rundt, inden vi skulle spise i isrestauranten ved 18 tiden. Her kunne man få en 3-retters menu til en anseelig sum penge, men hvad, dels lever man kun en gang, dels havde vi jo netop fået fantastiske nyheder angående bilen. 

Maden var god, og selvom vi dog var endog noget skeptiske da vi så størrelsen på hovedretten blev vi faktisk mætte. Det var en sjov oplevelse at spise et sted hvor øllen blev koldere og koldere undervejs, til sidst hvinede det næsten i tænderne når vi tog en slurk. Det var også en restaurant hvor det var en fordel at kunne gruppe neglene, temperaturen var i sagens natur under frysepunktet, så det var ikke et sted hvor man sad og hang over retterne.

Lone og Christian har opdaget at de ikke har fået fat i de almindelige lånetæpper, men i stedet har taget af dem der sælges til dyre priser

Efter måltidet, som man jo godt kan kalde en 3-retters menu, fik vi en rundtur på hotellet. Man kan først få værelserne kl. 22, for et af de måder der kommer penge i kassen er ved at guide ikke overnattende gæster rundt for 19€. Vi udnyttede også tiden indtil kl.22 til at kigge lidt på himlen, og ved 21.30 tiden kom nordlyset. Det blev ved i hvert fald til midnat, hvor vi trætte lagde os til ro i vores kolde seng. Det var en fantastisk oplevelse at se nordlyset, og der loves endda endnu mere de kommende dage.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag