Super sne og solskin

 De sidste par dage hernede i Østrig har været præget af særdeles gode skiforhold. Sneen er god på grund af det kolde vejr, og når så også solen skinner fra en stort set skyfri himmel er det en perfekt cocktail rent skimæssigt. Eleverne er efterhånden også ved at have styr på skiløbet, mange er blevet så gode at de uden de store problemer kan køre rundt i anlægget på de lettere bakker. Det letter gevaldigt ens arbejde når eleverne kan køre et stejlt stykke engang i mellem. Så er det muligt at køre over til autobanen, en let blå piste der sjovt nok er de fleste elevers yndlingsbakke.

Heldigvis er der også andre steder at teste sin kunnen end autobanen. Jeg har således fået nu luft som skiløber, jeg kørte den stejleste bakke hernede uden at være bange undervejs. Det må betyde at fasen hvor jeg grundet hoften var bange for at køre for stejle bakker er slut, og det giver helt fantastiske mulighed i fremtiden. Nu er det bare at komme i gang med undersøgelsen af hvor de kommende skiture kan finde sted. Christian har gjort det godt som skilærer, han har kørt med de gode, og det er gået super godt. Det har været glade for at køre med ham, og det er jo som far dejligt at se.






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag