En weekend i Mt. Washington

 Denne weekend (20/01-22/01) havde nogle piger og jeg planlagt en skitur til Mt. Washington for alle de udvekslingsstuderende der havde lyst. Vi fik samlet en gruppe på hele 18 personer, hvilket var en hel del. Skønt med så meget opbakning. Vi havde booket et Airbnb til 12 personer og et mindre Airbnb til seks personer 5 minutters gang fra det store. De lå begge i Courtenay i Comox Valley området. Herfra var der kun en kort køretur på knap en halv time til Mt. Washington. Vi havde lejet tre biler, hvoraf to af dem havde plads til 7 personer, så vi alle kunne være der. Fredag formiddag efter de få uheldige, der har timer om fredagen var færdige, tog vi afsted. Køreturen til Courtenay varede 2t 40min. Jeg kunne tilføje Anna som ekstra chauffør inde på appen Turo, så vi kunne deles om kørsel hen over weekenden. Det viste sig at være en god ide. Turen derop gik fint og vi ankom omkring kl. 15.45 til vores AirBnb. Vi satte vores bagage og indkøb af og begav og straks videre op til Mt. Washington. Tre af os i bilen havde nemlig bestilt udstyr og liftkort til aften ski om fredagen. Der er mulighed for aften ski i weekenden fra 15.30-21, så det skulle udnyttes. Vi ankom til toppen af bjerget, dog lød bilen til at have det hårdt op at det til tider stejle bjerg, men op kom vi. Mia, Anna og jeg gik straks hen til udlejningen for at hente vores udstyr og liftkort så vi kunne komme ud på pisten. De andre i flokken var allerede på pisterne eller i restauranten, da de var kørt tidligere. Vi mødte de andre der også havde bestilt aften ski og kørte et par ture med dem, inden det blev tid til lidt aftensmad. Det spiste vi fælles i restauranten ved pisten, hvorefter vi lige kunne nå et par ture mere inden klokken ramte 21. Det var et godt første indtryk af området og den canadiske sne, selvom der kun var en lift åben til aften ski. Vi glædede os allerede til en hel skidag om lørdagen, hvor vi kunne se området i dagslys. 
Tilbage i hytten spillede vi et hurtigt brætspil inden vi alle blev enige om at vi var ret trætte og nok gjorde klogt i at gå i seng, så vi kunne være friske til dagen efter. 

Anna, mig og Mia på aftenski

Lørdag morgen satte pigerne og jeg morgenmaden frem. Vi havde købt ind til havregrød, med lidt æble og banan, samt bagels og toast. Det var en god morgenmad og det var hyggeligt at spise sammen alle 12 mennesker. Herefter gjorde vi os klar til at tage op til skiområdet, hvor lifterne åbnede kl. 09. Vi havde dog besvær med at finde en parkeringsplads, så vi måtte køre lidt rundt til forskellige lifte for at se, om der var en ledig plads. Vi fandt langt om længe en plads, det viste sig dog at være henne ved langrens området, hvor der ingen lifte var til alpinski. Vi snakkede dog men en meget venlig p-vagt, som anbefalede os at blive holdene, når nu vi var heldige overhovedet at have fundet en plads. Hun fortalte os, at der var en lille langrensløjpe, som førte hen til en stolelift. Selvom vi skulle stave os frem nåede vi hurtigt ad løjpen hen til stolliften. Her var der selvfølgelig en utrolig lang kø. Vi kom dog langt om længe op med liften og tog hen til samme lift som aftenen inden, da der var to lifte ved siden af hinanden her, som måske kunne tage det værste af køen. Det blev vi heldigvis også bekræftet i. Vi fik således kørt nogle gode ture i snevejret. Sigtbarheden var ikke fantastisk og det begyndte at sne mere og mere, men det gik. Sneen var til gengæld virkelig god at køre i. Vi fandt de andre, på pisten og kørte nogle ture sammen. Nogle af os ville prøve nogle af de sorte pister i området. Vi delte os således op, da ikke alle var lige øvede og ville holde sig til de blå pister. 




Området har en fin størrelse til en sådan weekendtur. Der er god mulighed for at køre lidt forskellige pister og udfordre sig selv lidt, men samtidig møder man også hinanden, da det ikke er større igen. Vi fik en sen frokost inden vi kl. 15.30 var færdige med ski for denne omgang. Anna og jeg begav os tilbage til vores bil, hvorefter vi kørte hen til den store parkeringsplads for at aflevere vores udstyr og hente resten af bilens passagerer. Der var en del trafik på dette tidspunkt, da mange af dagens skiløbere skulle hjem nu. Kl. 15 klarede vejret selvfølgelig op og vi blev mødt af den smukkeste blå himmel og solskin. Det betød omvendt også, at vejene var utrolig glatte, da de var blevet våde af dagens snevejr og nu begyndte af fryse da det klarede op. Især parkeringspladsen var nærmest ren is at køre på, og vi kom kun med nød og næppe ud derfra, fordi alle bilens passagere var ude at skubbe. Nu troede vi dog at det værste var overstået. Det var det så ikke helt. Der var nemlig en lille stigning man skulle op af inden det resten af vejen gik nedad bjerget. Da vores bil ikke havde firehjulstræk og vi ingen kæder havde på, samt den meget langsomme og tætte trafik, kunne vi ikke komme op af stigningen. Hjulene havde ikke fat på den glatte vej overhovedet og drejede blot rundt på stedet. Vi stoppede således så andre kunne komme forbi. Vi kom i kontakt med en medarbejder fra området, der stod for med sin traktor af skovle sne fra vejene. Han havde skovlet en lille bås til os lidt længere nede. Han stoppede trafikken for os, så vi i ro kunne bakke bilen ned i båsen og således kunne lade de andre passere. Han anbefalede os at vente til trafikken var overstået og der havde været et køretøj forbi til at strø små sten på vejen. Vi fulgte hans råd og ventede således i en times tid. Her kunne vi det første stykke tid iagttage de andre bilister i også at have problemer med at komme op. Vi fik således også selskab i båsen af en mor med hendes barn. Efter en times ventetid kom køretøjet med småsten endelig, dog på den modsatte side af vejen. Anna, som var chauffør vurderede dog sammen med os andre i bilen, at vi godt kunne forsøge at angribe stigningen igen. Der var ingen trafik længere og hvis vi kørte i midten af vejen kunne hjulene få bedre fat grundet de små sten der nu var strøet ud. Anne trykkede således speederen i bund og vi kom nu uden vanskeligheder på af stigningen. Herfra var ruten nedad heldigvis ikke længere noget problem og vi kom sikkert ned. Vi fik lavet aftensmad og hyggede os med nogle øl og spil sammen med resten af flokken. Det havde været en super god dag trods kørevanskeligheder. 

Søndag havde 8 ud af de 18 besluttet sig for at tage på ski. De tog således bussen op til bjerget, mens resten af os blev tilbage og gjorde vores AirBnb's klar til at aflevering. Vi havde udsøgt os tre stop i nogle naturparker, hvor vi ville gå noge ture. Første stop var Browns River Falls, hvor vi gik gennem en tæt skov hen til en samling af vandfald. 

Næste stop på programmet var Nymph Falls, som igen var stier gennem tæt skov hen til nogle vandfald. Skovene var så utrolig grønne og beklædt med mos overalt. 

     David og Apolline fra Frankrig

Vi besluttede os for at få en hurtig omgang frokost inden vi ville gå dagens sidste tur, som var mere af en vandretur end de første to. Efter frokosten kørte vi således til Comox Lake, hvor vi havde udsøgt os en gåtur langs bredden på ca to timer. Vi gik nede langs stranden og nød udsigten ud over den støre så med Mt. Washington i baggrunden. Vi begav os nu væk fra bredden og længere ind i skoven, som igen var utrolig grøn og mindede meget om en nordisk regnskov. På ruten kom vi forbi nogle forskellige udsigtspunkter, hvor vi stoppede og nød de smukke omgivelser. 


Tilbage ved bilerne passede det med at vi kunne se en smuk solnedgang i orange/røde farver. Det passede også med, at de andre der havde stået på ski var kommet med bussen ned fra bjerget og var klar til at blive hentet, så vi kunne begynde køreturen hjem. 

Det har været en rigtig god weekend i selskab med nogle dejlige mennesker og godt skiløb. 

Mandag aften efter undervisning havde jeg aftalt med en pige fra min Design Thinking klasse at vi skulle spise aftensmad sammen. Det var noget hun havde foreslået ugen forinden. Efter timen kørte vi således hen til Michaelas yndlings Pho restaurant, hvor vi delte nogle forårsruller og fik en portion af den velkendte Vietnamesiske nudelsuppe. Det smagte rigtig godt og vi hyggede os vældigt. Vi fik udvekslet telefonnummer og snakkede om alle de ting vi gerne ville nå at lave sammen mens jeg er på udveksling her. Det er dejligt også at have fået en canadisk veninde her og jeg er sikker på i nok skal høre mere om hende her på bloggen. 






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag