Basketball og søndagsvandretur
Lørdag aften havde vi (gruppen med udvekslingsstuderende) besluttet at tage ind og se skolens basketball hold spille kamp. Da vi gennem vores buskort også har betalt skolens athletic fees har vi gratis adgang til alle kampe. Vi startede med at tage ind og se kvindeholdet spille kl 17. Hallen var pænt besøgt, men ikke fyldt. Der var en snackbar i hallen der solgte alt fra popcorn til hotdogs. Desuden var der også en bod med et lokalt bryggeri der solgte deres øl til tilskuerne. Vi kunne selv vælge vores pladser så vi satte os nærmest helt nede ved banen. En af vores venner, Rémi, skulle spille i skolens band i halvlegen af kampen. Han har også været her på udveksling sidste semester, så han kender skolen og de forskellige aktiviteter ret godt. Pigernes kamp var lidt langtrukken og ikke helt så spændende igen. Bandet spillede dog virkelig godt og vi var alle meget imponeret. I de forskellige pauser og afbrydelser var der igen en masse underholdning, som en af skolens elever stod for. Forskellige tilskuere blev udvalgt til at deltage i forskellige lege under pauserne hvor de kunne vinde forskellige præmier. Kvindernes hold tabte desværre kampen - så nu håbede vi på en sejr i næste kamp og lidt mere spænding.
Mændenes kamp startede kl. 19 og inden da købte vi os lige en øl. Inden kampstart blev spillerne råbt op fra herreholdet mens de løb ind på banen. Efterfølgende blev hele salen bedt om at rejse sig op for at synge nationalsangen. Kampen blev fløjtet igang og UVic Vikes, som skolens hold hedder klarede sig udmærket. Til at starte med var resultatet tæt og Vikes lå da også bagud på et tidspunkt, men efter anden periode kørte det for dem. De scorede den ene gang efter den anden og lå på et tidspunkt hele 40 point foran UNBC, som var modstanderholdet. Der var en del mere gang i herrenes kamp. Tempoet var højere og afleveringerne samt de forskellige manøvre bedre. Det var alt i alt en lidt mere spændende og interessant kamp at være tilskuer til. Vikes endte da også med at vinde stort. Slutresultatet blev 129-89 til UVic Vikes, så vi fik ikke kun en sejr men også en underholdende kamp at se. Efter kampen havde vi alle besluttet os for at tage videre ned i Downtown Victoria for at se en af de få natklubber an. Natklub er nu så meget sagt, for modsat Danmark lukker de allerede kl. 02 her og den sidste bus fra byen og tilbage til universitetet kører kl. 01.30, så det er begrænset hvor sent det kan blive. Det er nu egentlig meget rart. Vi havde en sjov aften, hvor vi fik danset og drukket lidt øl. Vi mødte også en svensk pige der også er her på udveksling, som gerne vil med på vores skitur næste weekend. Nu er hele Skandinavien også repræsenteret her.
For mit vedkommende blev det dog ikke alt for sent, da jeg skulle relativt tidligt op næste dag, for at hente en bil og køre med de andre til en park nær Sooke, hvor vi ville ud på en smuk vandretur.
Sammen med Anna hentede jeg bilen søndag morgen. Jeg havde lejet den gennem en app der hedder Turo, hvor privatpersoner udlejer deres biler relativt billigt. Det gode er at der heller ikke er nogen ekstra udgift hvis man er under 25, som der er ved mange udlejningsfirmaer. Bilen var en Dodge Caravan fra 2012 med plads til 7 personer. Vi kørte tilbage til skolen hvor de andre mødte os ved parkeringspladsen. Efter et kort stop ved et supermarked for at købe lidt proviant til dagen, satte vi kurs mos East Sooke Regional Park. Her havde Rémi foreslået en rute, som han havde gået sidste semester med nogle gutter. Ruten gik langs vandet og gennem skov, så det lovede godt. Vi startede med at gå hen til et udsigtspunkt, hvor vi skulle kravle lidt op af en klippe for at komme derop. Udsigten var smuk! Vi så ud over havet og hen mod sneklædte bjerge på den Amerikanske side. Vi gik ned igen og fandt den egentlige rute. Vi gik gennem skov og tæt langs kysten oppe på en klippe. Udsigten var utrolig smuk med de sneklædte bjerge der var hyllet ind i lavtliggende skyer. Desuden bed vi alle mærke i, hvor utroligt grønt der var overalt. Dog kunne man ikke kigge for meget op, da stien indeholdt en del store rødder og sten. Engang imellem skulle man også kravle en smule op og ned af klippen. Det var en sti lige efter lillebror Christians smag - ikke bare kedelig og ligeud. Vi kom til første udsigtspunkt, hvor vi stoppede op for at nyde udsigten. Vi gik lidt videre for at lede efter et godt frokoststed. Vi var nu længere nede ved vandet og fandt nogle gode, solide klippestykker at sidde på. Anna fik under frokosten også øje på en ørn der landede i en trætop. Godt spottet!
Efter vi havde fået spist vores madpakker og tanket lidt energi fortsatte vi turen. Vi skulle skynde os en lille smule, da vi gerne ville nå hen til Mystic Beach inden solnedgang. Det krævede lige en yderligere køretur på en times tid. Vi fortsatte vandreturen i rask tempo og nåede hen til andet udsigtspunkt. Her mødte vi et canadisk par på vejen, der synes vi hver især skulle sige hvilket land vi kom fra, når vi gik forbi dem. Det var en sjov ide. Vi fik snakket lidt med dem, da de var meget interesserede i, hvem vi var og hvad vi lavede her i sådan en blandet flok. De fortalte os, at båden vi kunne se i vandet var ved at trække en masse store træstammer efter sig. De mente det var et usædvanligt syn. Båden gjorde dog desværre også, at dyrelivet blev skræmt lidt væk. De sagde, at normalt var det ikke usædvanligt at spotte en hval eller to. Det var vi alle enige om vi hellere ville have set end båden, men sådan går det jo ikke altid. Vi fortsatte atter ruten, efter at have nydt udsigten. I stedet for at fortsætte ruten langs kysten, kortede vi den nu lidt ned og forsatte ind gennem skoven. Her var der lidt mere fladt og jævnt terræn. Vi nåede hurtigt tilbage til bilerne og fortsatte videre op af vestkysten mod Mystic Beach. Efter en times kørsel nåede vi dertil lige inden solnedgang. Vi skyndte os således ud af bilerne og gennem noget der mindede om regnskov ned til stranden. Det var allerede ret mørkt at bevæge sig gennem skoven, da den var så tæt og træerne høje. Så meget lys nåede der ikke ned til skovbunden. Vi fandt dog stranden, men så ingen solnedgang, da der var blevet for overskyet under køreturen. Det var dog stadig et smukt sted og navnet passede perfekt til den stemning der var. Stemningen virkede nemlig lidt mystisk, da der var så meget dug i luften på en eller anden måde. Det unikke ved den populære strand er, at den er omgivet af skov nærmest helt ned til kysten. Desuden er der en høj klippevæg, hvor der løber et vandfald ned igennem som munder ud i havet. Det var et smukt sted. Drengene havde fået den sære ide at ville hoppe en tur i vandet. De kom alle i, men var da også meget hurtigt oppe igen. Ingen af pigerne var sjovt nok hoppet med på ideen. Efter drengene var blevet tørre og kommet i tøjet igen gik vi gennem den mørke og mudrede regnskov tilbage til bilerne, for at påbegynde hjemturen. Det tog ca. 1 time og 45 minutter til Victoria. Bilen var fin at køre og man fandt sig hurtigt tilrette i trafikken herovre. Alt i alt havde det været en skøn dag i godt selskab og omringet af smuk natur. Jeg vil dog gerne tilbage igen og gå ruten og se Mystic Beach i foråret, hvor vejret måske er endnu bedre.
Kommentarer