Aggerholms blog

It`s gone gone gone, it`s gone it`ll never come back kunne det lyde, men er det nu hele sandheden? Er 2018 forbi, og i så fald hvornår er det så sket, eller er det overhovedet begyndt? Normalt er den slags spekulationer noget man kan blive til grin over. Vi fejrer alle nytår på samme tid der hvor vi har boet, om det er i Danmark eller Tyskland, så er vi i hvert fald enige om hvornår nytårsaften er.  I skrivende stund er vi i Jerusalem, her er der ikke gang i festlighederne på samme måde som vi kender det fra hjemlige himmelstrøg, for jøderne er det for længst slut med år 2018, de er kommet til år 5779 siden jordens skabelse, og deres overgang fra et år til næste år er i september, så de forholder sig som om der intet specielt er i hænde.  I den østlige del af Jerusalem er muslimerne dominerende i antal, og for dem er der heller ikke noget at fejre i aften. De er nået til år 1440 ifølge deres tidsregning, og her fandt årsskiftet sted i september måned, så heller ikke musl

Efter vores vært i PE havde fået taget et gruppebillede med os alle, gik turen mod Oudtshoorn med stop i Jeffrey's Bay, som er en meget populær surferstrand. Her gik vi en lille tur på stranden, men det blev ikke til helt så meget da der virkelig var kraftig vind, men det er selvfølgelig noget surferne sætter pris på. Efter 2 timer kørsel mod Oudtshoorn gjorde vi stop i en lille landsby, som avlede æbler. Her fandt vi en lille gård med en café og fik en bid mad. Da vi endelig var ankommet til Oudtshoorn efter godt 4 timers kørsel, kunne vi se på alle strudsene i vejsiden og alle reklamerne for strudsefarme, at Oudtshoorn er en strudseby. Området Klein Karoo, hvor Oudtshoorn ligger, bliver også kaldt for Sydafrikas ørken, og med 39 grader da vi ankom, kunne vi sagtens forstå hvorfor. Vi har her lejet et lille hus i et B&B, som er rigtig hyggeligt. Til stedet hører også en pool, så i den varme blev eftermiddagen selvfølgelig tilbragt der. Til aften lavede Michael klassisk Braai

Efter en lidt urolig nats søvn på Silent arrow stod vi for tidligt op efter fleres smag.Dog kunne vi udnytte det tidlige tidspunkt til at gå ned til et udsigts punkt for at opleve solopgangen. Da solen stod op ved 6.30 tiden var vi således klar ved Maktesh Ramon kraterets kant. Vi så et imponerende syn, men desværre var der ingen af de sjældne Iben antiloper der ville beære os med et visit. Hjemme i Silent arrow fik vi en hurtig gang morgenmad inden vi kørte mod dagens første stop ved Avdat, en af de sagnomspundne Nabatæer byer i ørkenen. Her tjente Christian de fedeste 1000 kroner ved at være den første fra de berejstes klub der nåede til Unesco sitet Incense route. Vi brugte en god times tid til at få besigtiget de imponerende smukke ruiner, højt beliggende på en bjergtop i ørkenen. Efter besøget var det tid til et service tjek på bilen, den meldte tab af luft på begge baghjul, heldigvis viste Karsten sig at være opgaven voksen, og efter en påfyldnin

Efter en god nats søvn på Club inn pakkede vi vores badetøj sammen og var klar til nye eventyr.Vi tog bussen ind til Eilat og fik dermed lidt lokal sightseeing, da deres lufthavn ligger lige midt i byen og deler den i 2. Det er ikke smart og heller ikke sikkert, så man er i gang med at bygge en ny lufthavn udenfor byen, hvor der både er rigelig plads og gode trafikale forhold. Vi fandt efter noget besvær SIXT biludlejningen og det de to chauffører, Peter og Karsten, formåede at få vredet ud af den søde ekspedient, var en hvis Hyundai Tucson med automatgear. Helt fint til vores behov, vi sidder godt og der er plads nok til bagagen, så hvad kan man egentlig ønske sig mere? Inden vi forlod civilisationen fik vi købt ind til sandwich, som vi indtog ved Timna Park, en nationalpark, hvor vi besteg et lille bjerg med en betagende udsigt og dermed fik frokosten fordøjet. Vi var i sandhed kommet ud i stenørkenen. På vores videre tur med "Ørkenens Sønner" på forsæderne gik turen vide

Dagen i dag stod i dyrenes tegn, vi havde nemlig planlagt at tage på safari i Addo Elephant National Park. Vi havde inden rejsen forsøgte at booke en guided safari, men der kom aldrig svar på mails eller opkald, så vi besluttede os for at spørge på stedet og ellers bare lave en self-drive safari, hvilket også var det det endte med. Vi fik et kort over parken og kunne så ellers bare køre på opdagelse. Parken levede helt klart op til sit navn, for det første dyr vi så var en elefant. Vi var meget begejstrede over dette syn, for på det tidspunkt anede vi ikke endnu, at vi ville møde en hel flok lige ved vejen med flere end 20 elefanter. Der var endda trafikprop på vejen, fordi elefanterne krydsede over. Der var såvel kæmpe hanner, men også hunner med deres unger, det var virkelig sjovt at se dem så tæt på. Vi kørte lidt videre ned til et vandhul, hvor resten af flokken stod og fik sig et dejligt mudderbad. Disse fik selvskab af en hel flok bøfler, som også ville have en afkøling, samt et

Inden vi tog afsted i morges fik vi os lige en god hold snak med vores vært. Hun fortalte bl.a. om, at de med deres børn har været lidt rundt i Europa. Det var sjovt at høre hende fortælle om Amsterdam, da deres første sprog var afrikaans og de kunne begå sig lidt med afrikaans i holland, så længe de bare snakkede langsomt. Hun gav os et par gode tips til Addo Elephant Park, hvilket var dejligt, da vi endnu ikke er kommet igennem til dem for at booke en guided safari, men vores vært sagde heldigvis, at man sagtens kunne køre i parken selv og stadig se en masse dyr.  Vi kørte herefter mod Bloukrans Bridge, hvor vi prøvede lykken med vores Bridgewalking for anden gang, men i dag så vejret dog lovende ud. Vi blev hurigt instrueret og kom ud på broen, hvor man bare gik på et metalgitter, som nogle steder gav lidt efter. Det havde ikke været noget for mennesker med meget højdeskræk, da man kunne kigge lige ned gennem gitteret og slugten, som vi gik over, trods alt var 216 m dyb. Vi nød a