Conquering the Dragon Dune

Vi forlod Swellendam efter at have spist en bid morgenmad og pakket vores ting, for at køre mod Mosselbaai, hvor vi skulle sandboarde. Det var ca. 1 1/2 times kørsel, hvor vi fordrev køretiden med at høre “Die Drei ???”, som er en lydbog på tysk om tre hobbydetektiver. Vi ankom til stedet vi skulle sandboarde i god tid, så vi besluttede os for at finde en bid mad. Det endte med at blive en lille hippie vej café, som viste sig at byde på mere end den umiddelbart så ud til. Det lille sted hed “Hansjie og Gretjie”, og havde en lille, fin butik med hjemmelavede marmelader, hjemmesyltede ting og mange andre små nips. Maden var også overraskende god og vi fik afprøvet vores kunnen med Afrikaans, da menukortet ikke stod på engelsk. Der var nogle mænd i caféen, som hørte os tale at fremmedsprog og spurgte og hurtigt om, om vi skulle sandboarde senere. Vi fandt så ud af, at de var vores guider og at sandboardere altid blev spottet på deres fremmedsprog, da der ellers ikke kom mange turister til området. 
Efter maden tog vi til Dragon Dune for at sandboarde. Dragon Dune er Sydafrikas højeste klit med flot udsyn på havet. Første del stod vi på en lille klit, hvor vi med snowboards skulle øve at køre stående ned. Da vi senere kom over på den rigtige Dragon Dune, var det på et Belly Board på maven nedad, da selv en meget erfaren snowboarder skal kæmpe lidt for at komme stående ned. Man kunne virkelig få ordentlig fart på ned. 





Efter nogle meget hårde gåture op ad klitten og med sand alle steder, fortsatte vi til Knysna (udtales Nisna), hvor vi har lejet os ind på en lille hytte på en bondegård. På gården har de æsler, tre hunde, egen andedam og en gris. Hytten er også virkelig hyggelig, med en lille hems, hvor Malte, Solveig og jeg sover, det eneste minuspoint er dog, at den ligge 20 km uden for Knysna, men vi har jo heldigvis en bil. 

I morgen står der Bridgewalking på programmet. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere