Sidste dag i Cape Town

Vi satte atter kurs mod Cape Town, men denne gang mod V/A Waterfront, for her skulle Solveig, Malte og jeg nemlig ud og ro i havkajak for at se delfiner. Det var en fantastisk oplevelse at padle rundt derude på havet i stilhed og med flot udsigt til Table Mountain i baggrunden. Og vi var heldige, inden for de første 5 minutter havde vi spottet en sæl, som lystigt svømmede og sprang rundt i vandet, derefter kom der to pingviner svømmende mod os og så kom endelig de længe ventede delfiner i massevis. Selv vores to guider sagde, at der var usædvanlig mange denne morgen. Vi så et par springe op ad vandet, mens andre svømmede lige under vores kajakker - ikke spor sky. 


Efter 1 1/2 time ude på vandet tog vi ind og besøgte et lokalt marked, som vi have læst lidt om forinden, og praktisk nok, lå det lige ved det sted, hvor vi mødtes for at sejle i kajak, så her kunne vi få vores frokost. Første delen af markedet bestod af alle mulige forskellige boder, som solgte frugt, grøntsager, kød, honning, marmelade, blomster og meget mere. Her købte vi en hjemmelavet pastasovs til aftensmaden, mens Michael, som er meget kød glad, fik købt sig to ordentlige steaks. Anden del af marked var små madboder, hvor vi kunne købe noget frokost og der var alt muligt at vælge imellem, virkelig et lækkert marked, som i den grad også var godt besøgt. 



Efter det gik vi en tur ned og så V/A Waterfront, hvorefter vi tog til området Bo-Kaap, hvor Malay-slaverne plejede at bo. Til at starte med skulle de leje husene de boede i, af deres arbejdsgiver, men senere fik de lidt mere frihed og havde lov til selv at købe og eje husene de boede i. For at vise deres nyvundne frihed malede de deres huse i alle mulige lysende farver. Meget sjovt at se og godt besøgt af turister også. I morgen går turen videre til Stanford.

Clocktower V/A Waterfront 

Table Mountain 




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere