Farvel til 2018

It`s gone gone gone, it`s gone it`ll never come back kunne det lyde, men er det nu hele sandheden?

Er 2018 forbi, og i så fald hvornår er det så sket, eller er det overhovedet begyndt?

Normalt er den slags spekulationer noget man kan blive til grin over. Vi fejrer alle nytår på samme tid der hvor vi har boet, om det er i Danmark eller Tyskland, så er vi i hvert fald enige om hvornår nytårsaften er.

I skrivende stund er vi i Jerusalem, her er der ikke gang i festlighederne på samme måde som vi kender det fra hjemlige himmelstrøg, for jøderne er det for længst slut med år 2018, de er kommet til år 5779 siden jordens skabelse, og deres overgang fra et år til næste år er i september, så de forholder sig som om der intet specielt er i hænde.

I den østlige del af Jerusalem er muslimerne dominerende i antal, og for dem er der heller ikke noget at fejre i aften. De er nået til år 1440 ifølge deres tidsregning, og her fandt årsskiftet sted i september måned, så heller ikke muslimerne er ude at feste i aften.

For de kristne i byen burde der være mere at fejre, men langt hovedparten af de kristne i Jerusalem tilhører den Ortodokse kirke, og for dem er nytåret heller ikke i aften. Den Gregorianske kalender vi bruger anerkendes ikke i den Ortodokse kirke, de bruger stadigvæk den Julianske der nu har et tids efterslæb på 13 dage i forhold til vores kalender. Med andre ord, der mangler endnu at fejre julens komme i den ortodokse kirke, for slet ikke at tale om at begynde at tænke på nytåret.

For os gør det ingen forskel, vi fejrer stille og roligt her i Jerusalem, og tænker naturligt nok både tilbage på de vigtigste begivenheder i det forgangne år, samt frem på hvad 2019 kan forventes at bringe.

I foråret lavede vi en økonomisk masterplan, anledningen var usikkerhed angående udløbet af vores boliglån. Efter flere gennemregninger viste det sig at vi, om det meste går efter planen, burde kunne være gældfrie i løbet af 2023, altså om 4 til 5 år. Ikke ringe og klart et mål vi besluttede os for at prøve at gå efter. Indtil videre holder planen, endda er det gået lidt bedre end forudsagt.

Sommeren bød på Ingeborgs studentertid, på disse kanter kaldet huetiden, samt på hendes 20 års fødselsdag. Vejret artede sig som den slags bare har at gøre, og til fødselsdagsfesten skinnede solen fra en skyfri himmel, Cocktail mobilen gjorde atter sit til en vellykket fest.

Sommeren bød også, endelig vil nogen nok hævde, på medlemskab af de berejstes klub. Kravene blev opfyldt d. 19/7 i Moldovas hovedstad Chisinau. Det siger egentlig det hele, her var vi næppe nogensinde kommet på besøg hvis det ikke havde været for kravet om de mange besøgte lande. Vi gjorde en dyd af nødvendigheden og havde en fantastisk tur til dette lidet besøgte hjørne af Europa. Rejseåret bød i det hele taget på fantastiske oplevelser, Borneo turen vil stå længe i vores erindring, og har helt klart skærpet appetitten på Sydøstasien. Vi nåede også en tur til Baltikum, hvor Estland og Letland var nødvendige mål af hensyn til Solveigs medlemskab. Eneste tur der ikke var planlagt da 2018 begyndte var en tur til Ukraine, hvis hovedstad Kiev helt klart var et besøg værd. Mange af turene har været i egen lille familie, men årets sidste tur var en 3 generationers tur til Portugals charmerende second city, Porto. Her hyggede vi os i et kæmpe hus tit på Atlanterhavets rasen, og tog på ture ud i den omkringliggende natur. Det var vores første tur med charmetrolden Eskild, men ikke den sidste, håber vi i hvert fald.

Et tema hele året har været sagaen om Peters forældres nye bil. Den nye VW T-roc var ventet i foråret, men sådan skulle det ikke være. Utallige har forsinkelserne været, og kompensation har der ikke været skyggen af fra forhandlerens side, bortset fra det generøse tilbud, vi kan annullere kontrakten. Det er jo dog ikke det man har lyst til når man går og glæder sig til at få en spritny bil.

Fra en forårsbebuder på sommerdæk blev der en gråvejrsbil på vintersutter. Den dukkede op kort tid før jul som en stor julegave.

I Skive er der sket store forandringer i 2018. Solveigs forældres hjem er forladt. Både Verner og Grete er flyttet fra Egerishave 53. Grete har fået en bolig på Kirkealle, og Verner er kommet til at bo på plejehjemmet Gammelgården. Året har således været præget af Verners sygdom, det har været hårdt at følge, det er ikke rart at se et menneske, man holder af svækkes på den måde, vi har oplevet med Verner i år. Når det så er sagt, er den løsning, der nu er på plads ganske god, omstændighederne taget i betragtning. 2019 må gerne blive året, hvor huset så bliver solgt.
Herunder er der nogle billeder fra vores helt fantastiske dag i Jerusalem.
Der er mange måde at tackle den specielle atmosfære ved grædemuren.

Under Jerusalems travle gader er der en kæmpe smuk. Især er der udpræget under den arabiske bydel. Vi udnyttede lejligheden til at fare vild i netværket af gange og butikker.

Christian og Karsten foran grædemuren. de holdt sig i respektfuld afstand fra jødernes aller helligste sted. Det var det ikke alle turister der gjorde.

I baggrunden ses gravkirken. Vi befinder os på billedet i det koptiske kloster. Kpterne er fra Egypten, og er en af de retninger der bestyrer gravkirken.