Goodbye to the desert


Efter en lidt urolig nats søvn på Silent arrow stod vi for tidligt op efter fleres smag.Dog kunne vi udnytte det tidlige tidspunkt til at gå ned til et udsigts punkt for at opleve solopgangen. Da solen stod op ved 6.30 tiden var vi således klar ved Maktesh Ramon kraterets kant. Vi så et imponerende syn, men desværre var der ingen af de sjældne Iben antiloper der ville beære os med et visit.










Hjemme i Silent arrow fik vi en hurtig gang morgenmad inden vi kørte mod dagens første stop ved Avdat, en af de sagnomspundne Nabatæer byer i ørkenen. Her tjente Christian de fedeste 1000 kroner ved at være den første fra de berejstes klub der nåede til Unesco sitet Incense route. Vi brugte en god times tid til at få besigtiget de imponerende smukke ruiner, højt beliggende på en bjergtop i ørkenen. Efter besøget var det tid til et service tjek på bilen, den meldte tab af luft på begge baghjul, heldigvis viste Karsten sig at være opgaven voksen, og efter en påfyldning af luft var problemet løst.



fra Avdat gik turen vide mod Jerusalem. Landskabet ændrede langsomt karakter og blev gradvist mere frodigt jo nærmere vi kom på Jerusalem.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere