Ankommet til Cape Town
Endelig er vi ankommet til Cape Town efter en lang rejse. Jeg (Ingeborg) er med min kæreste og hans familie taget til Sydafrika over jul og nytår og det vil jeg løbende berette om. Efter at have fået vores lejebil, kørte vi mod Strand, hvor vi skal være til den 23/12. På vejen derud kørte vi forbi en masse Townships, hvilket ikke var noget rart syn, især fordi der lå rige boligområder på den modsatte side af vejen. Der blev forskellen i Sydafrika virkelig synlig.
Vi blev positivt overraskede da vi ankom til huset, det er et dejligt område, dog hegnet ind med en sikkerhedsvagt ved porten, men så føler man sig hvertfald også tryg. Vi bor lige overfor en gård med en masse heste. Til huset hører en stor have med, som vi frit må benytte os af. Vi har nemlig kun lejet os ind i kelleren, mens ejerne bor ovenpå. Fra haven kan man både se havet men også flotte bjerge, der er simpelthen det hele.
Michael griller på terassen.
Stue med køkken og en dobbeltseng, mens der i enden er et badeværelse og ved siden af dobbeltsengen indgangen til et andet soveværelse.
Spændende fugl i baghaven.
Picnic-sted i haven med udsigt til havet.
I aften står menuen på grillmad, sol og 23 grader og mest af alt afslapning, inden dagen går løs med en masse spændende program i morgen.
Kommentarer