Ørkenens sønner på tur
Efter en god nats søvn på Club inn pakkede vi vores badetøj sammen og var klar til nye eventyr.Vi tog bussen ind til Eilat og fik dermed lidt lokal sightseeing, da deres lufthavn ligger lige midt i byen og deler den i 2. Det er ikke smart og heller ikke sikkert, så man er i gang med at bygge en ny lufthavn udenfor byen, hvor der både er rigelig plads og gode trafikale forhold.
Vi fandt efter noget besvær SIXT biludlejningen og det de to chauffører, Peter og Karsten, formåede at få vredet ud af den søde ekspedient, var en hvis Hyundai Tucson med automatgear. Helt fint til vores behov, vi sidder godt og der er plads nok til bagagen, så hvad kan man egentlig ønske sig mere?
Inden vi forlod civilisationen fik vi købt ind til sandwich, som vi indtog ved Timna Park, en nationalpark, hvor vi besteg et lille bjerg med en betagende udsigt og dermed fik frokosten fordøjet. Vi var i sandhed kommet ud i stenørkenen. På vores videre tur med "Ørkenens Sønner" på forsæderne gik turen videre gennem et goldt ørkenlandskab i smukke gyldne farver og med en klar blå himmel som baggrund.
Inden vi nåede til vores overnatningssted, stoppede vi op ved "Ammonite Wall", som nærmest var en væg plastret til med gamle sneglehus-fossiler i kæmpestørrelse. Det lykkedes Christian at finde en flot sten, nu må vi se hvor langt på rejsen den er med...
Sidste stop på dagens etape var vores overnatning i Silent Arrow. Nærmest en beduin-lejr, i hvert fald boede vi i små telte. Vi havde en hyggelig aften, hvor vi selv lavede aftensmad, og selvom den lokale kat prøvede at sabortere vores aftensmad, lykkedes det os i vores fælles køkken, med en international dimension, da der både var folk fra NZ, Brasilien, Tjekkiet og Tyskland, som fortalte anekdoter fra Det hellige Land, at lave en lækker aftensmad.
Aftenen sluttede med smukke stjerner og derefter ventede en kold nat i teltet, hvor temperaturen kom helt ned på 2 grader...
Vi fandt efter noget besvær SIXT biludlejningen og det de to chauffører, Peter og Karsten, formåede at få vredet ud af den søde ekspedient, var en hvis Hyundai Tucson med automatgear. Helt fint til vores behov, vi sidder godt og der er plads nok til bagagen, så hvad kan man egentlig ønske sig mere?
Inden vi forlod civilisationen fik vi købt ind til sandwich, som vi indtog ved Timna Park, en nationalpark, hvor vi besteg et lille bjerg med en betagende udsigt og dermed fik frokosten fordøjet. Vi var i sandhed kommet ud i stenørkenen. På vores videre tur med "Ørkenens Sønner" på forsæderne gik turen videre gennem et goldt ørkenlandskab i smukke gyldne farver og med en klar blå himmel som baggrund.
Inden vi nåede til vores overnatningssted, stoppede vi op ved "Ammonite Wall", som nærmest var en væg plastret til med gamle sneglehus-fossiler i kæmpestørrelse. Det lykkedes Christian at finde en flot sten, nu må vi se hvor langt på rejsen den er med...
Sidste stop på dagens etape var vores overnatning i Silent Arrow. Nærmest en beduin-lejr, i hvert fald boede vi i små telte. Vi havde en hyggelig aften, hvor vi selv lavede aftensmad, og selvom den lokale kat prøvede at sabortere vores aftensmad, lykkedes det os i vores fælles køkken, med en international dimension, da der både var folk fra NZ, Brasilien, Tjekkiet og Tyskland, som fortalte anekdoter fra Det hellige Land, at lave en lækker aftensmad.
Aftenen sluttede med smukke stjerner og derefter ventede en kold nat i teltet, hvor temperaturen kom helt ned på 2 grader...
Kommentarer