En ørkenvandring

Ofte er en ørkenvandring forbundet med noget negativt. Det kan være et kedeligt, ofte endda unødvendigt møde der trækker i langdrag. I dag har vi dog fået en anden facet koblet på begrebet. Vi gennemførte efter morgenstunden i bogstaveligste forstand en ørkenvandring hernede i Eilat. første gik ruten langs det døde hav, men efter kort tid drejede vi ind  landet ved restauranten vi spiste på aftenen forinden. Her gik ruten opad mod et bjerg med et heftigt navn. Toppen ligger i 278 meters højde, men opstigningen var brat. Undervejs blev landskabet knastørt, rettede vi blikket ind i landet så vi ingen grønne planter overhovedet. Vi mødte en del andre vandrere på turen, dejligt at den smukke natur appelerer til de mange turister, så de ikke kun fester og ligger ved stranden. De lokale var også på tur bemærkede vi. I hvert fald så vi tørklæde indhyldede kvinder, Israel har også en arabisk befolkning af en vis størrelse.

Vores restaurant fra aftenen før. Ikke det helt store sus rent visuelt, men ganske god mad og en helt igennem sjov oplevelse.

De stolte vandrere på toppen. Vi fik kontakt med vores benmuskler under opstigningen. En helt igennem fremragende vandretur fra Rotter guidebogen


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere