Sydafrikansk dyreliv
Efter vi havde checket ud i morges, gik turen mod Stanford, men med et par pitstops på vejen. Første stop var Bettys Baai, hvor vi så flere pingviner og dassies. Langt færre turister end Boulders Beach, men dog heller ikke helt så flot natur.
Herfra gik turen videre mod Hermanus, som skal være det bedste sted på jorden at se hvaler. Vi så da også en hval på vej derhen, som kort kom op til overfladen og pustede vand op, dog kun fra lang afstand og i selve Hermanus så vi ingen. Men på en guided tur havde man sikkert kunne spotte nogen. Området var dog utrolig flot og vi havde sat os på nogle klipper, i vores forsøg på at se hvaler. I stedet så vi en søløve, som kastede rundt med sin fangst, meget sjovt syn. Hefter spiste vi frokost på en restaurant helt nede ved vandet. Det var faktisk så tæt på, at når der kom en stor bølge, så blev vi ramt af små vandsprøjt. Fantastisk sted. Vi sidder nu i vores egen lille hytte midt ude i ingenting, men her er utrolig
hyggeligt og flot natur. I morgen har vi tænkt os at ro kajak og bare slappe lidt af og fejre Solveigs fødselsdag og juleaften.
Kommentarer